Følelser i laboratoriet: Vi spørger ikke vores studerende nok om, hvordan de har det
Forvirring, frustration og angst er ikke blot bivirkninger ved laboratoriearbejde – de er centrale elementer i læringen af kemi. Laboratorieundervisningen bør forsøge at normalisere de negative følelser og samtidig fejre de positive, viser forskning.
Forvirring, frustration og angst er almindelige oplevelser i laboratoriet, hvor studerende kæmper med at få teorien fra lærebøgerne til at stemme overens med de praktiske resultater af eksperimenterne.
Disse følelser tager sjældent plads i undervisningen. Dermed overser vi et vigtigt aspekt af både laboratorielæring og udviklingen af en professionel identitet, siger adjunkt Hendra Agustian.
”Som undervisere skal vi opmuntre studerende til at anerkende, at disse følelser er en del af den menneskelige oplevelse og en naturlig del af det at arbejde med kemi. Og det gør vi ikke nok,” siger forskeren.
”Mange undervisere er måske usikre på, hvordan de skal gøre det. Men det kan være så enkelt som at spørge: Hvordan har du det med det?”
Hvad det vil sige at lave kemi
Gennem nyere forskning har Hendra Agustian og kolleger vist, hvordan epistemisk affekt – altså følelser, der er relevante for læring – er en vigtig dimension af læring i laboratoriet.
”Følelser betyder noget,” understreger Hendra Agustian.
”Forvirring, når resultater er uventede, og frustration, når tingene bare ikke virker. Eller glæde, når det, man har forudsagt, rent faktisk sker.”
Disse oplevelser afspejler det, professionelle kemikere gennemgår i deres egentlige arbejde. Når studerende bliver i stand til at navigere i disse følelser, bidrager det til deres identitetsudvikling som kommende forskere eller kemikere. Men når undervisere ikke anerkender eller taler om disse følelser, går studerende glip af en normalisering af, hvad det egentlig vil sige at arbejde med kemi.
Dialogisk feedback
En måde at arbejde med den emotionelle side af laboratorielæring er gennem dialogisk feedback. Det indebærer at etablere samtaler, hvor lærere ikke kun taler om forsøgsprocedurer, men også om, hvordan studerende oplever arbejdet.
Når studerende for eksempel møder uventede resultater, kan læreren spørge: “Nu hvor du har dine forsøgsdata, og der er nogle uoverensstemmelser her, hvordan tror du, at du kan løse denne uoverensstemmelse?”
Denne type spørgsmål gør to ting. Den guider de studerende mod løsninger, men anerkender samtidig den usikkerhed og angst, der kan opstå ved ikke at vide.
“Denne form for dialogisk feedback vil guide dem til at forsøge at finde en løsning på denne type problem med ikke at vide, som de har,” siger Hendra Agustian.
Som undervisere skal vi opmuntre studerende til at anerkende, at disse følelser er en del af den menneskelige oplevelse og en naturlig del af det at arbejde med kemi.
”God laboratoriepædagogik betyder, at undervisere er opmærksomme på og anerkender nogle af disse subtile affektive og emotionelle oplevelser, da de kan spille en central rolle i at fastholde og styre undersøgelsesprocesser i laboratoriet,” sagde Hendra Agustian.
”Og et godt første skridt er ganske enkelt at spørge: Hvordan har du det med det her?”