"Når træerne vokser ind i himlen: Fordele ved SFF som undervisningsværktøj i STEM-fag";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2025-04-03";"14:15";"2025-04-03";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 02.0.H.154 - eller Zoom";"INDsigt HYBRID ved Anne Jensen, Københavns åbne Gymnasium";"INDsigt HYBRID ved Anne Jensen, Københavns åbne Gymnasium Et studie- og forskningsforløb (SFF) er centreret omkring arbejdet med at besvare et større genererende spørgsmål. Seminariets genererende spørgsmål er: I hvilke undervisningssituationer kan SFF med fordel benyttes? I et SFF skal besvarelsen af det genererende spørgsmål gerne lede til en kæde af nye spørgsmål og besvarelser. Det genererende spørgsmål betegnes Q0. Spørgsmål afledt af Q0 betegnes Qi, og deres svar betegnes Ai, hvor i betegner hver gren af spørgsmål og underspørgsmål samt deres besvarelse. Samlet set skal besvarelserne af Qi kunne besvare Q0. Til det spørgsmål, der stilles i dette seminar, er en af flere besvarelser (A1): Til planlægning af tværfaglige undervisningsaktiviteter! Besvarelsen leder til flere underspørgsmål, f.eks. Q1: Hvordan kan SFF benyttes planlægning af tværfaglige sammenhænge? Og Q1.1: Hvordan kan den tværfaglige sammenhæng visualiseres for elever? Forløbets spørgsmål eller besvarelser benyttes til at udarbejde enten spørgsmålstræer eller træer med elevernes besvarelser. Træerne giver et overblik over, hvilke spørgsmål der er afledt af hinanden, og hvilke sammenhænge der er mellem Qi og Ai. Til seminariet forsøges Q0 besvaret gennem eksempler, herunder modeller og spørgsmålstræer, fra enkelt- og tværfaglig undervisning. Disse eksempler illustrerer, hvordan SFF er et alsidigt værktøj, der kan benyttes til planlægning af undervisningsaktiviteter, til analyse af elevernes læring og til at synliggøre sammenhænge mellem de enkelte fag. På seminariet skal deltagerne desuden selv prøve kræfter med at udarbejde spørgsmålstræer og forhåbentlig give input til nye anvendelsesmuligheder af SFF i STEM-fag. Man kan læse mere om projektet i IND's Studenterserie nr. 121, 2024: Modellering som bro mellem teoretisk viden og praktisk laboratoriearbejde, af Anne Jensen & Charlotte Puge, Masterprojektet blev gennemført i foråret 2024 af Anne Jensen og Charlotte Puge som afslutning på Master i scienceundervisning. FORMAT: PRIMÆRT FYSISK, MEN DER VILOGSÅ VÆRE MULIGHED FOR ONLINE DELTAGELSE.Vi håber at flest muligt kan deltage fysisk. Hvis du er forhindret i at møde op, så kan du alternativt deltage online via Zoom. Link udsendes dagen før seminaret. Vi vil gerne have din tilmelding til INDsigt-seminaret ca. 3 dage før, så vi , så vi kan forberede seminaret bedst muligt: Tilmeld dig her."
