1. juni 2010

MONA 2010-2 er udkommet 1. juni

Læs "Fra redaktionen", abstracts, kommentarer og nyheder online. Vil du læse hele tidsskriftet, kan du tilmelde dig som abonnent. Dette kan nu gøres som selvbetjening på siden Abonnement.

Juninummeret af MONA indeholder tre artikler, en aktuel analyse, tre kommentarer og hele fire litteraturanmeldelser. Den første artikel beskæftiger sig med betingelserne for udviklingen af lokale naturfaglige kulturer i folkeskolen. Martin Krabbe Sillasen, Paola Valero og Søren Chr. Sørensen rapporterer fra en undersøgelse af hvilke holdninger natur/teknik-lærere har til forskellige betydende faglige samarbejdsrelationer, såvel som til forskellige faktorer der kan støtte en sådan kulturudvikling.

I den næste artikel beskæftiger Jonas Biørn sig med hvordan dannelsesaspektet af gymnasiets fysikfag egentlig fremtræder i den daglige undervisning. Gymnasiet skal som bekendt være studieforberedende såvel som almendannende, og den nylige gymnasiereform har som en af sine ambitioner haft at styrke de naturvidenskabelige fags muligheder for at bidrage til elevernes almendannelse. Biørn har lavet en ganske vidtfavnende undersøgelse blandt fysiklærere og som led heri kortlagt hvordan lærerne adresserer dannelsesindholdet i deres undervisning.

I den tredje artikel er grundtemaet tværfaglige samarbejder i professionsuddannelser. Gunver Majgaard rapporterer fra et uddannelsesforløb som bringer ingeniør-, lærer-, pædagog-, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende sammen i et nyskabende kursus hvor de involverede studerende i tværfaglige arbejdsgrupper designer teknologiske lærings- og rehabiliterings'instrumenter.

I en aktuel analyse af universiteternes nuværende bevillingssituation giver Frederik Voetmann Christiansen sin karakteristik ved at opstille og svare på spørgsmålet: Er forskningsfinansieringen blevet uddannelsernes værste fjende? Det drejer sig om denne udviklings betydning for undervisningen og den pædagogiske udvikling på de danske universiteter. De nuværende økonomiske vilkår har medført en kraftig stigning i brugen af postdoc-ansættelser frem for adjunktansættelser på universitetet. Det har betydning for uddannelserne og undervisningen, fordi en postdoc normalt ikke på samme måde som en adjunkt bidrager til undervisningen. Dermed forringes mulighederne for at prioritere kvalitetsudvikling af undervisningen.