Mandagens parallelle symposier

Formålet med symposierne er at dele viden og sætte gang i diskussioner om væsentlige temaer på konferencen. Symposierne er placeret i programmet mandag eftermiddag.

Du vælger hvilket symposium du ønsker at deltage i, ved mandag formiddag at tage en label med symposiets nummer (nr. 1-5) fra registreringsbordet ved plenumlokalet. Hvis der ikke er flere labels til det nummer du ønsker, er det fordi symposiet er fyldt op - og så må du vælge en anden hvor der er plads. 

Der er udpeget en arrangør som står som ansvarlig for hvert symposium. Symposierne har forskellig form, men vil alle indeholde 2-5 oplæg omkring temaet.

1. Relationen mellem universitetspædagogik og universitetspolitik

Arrangør: Palle Rasmussen, AAU

Universiteterne gennemgår store forandringer i disse år. Universitetsloven af 2004 ændrede ledelsesstrukturerne, gjorde universiteterne (formelt) selvejende og understregede deres samfundsmæssige opgaver. Siden ledelser, lærere og studerende skulle forholde sig til fusioner, pointsystemer for forskningspublicering, stramning af specialeregler og løbende besparelser. Hvilke konsekvenser har disse udviklinger for universitetspædagogikken? Hvilke risici og hvilke muligheder er der? Det tages op til debat i dette symposium, som er tilrettelagt af professor Palle Rasmussen, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Program:

14.30-15.00: Bliv så færdig! Det politiske pres for stadig kortere studieforløb ved universiteterne og de pædagogiske konsekvenser. Ved professor Palle Rasmussen, Aalborg Universitet

15.00-15.30: Den nye studenterbefolkning. Øget optag, større diversitet og de pædagogiske konsekvenser. Ved studerende Nina Rasmussen, Danske Studerendes Fællesråd

15.30-15.40: Kaffepause

15.40-16.10: Husk dine points! Produktivitetsfremmende tiltag i forsknings- og undervisningspolitikken og deres konsekvenser for universitetspædagogikken. Ved lektor Bettina Dahl Søndergaard, Aarhus Universitet.

16.10-16.30: Fælles diskussion

2. Organisering af universitetspædagogikken på universitetet

Arrangør: Torben K. Jensen, AU

Alle danske universiteter har inden for de sidste 10 år oprettet universitetspædagogiske udviklingsenheder. Baggrunden for denne investering i undervisningsudvikling har været dels universiteternes egen erkendelse af behovet for at udvikle universiteternes forskningsbaserede undervisning og forskernes undervisningskompetencer, dels et krav - siden 1994 - om pædagogisk kvalificering af adjunkter, samt - de seneste år - akkrediteringsinstitutionens krav om systematisk kompetenceudvikling af undervisningskompetencer på videregående uddannelser.

De danske universiteter har imidlertid investeret i meget forskellige grad i universitetspædagogiske udviklingsenheder, det pædagogiske udviklingsarbejde er organiseret meget forskelligt, og der er betydelige forskelle i udviklingsenhedernes mål, strategier, størrelse, aktiviteter og resultater.

Symposiet - organiseret som en round-table - inviterer til diskussion af organisatoriske udfordringer i universitetspædagogikken.

Jens Dolin, leder af Institut for Naturfagenes Didaktik, KU; Birgitte Lund Christiansen, leder af Afdeling for Uddannelse og Studerende, DTU; Torben K. Jensen, leder af Center for Læring og Uddannelse, SAM, AU; Anne Jensen, leder af Center for Universitetspædagogik, SDU; Lone Krogh, forskningsleder og ansat i AAU-LearningLab, Institut for Læring og Filosofi, AAU; og Marie Gottlieb, leder af Interaction & Learning Unit, IT-Universitetet vil med afsæt i egne udviklingsenheder åbne debatten om:

  • Forudsætninger for at etablere en udviklingsenhed
  • Forudsætninger for at en udviklingsenhed kan rekruttere medarbejdere, konsolidere sig, vokse og opnå legitimitet - og undgå at blive nedlagt!
  • Fordele og ulemper ved centrale udviklingsenheder vs. fakultetetsbaserede udviklingsenheder (central/decentral)
  • Fordele og ulemper ved at udviklingsenhederne også bedriver forskning
  • Udviklingsenheders fokus: Kursusaktiviteter, fagudvikling, organisationsudvikling, kontrol og evaluering, strategiske beslutninger ...?

3. Nye uddannelser og reformerede uddannelser som metode til undervisningsudvikling

Arrangør: Pernille Andersson, DTU

Forskning og viden om hvad der fremmer studerendes læring inden for videregående uddannelse vokser og udvikles konstant. Denne viden skal bruges til at sikre kvaliteten i uddannelser gennem bedst mulig understøttelse af de studerendes læring via den konkrete undervisning og uddannelsesstruktur de oplever. Vi skal gøre det rigtige rigtigt i uddannelser og i undervisning. Gode intentioner til trods kan der nogle gange være langt fra de gode idéer og den udviklede viden om læring og undervisning til at den konkrete undervisningspraksis ændres og udvikles. Hvad skyldes det? Hvad kan vi gøre for at understøtte den kontinuerlige udvikling af undervisning i videregående uddannelse?  At udvikle undervisning på universiteter er en spændende og nogle gange udfordrende opgave, der kræver en del strategiske overvejelser. 

I dette symposium vil fokus være på hvilken effekt reformarbejde har som metode til undervisningsudvikling på eksisterende uddannelser såvel som i forbindelse med udvikling af nye uddannelser.

Gode tiltag og eksempler fra tre universiteter, som deltagerne kan lære og lade sig inspirere af, vil blive præsenteret i forskellige oplæg. Oplæggene vil også danne grundlag for en mere generel diskussion om, hvad der fremmer udviklingsprocesser i videregående uddannelser samt hvad man helst skal prøve at undgå.

