Nyt center skal stoppe spild af millioner – Københavns Universitet

Institut for Naturfagenes Didaktik > Nyheder > Nyheder 2015 > Nyt center skal stoppe...

05. februar 2015

Nyt center skal stoppe spild af millioner

Der postes store summer i projekter hvert år, men mange projekter ender i arkivet eller bliver i bedste fald implementeret lokalt. Nu får naturfaglige udviklingsprojekter en bedre chance for at blive løftet, forankret og formidlet.

De seneste 15-20 år har naturfagene i Danmark fået rigtig mange midler fra private fonde og fra offentlige myndigheder. Men mange ellers gode projekter får ikke den store virkning, blandt andet fordi projektholderne ikke har været ordentlig klædt på til opgaven.

Det kan et nyt tilbud rette op på. Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) er et nyt samarbejde mellem det Nationale Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed (NTS) og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet. Her tilbyder man projektvejledning, forskningsbaseret og systematisk evaluering, og projektholderne kan få hjælp med kommunikation og formidling af resultaterne. NEUC’s ydelser er baseret på en kombination af IND’s forskningsbaserede indsigt i evaluering af udviklingsprojekter samt NTS-centerets indgående kendskab til naturfaglige projektindsatser over hele landet.

Ringe projektkvalitet

“Der har længe været behov for en langt større opmærksomhed på kvaliteten i de naturfaglige projekter. Tænketanken DEA har offentliggjort en større kvantitativ undersøgelse af effekt af naturfaglige projekter i nogle kommuner i Danmark, og IND har lavet en mindre undersøgelse af kvaliteten i udvalgte og afsluttede projekter fra NTS-centerets database. Begge undersøgelser har vist, at projektkvaliteten er ringe, blandt andet fordi det ikke har været muligt at finde nogen væsentlig effekt og virkning af projekterne,” siger centerleder Jens Chr. Jacobsen.

“Vi sætter os grundigt ind i brugernes og projektets strategiske krav og leverer en kvalificeret, specielt tilpasset formidlingsplan, som indeholder løbende formidling og opsamling på projektprocesser, -resultater og -produkter. Ud over at være synlige og aktive til naturfaglige konferencer, anvender vi både analoge og digitale medier.”

Med oprettelsen af Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter er målet at sikre kvaliteten af igangværende og fremtidige naturfaglige projekter i grundskolen, i ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Et hovedformål med centret er i et længere tidsperspektiv at understøtte unge menneskers valg af naturvidenskabelige uddannelser på de videregående uddannelser.

Merværdi til projekterne

Glostrup Skole har taget kontakt til NEUC vedrørende et pilotprojekt om aktionslæring på to af kommunens fire skoler. NEUC skal blandt andet hjælpe med at få afklaret, hvad sparring mellem lærerne om konkrete problemer i undervisningen kan betyde for børnenes læring.

“Vi har kontaktet NEUC, fordi det kan give projektet merværdi, at der er andre der ser på hvad vi sætter i værk i stedet for bare os selv. På den måde bygger vi bro mellem forskningen og den virkelige verden,” siger udskolingsleder ved Glostrup Skole Michael Ingelhardt, der ser en fordel i et samarbejde mellem lærere, skoleledere og faglige vejledere fra NEUC.

“De første vanskeligheder for mig som udskolingsleder er: Hvordan kan vi måle på dette her - hvad er effekten af det, vi gør? Her kan NEUC komme med nogle redskaber og for eksempel finde nogle pejlemærker, vi kan måle på. Og være med til at kontrollere, om det vi undersøger og afprøver rent faktisk påvirker effekten af læringen.”

“Pilotprojektet skal køre i 3-4 måneder, og hvis det virker, vil vi indføre aktionslæring som metode på alle kommunens fire skoler. Og forhåbentlig vil andre kommuner også kunne drage fordel af vores erfaringer,” siger Michael Ingelhardt, der i samarbejde med andre kommuner også har søgt midler hos A.P. Møller Fonden for at få kommunens projekt bredt ud.

“Det er vores oplevelse, at der ligger rigtig mange projektevalueringer og forskningsrapporter på hylder rundtomkring, men hvad er nytteværdien? Hvordan får vi den forskningsbaserede viden bragt i spil i praksis?”