"Semantiske bølger i natur/ teknologi-undervisningen – sprogligt arbejde med fagligt fokus";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2025-03-06";"14:15";"2025-03-06";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H140";"INDsigt FYSISK ved Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Københavns Professionshøjskole";"INDsigt FYSISK ved Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Københavns Professionshøjskole Oplægget tager udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektet ""Semantiske bølger og sprogpædagogiske snegle: En ny tilgang til naturfag, der øger flersprogede elevers deltagelsesmuligheder"". Formålet med projektet har været at gøre natur-/teknologiundervisningen på mellemtrinnet mere tilgængeligt især for flersprogede elever. Samtidigt har de sprogpædagogiske tilgange vist sig at øge deltagelsesmuligheder for alle elever. Projektet tager afsæt i teorien om de Semantiske Bølger, som hjælper os til få øje på udfordringer i fagsproget. Samtidigt er projektet inspireret af Beverly Derewiankas såkaldte Sneglemodel, som fremhæver elevernes måde at bruge sproget på i forskellige aktiviteter i natur-/teknologiundervisningen. Gennem projektet har vi afprøvet forløb til natur-/teknologundervisningen på mellemtrinnet og udviklet sprogpædagogiske aktiviteter. I oplægget vises eksempler fra forløbene for at illustrere hvordan elever opbygger naturfaglig forståelse gennem sprogligt arbejde. Eksemplerne danner grundlag for refleksioner over hvad læreren kan holde for øje ifm. planlægningen af naturfagsforløb. På seminaret vil vi præsentere nogle af eksemplerne og diskutere, hvad det vil sige at arbejde sprogpædagogisk for at understøtte flere elevers adgang til naturfagsundervisningen.Man kan læse mere om projektet MONA-artiklen: Semantiske bølger i natur/ teknologi-undervisningen. Vi vil gerne have din tilmelding til INDsigt-seminaret ca. 3 dage før, så vi , så vi kan forberede seminaret bedst muligt: Tilmeldingsskema"
"Æstetik og bæredygtighed i naturfag";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2025-02-04";"14:15";"2025-02-04";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt FYSISK ved Henrik Zinkernagel, Universidad de Granada og Elzebeth Berg Wøhlk, Københavns Professionshøjskole";"INDsigt FYSISK ved Henrik Zinkernagel, Universidad de Granada og Elzebeth Berg Wøhlk, Københavns Professionshøjskole Hvordan fremmer naturens og naturvidenskabens æstetik bæredygtige holdninger og værdier hos eleverne i naturfag? På dette INDsigt-seminar giver vi først en introduktion til æstetiske oplevelser og læreprocesser i naturfag og forklarer, hvordan disse kan styrke både naturvidenskabelig forståelse, omsorg for naturen og naturforbundethed. Derefter giver vi eksempler på, hvordan undervisere mere praktisk kan bruge æstetiske læreprocesser i naturfagsundervisningen – både i og udenfor klasselokalet. Seminariets aktivitetsdel tager udgangspunkt i en model for æstetiske læreprocesser beskrevet i Zinkernagel (2023). Ideen er at benytte deltagernes egne æstetiske oplevelser med natur og naturvidenskab til, i grupper, at udarbejde skitser til en rammesætning af æstetiske læreprocesser, der kunne være relevante for elevernes naturforhold. Seminaret afsluttes med en kort præsentation af de udarbejdede undervisningsskitser og en fælles reflektion over deres mulige relevans for bæredygtighedsundervisning og naturforbundethed. Reference: Zinkernagel, H. (2023). Æstetik i naturfag – en vej til mere omsorg for naturen. MONA, 2023(4), 53-72. Vi vil gerne have din tilmelding til INDsigt-seminaret ca. 3 dage før, så vi , så vi kan forberede seminaret bedst muligt: Tilmeldingsskema"
"Sidste nyt fra SENSES: forstå naturvidenskaben gennem kroppen";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-12-04";"14:15";"2024-12-04";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt FYSISK ved Magdalena Kersting, IND, KU";"INDsigt FYSISK ved Magdalena Kersting, IND, KU og SENSES-netværket På dette seminar vil vi udforske, hvordan indsigter fra kognitionsvidenskab kan styrke science undervisning, med særligt fokus på embodied cognition. Embodied cognition er ideen om, at vores kognition er stærkt påvirket af vores fysiske krop og sanser, og at dette kan bruges til at styrke læreprocesser. Seminaret bygger på det arbejde, der er udført i SENSES-netværket (Science Education Network for Supporting Embodied Sense-Making), hvor gymnasielærere og forskere i samarbejde har udviklet undervisningstilgange og vurderingsmetoder med fokus på embodied cognition. Se også nyheden SENSES-ordbog. Deltagerne fra SENSES vil dele deres indsigter og de strategier, de har udviklet, og give et glimt af den praktiske anvendelse af embodied cognition i klasseværelser. Dette er en god mulighed for at få indblik i nye ideer, deltage i diskussioner og møde et bredere fællesskab af folk interesseret i embodied cognition. Uanset om du er en lærer, der leder efter nye undervisningsmetoder, en forsker, der er interesseret i de nyeste læringsteorier, eller blot er nysgerrig efter innovativ praksis inden for science undervisning, vil dette seminar byde på inspirerende fagdidaktisk påfyld. Læs også Tilmelding/sign up"