Deltagerne i symposiet vil høre tre oplæg og deltage i diskussioner af hvad vi kan lære af disse erfaringer og hvordan vi kan tage det gode med videre i arbejdet med at udvikle universitetsundervisning.

Program:

14.30 Velkomst, præsentation af symposieprogram og deltagere samt introduktion til symposietema ved Pernille Andersson

14.55 "Studiereform - intentioner og barrierer" - Reform af lægeuddannelsen på Aarhus universitet, ved Anne Mette Mørcke

15.15 "Arbejdslivsstudier: Klyngeundervisning og antologiundervisning" - Evaluering af nye tiltag i uddannelse på Roskilde universitetscenter, ved Søren Dupont og Arno Kaae

15.35 Kaffepause

15.50 Udvikling af en ny diplomingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet - Implementering af studenteraktivt undervisningsparadigme C-D-I-O, ved Lars Bogø.

16.10 Opsummerende diskussion om hindringer og muligheder; hvad skal til for at god tiltage lever videre og bidrager til generel udvikling?

16.25 Afsluttende ord

4. Hvordan skaber man en lokal kultur der understøtter undervisningsudvikling?

Arrangør: Jan Sølberg, IND, KU

Det overordnede tema i dette symposium er, hvordan man sikre en løbende udvikling af undervisningen på de tertiære uddannelser for at imødekomme de mange forskellige forventninger og krav fra de studerende, aftagerne og uddannelsesinstitutionerne selv. Der er et stigende behov for undervisningsudvikling og det øger presset på den enkelte underviser. De steder, hvor der findes lokale kulturer, hvor arbejdet omkring udvikling af undervisning deles og værdsættes opstår der ofte gode ideer, ideerne udbredes og erfaringerne bruges til at skabe nye forbedringer. Men hvordan opstår en sådan kultur og hvad skal der til for at lede processen på vej?

Symposiet indledes med et kort oplæg om professionelle læringsfællesskaber, hvilket er et perspektiv, der samler mange års erfaring med skoleudvikling på tværs af forskellige uddannelsesniveauer og -kulturer. Oplægget kan forhåbentlig bringe nogle tanker og begreber i spil, som kan berige diskussionerne. Dernæst gives ordet til indlederne, som på forskellig vis har arbejdet med at udvikle og/eller implementere god undervisningspraksis.

Indledere:

  • Elementer i en lokal kultur der støtter undervisningsudvikling, Claus Thorp Hansen, DTU
  • Mål for udvikling af de studerendes skrivekompetence, Signe Skov, KU
  • Barrierer for undervisningsudvikling? Et spørgsmål om spændinger i vidensforståelser?, Nina Bonderup Dohn, SDU

Efter hvert oplæg på 10 minutter er der afsat tid til uddybende spørgsmål og en kort refleksion i små grupper. Til sidst forsøger vi at samle de væsentligste pointer i plenum.

5. Kompetenceudvikling af undervisere

Arrangør: Rie Troelsen, SDU

På dette symposium vil vi beskæftige os med kompetenceudvikling på individniveau - hvordan kan kompetenceudvikling af den enkelte underviser foregå fra forskelligt hold; fra studieledelsen, fra udviklingsenheder, fra underviserne selv?

Symposiet vil bestå af en række oplæg fra disse forskellige aktører i kompetenceudviklingen af underviseren. Hanne Nexø Jensen, lektor ved KU, holder et kort oplæg om, hvordan ansatte, der skal vejlede specialeskrivere for første gang, får tilbudt et forløb på 4-5 seminarer (af ca. 1½-2 timers varighed) over de ca. 6-8 måneder en specialeproces varer inkl. bedømmelse. Fordelen ved denne "hen-ad-vejen"-opkvalificering er, at deltagerne oplever en større relation mellem kompetenceudviklingsindsatsen og deres aktuelle praksis. Heroverfor vil Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker, uddannelsesudviklere på KU, holde et kort oplæg om de nødvendige rammer for fx specialevejledningskurser. Skønt kurserne roses meget af mange deltagere, har manglende incitamenter for deltagelse og "missing links" i den institutionelle implementering virket som væsentlige barrierer for den reelle kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling kan ligeledes foregå gennem udvikling af enkelte undervisningsforløb. Mads Hovgaard, uddannelsesudvikler på SDU, vil holde et kort oplæg om hvordan man kan overvinde økonomiske, logistiske og/eller ideologiske barrierer mod inddragelse af ny teknologi - i dette tilfælde "clickers"  - ved at benytte mere almindelig teknologi - her inddragelse af stemmekort i et undervisningsforløb. Også Michael Damkjær, underviser på SDU, vil holde et oplæg om hvordan et undervisningskoncept, udviklet af én underviser, udbredes til underviserkolleger, hvis undervisning også indgår i konceptet. Dette illustreres med undervisningsmetoden Puzzle learning.

Symposiet afrundes med en perspektivering fra Søren Bengtsen, ph. d. studerende ved DPU, som stiller skarpt på kompetenceudviklingens mål om at styrke den enkelte undervisers evne til bedre at kunne navigere i praksis. I forhold til dette mål fokuseres der ofte på de elementer af en given undervisningspraksis, der kan trækkes ud af praksis og almengøres (begrebsliggøres). Men hvad med de elementer af den konkrete praksis som ikke kan almengøres, og som måske ikke engang kan generaliseres på tværs af forskellige former for praksis?  Hvad skal vi være opmærksomme på, når kompetenceudvikling, som i mange af de her beskrevne tilfælde, benytter sig af erfaringsudveksling og beskrivelser af "good practice"?