GL's begrundelse for uddannelsesprisen

Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard,modtog GL's uddannelsespris på GLs ordinære repræsentantskabsmøde mandag den 24. november med følgende begrundelse:

"Det går den gale vej med at sikre uddannelse til alle unge. Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent i 2000 til 80 procent i 2006. Dermed er vi på direkte kollisionskurs med regeringens erklærede mål om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse senest i 2015.

På vores eget område ser vi samtidig, at klassekvotienterne for de nye 1.g- og hf-klasser er steget. Det giver lærerne mindre tid til den enkelte elev, og det går desværre ofte ud over de elever, som har mest brug for lærernes opmærksomhed og støtte. Det er de elever, der falder hurtigst fra - men samtidig de elever, der er vigtige at fastholde i systemet, hvis regeringens ambitiøse mål skal nås.

Og vi ved, at der er brug for at sætte ind over for en relativ stor gruppe elever i de gymnasiale uddannelser. Det dokumenterer forskerne: Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase Bitsch Ebbensgaard, der i år modtager GL's uddannelsespris. Prisen gives for deres store forskningsindsats i Projektet "Den sociale arv i de gymnasiale uddannelser". Men også for den brede og kvalificerede formidling af forskningsresultaterne, som bl.a. er kommet til udtryk på en lang række skoler på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser og over for nationale og nordiske samarbejdspartnere.

Selve forskningsprojektet "Social arv i de gymnasiale uddannelser" blev til på initiativ af GL og Center for Ungdomsforskning (CeFU). Økonomisk er det støttet af Undervisningsministeriet, KTO-midler, LB Fonden, Momsfondet, GL og CeFU.

I tre år (2005 - 2008) har de tre prismodtagere beskæftiget sig med forskningsprojektet, der kulminerede med en afsluttende rapport i maj 2008. Rapporten udkommer som bog i januar/februar 2009.

Forskningsprojektet belyser, hvorfor elever fra gymnasiefremmede miljøer har svært ved at forstå, deltage og følge med i undervisningen. Det viser sig bl.a. ved, at eleverne vanskeligt forstår det akademiske sprog i selve undervisningen og i de opgaver, eleverne skal arbejde med. Samme mønster med at forstå det akademiske sprog går igen, når eleverne skal tilegne sig de tilbagemeldinger, de får for deres skriftlige opgaver.

Det kan fx være den faglige brug af begreber som "at analysere og perspektivere" og "at skrive i en mere varieret og flydende form med større grammatisk sikkerhed". Sådanne abstrakte sproglige begreber kan virke naturlige for lærerne, men opleves af de gymnasiefremmede elever som en barriere for deres faglige læring. Afstanden mellem det sprog de møder i gymnasiet, og det de er vant til i deres dagligdag og fra folkeskolen er for stor.

Det fremmede sprog vanskeliggør elevernes faglige deltagelse i undervisningen, fordi de ikke forstår lærerens forklaringer og ikke selv kan bidrage til undervisningen i samme sprogkode. Problemet forstærkes af at den sproglige formulering er et bedømmelseskriterium i sig selv i såvel det mundtlige som det skriftlige arbejde, og ved såvel eksamen som ved standpunktskaraktererne.

Forskningsrapporten peger desuden på en række andre faktorer, som vanskeliggør de gymnasiefremmedes læring og muligheder for at blive integreret i gymnasiet.

I et forsøg på at anvise områder, der kan sættes ind over for, leverer forskningsrapporten i sin afsluttende del eksempler på forhold, man kan arbejde videre med på skolerne.

Anvisningerne er ikke alene særdeles velegnede, de udgør også et rigtig godt afsæt for at arbejde videre med den svære opgave det er at nedbryde den negative sociale arv i de gymnasiale uddannelser.

Et så godt og målrettet arbejde belønner GL med årets uddannelsespris. Og vi tager tråden op og forsøger nu at stille os på skuldrene af forskningsresultaterne og klatre videre i samme spor.

GL er derfor gået i gang med at skaffe eksterne økonomiske midler til et anvendelsesorienteret pædagogisk udviklings- og forskningsprojekt, der tager afsæt i forskningsresultaterne om social arv i de gymnasiale uddannelser. Projektets formål er at forsøge at folde anbefalingerne i forskningsprojektet ud i konkrete udviklingsaktiviteter på en række udvalgte skoler, som repræsentativt skal dække alle gymnasiale uddannelser.

Udviklings- og forskningsprojektet skal være landsdækkende og har til formål at generere velafprøvede forslag til - og eksempler på - aktiviteter og ændringer af praksis, der kan være med til at fremme gymnasiefremmede elevers læring i de gymnasiale uddannelser.

Dette videre skridt har vi kun kunnet tage i kraft af, at de tre forskere har leveret forskningsresultaterne i rapporten. Og ikke nok med det, de har også gjort sig store anstrengelser for at formidle dem i en enkel og letforståelig form. Både i et indstik i Gymnasieskolen og ved en lang række optrædender på alle gymnasiale uddannelser."