"What characterises good dialogues in STEM classrooms? On the dynamics between teacher´s questions and students´responses";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-11-19";"14:15";"2024-11-19";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154  eller zoom: https://ucph-ku.zoom.us/j/66643156849?pwd=SWRncVcrNU1jSkRySENBSjZpQmhhdz09";"INDsigt ved Leonie Isabelle Johan, Nord University, Norway";"INDsigt ved Leonie Isabelle Johann, Nord University, Norway INDsigt HYBRID Sprog: Oplægget holdes på norskLanguage: The presentation will be in Norwegian I dette seminaret deler jeg noen innsikter fra Newton-prosjektet som har som formål å utvikle forskningsbasert kunnskap om lærer-og elevrollen i utforskende realfagsundervisning. I prosjektet bruker vi såkalte Newton-Rom, utenom-skole læringsarenaer som er designet for å drive praktisk og dialogbasert heldags-realfagsundervisning, som arenaer for video-basert undervisningsforskning. Basert på analysen av video-klipp av helklasse-og gruppedialoger samt spørreundersøkelser med Newton-lærere, ønsker jeg i seminaret å snakke om sammenhengen mellom lærerens bruk av, tilsynelatende både bevisst og ubevisst, ulike typer spørsmål og grunnskole-elevenes kvalitet på responser i dialogene. Funnene tyder på at lærerene møter på utfordringer når dem prøver å bruke ulike spørsmål til å bygge bro mellom elevenes eksisterende kunnskap og fagkunnskapen. Jeg ønsker å skape en diskusjon kring hvordan vi kan implementere den produserte kunnskapen i lærerutdanningen til å eksplisitt rette fokus på viktigheten og formuleringen av (gode) spørsmål og vurderingen av elevresponser i utforskende realfagdialoger. Tilmelding/sign up"
"Evolution education (challenges and potentials for teaching and learning that topic)";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-10-30";"14:15";"2024-10-30";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt ved Daniela Fiedler, IND, KU";"INDsigt ved Daniela Fiedler, Department of Science Education, University of Copenhagen Sprog: Oplægget holdes på engelskLanguage: The presentation will be in English Evolution, as the overarching explanatory principle of biology, provides the conceptual foundation for all biological processes. Understanding evolutionary processes is thus fundamental to tackling prevalent challenges threatening humanity’s survival, such as multi-resistant pathogens or biodiversity loss. However, misunderstandings about evolution persist among students of all educational levels and within the public. As teachers and educators, knowing the most common challenges is crucial to effectively facing them in the classroom.In this seminar, I will provide insights into the major challenges of teaching and learning evolution. We will explore the notion and origin of so-called misconceptions and discuss how to identify them effectively. Through various examples, you will have the opportunity to practice recognizing problematic statements and developing strategies for addressing them. Bio: Daniela Fiedler is originally from Germany and now works as a tenure-track assistant professor in the Department of Science Education (IND) at the University of Copenhagen. She focuses primarily on quantitative empirical research about the teaching and learning of biology in schools and universities (with a thematic focus on evolutionary biology). As such, her research is centered around the development and influence of learners’ biological knowledge and associated concepts, attitudes towards evolution, or the impact of religious identity. She also examines how digital learning environments and materials can support learning processes in biological contexts. Tilmelding/sign up"
"A More Sustainable Future is Possible:  Let's Explore the Most Efficient Ways to Transform the World Together";"INDsigt- Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-05-29";"14:15";"2024-05-29";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154 eller Zoom: https://ucph-ku.zoom.us/j/65744469986?pwd=SkltVjZCWFN6UFUySVFXUmF6ZFVCUT09 ";"INDsigt ved Ozcan Gulacar, Department of Chemistry Education at University of California, Davis.";"INDsigt ved Ozcan Gulacar Department of Chemistry Education at University of California, Davis. Sprog: Oplægget holdes på engelskLanguage: The presentation will be in English It is possible to participate on zoom. The world faces numerous environmental and social challenges that demand new approaches and expectations for science education. It is only possible to overcome these challenges if every person, regardless of their socio-economic status, feels responsible for all the harm has been done to the nature and learns what needs to be done to protect the environment. Educators, particularly science educators, have a tremendous obligation to ensure that their students are well-equipped and determined to achieve these crucial objectives before it is too late. Despite the scientific community's recognition of the importance of this mission, many chemistry students have lost interest in attempting to fully comprehend the topics presented, as the classroom emphasis has shifted from investigating global and local socio-scientific issues to covering abstract principles and from investigating real-life mysteries to conducting cookbook-style experiments. This talk aims to shed light on the challenges of developing and implementing relevant, rich, and contextualized curricula by underlining the perspectives and efforts of chemistry educators primarily from North American universities. In addition, the talk will highlight the positive effects of incorporating