Kunstens poetik - om refleksionsbegrebet i kunstnerisk udviklingsvirksomhed
Kunstens poetik – om refleksionsbegrebet i kunstnerisk udviklingsvirksomhed var et postdoc-projekt, der skulle bidrage til udviklingen af feltet "kunstnerisk udviklingsvirksomhed" på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er den danske betegnelse for det, der i international sammenhæng kaldes "artistic research". Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er undersøgelser og eksperimenter, som foretages gennem kunsten med henblik på at udforske og udvide kunstens muligheder. Det adskiller sig fra egentlig kunstnerisk virksomhed ved ikke nødvendigvis at lede frem til et kunstværk og ved at indeholde en offentlig tilgængelig refleksion over processen. Det adskiller sig tilsvarende fra traditionel videnskabelig forskning ved ikke at være underkastet samme krav om f.eks. reproducerbarhed og testbarhed.
Selvom kunstnerisk udviklingsvirksomhed gennem de sidste årtier er blevet stadig mere defineret og implementeret i såvel institutioner som lovgivning, er det stadig et begreb, som rejser en mængde definitoriske spørgsmål af historisk og videnskabsteoretisk karakter. Det er samtidig et begreb, der medfører en række praktiske spørgsmål og udfordringer for de kunstnere, der praktiserer det, og de institutioner, der huser dem. Spørgsmål som: Hvordan og i hvilket omfang kunstnere kan gøre deres egen kunst til genstand for forskning og kritisk refleksion? Hvad opnås der herved for kunsten? Og for uddannelse og forskning?
Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er et begreb, der inviterer til en forsknings- og uddannelsespolitisk debat, som handler om den harmonisering af uddannelsessystemet, der fulgte i kølvandet på Bologna-processen, om en akademisering af de kunstneriske uddannelser og om et stigende krav om dokumentation og afrapportering. Kunstens poetik var på ingen måde blind overfor denne problemstilling, men ønskede dog at trække arbejdet med begrebet i en anden retning og se kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en del af en stadig forhandling om grænserne mellem kunst og videnskab, som har dybe historiske rødder. Begrebet kunstnerisk udviklingsvirksomhed er nok nyt, men set som et eksempel på udvekslingen mellem de to vidensområder har fænomenet kunstnerisk udviklingsvirksomhed fulgt kunsten og videnskaben som definitorisk grænsefigur med varierende synlighed gennem kunst- og videnskabshistorien.
Det analytiske greb i Kunstens poetik var altså at sammenføre to diskussioner, der normalt befinder sig i to forskellige fagfelter, nemlig en diskussion af selvrefleksivitet i kunsten og en diskussion af forskningsbegrebet præmisser og begrænsninger. Ved at tage udgangspunkt i kunstens egen tradition for selvrefleksion søgte Kunstens poetik at kunne gå ind i diskussionen af forskningsbegrebet og dets anvendelse på kunstens processer på kunstens egne præmisser, således at der fremfor en overførsel af et begreb fra et område til et andet (fra forskning til kunst) blev tale om en sammenligning og diskussion af de to områders særegne traditioner for refleksion. Målet var et nuanceret refleksionsbegreb, der kunne matche ambitionen om kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en selvstændig form for vidensproduktion indenfor kunstens egne rammer.
Projektets varighed: januar 2014 - december 2016
Projektets resultater formidles gennem i alt fire udgivelser: Tre artikler som udgives løbende samt en forskningsantologi (arbejdstitel Forskningskunst - om kunstnerisk udviklingsvirksomhed i Danmark), som afslutter og afrunder projektet.
De tre artikler har følgende arbejdstitler: Refleksion som italesættelse af tavs viden, Refleksion som grundlag for vurdering og bedømmelse og Refleksion som brobygger-begreb mellem kunst og videnskab
Projektet blev udført af ph.d. Anne Gry Haugland på Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier i tæt samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Projektet var finasieret gennem et individuelt postdoc-stipendium fra Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation.
Kunstformen der Natur
En tegning fra den tyske zoolog Ernst Haeckels: Kunstformen der Natur (1899-1904) – et værk, der placerer sig mellem kunstværk, filosofi og videnskab. Foto: Creative Commons
Nålen der dræber sommerfuglen
Refleksionskravet i kunstnerisk udviklingsvirksomhed er af kritikere blevet sammenlignet med nålen, der i forsøget på at fastholde dræber sommerfuglen – et billede, som kalder på et refleksionsbegreb, der er kunstens eget. Foto: Lisa Williams, www.flickr.com