socio-scientific issues such as phosphate sustainability into the General Chemistry curriculum on students’ self-efficacy and motivation. Finally, the talk strives to emphasize the important role that chemistry educators play in fostering social responsibility in students and empowering them to address the greatest global challenges facing humanity in order to build a brighter and more sustainable future. Bio: Ozcan Gulacar is a Professor of Chemistry Education at the University of California, Davis. He holds a master's degree in Physical Chemistry and a Ph.D. in Science Education. In his current position, he teaches primarily General Chemistry courses and first-year seminars to introduce undergraduates to chemistry education research and the UN Sustainable Development Goals. His primary research interests include investigating interactions between cognitive and affective domains in the context of socio-scientific issues, sustainability, problem-solving, and knowledge structures. In addition to teaching and conducting research, he has designed and organized workshops for high school teachers and professors on the implementation of social constructivist methods and the effective use of technological tools in science classrooms. FORMAT: HYBRID. The seminar takes place at Institut for Naturfagenes Didaktik, NBB, Rådmandsgade 64, Kbh. N, in room 02.0.H.154. If you are unable to participate physically, it is also possible to participate via Zoom. Please indicate in the registration how you plan to participate. REGISTRATION: https://eventsignup.ku.dk/indsigtseminarraekkeforaar2024 Participation is free and all interested are welcome. We will appreciate your registration before 27 May.Contact indsigt@ind.ku.dk if you have any questions. INDsigt-seminars are public seminars on science education. Read more on the Danish website: INDsigt - seminarrække The se"
"The importance of involving students in modelling practices in physics";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-05-07";"14:15";"2024-05-07";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154 eller zoom:  https://ucph-ku.zoom.us/j/63076471168?pwd=ckpPeWlYdDMvSXRpN2t3Qk9NN2pyUT09";"INDsigt ved Sebastian Kilde Löfgren, Department of Physics, University of Gothenburg, Sweden";"INDsigt ved Sebastian Kilde Löfgren, Department of Physics, University of Gothenburg, Sweden Sprog: Oplægget holdes på engelskLanguage: The presentation will be in English Learning physics involves theoretical and experimental studies to understand the foundations of reality better. Central to these studies are working with and constructing scientific models, as they allow physicists to make testable predictions about the world. A model can appear in many different shapes, but at the core is the idea that a model is something that resembles something else, such that the model can be a valuable tool for some kind of action. The act of modeling is complex, requiring the modeler to move between constructing, using, evaluating, and revising a model. Further, it is crucial to understand for what purpose a model has been constructed and what built-in limitations exist for the model to be useful. In studying physics, students are constantly bombarded with various models, representations, analogies, and metaphors intended to aid the learning process. However, it is rare to discuss the developmental process of these thoroughly and to engage students actively in, for example, model creation. In this seminar, I will introduce different ways we can explore models in science, specifically physics education, and how the strategy of model-based science can be implemented in the design of laboratory exercises and demonstrations. Then, we will explore and discuss various examples of models focusing on the abstract notion of fields and quantum mechanics. Bio: Sebastian Kilde Löfgren is a third-year PhD student at the Department of Physics at the University of Gothenburg, Sweden. With a background as an upper-secondary physics, mathematics, and programming teacher, his research interests include student learning processes in laboratory settings and remote laboratory development. His licentiate thesis, 'The mechanical Paul trap in the upper secondary physics laboratory', explores the usefulness of a toy model of the Paul trap, the mechanical Paul trap, for learning about ion trapping in upper-secondary physics laboratories. Tilmelding: Tilmeldingsskema "
"Establishing a Collaborative Student-Centered Learning Environment ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-03-19";"14:15";"2024-03-19";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt ved Gerald Feldman, Department of Physics, Columbian College of Arts & Sciences";"using the SCALE-UP Pedagogy INDsigt ved Gerald Feldman, Department of Physics, Columbian College of Arts & Sciences Sprog: Oplægget holdes på engelskLanguage: The presentation will be in English The time-honored conventional lecture (“teaching by telling”) has been shown to be an ineffective mode of instruction for science classes. To enhance critical thinking skills and develop problem-solving abilities, collaborative group-learning environments have proven to be far more effective. In the SCALE-UP pedagogical approach, students sit at round tables in groups of three, where they carry out a variety of pencil/paper exercises (“ponderables”) using small whiteboards and perform hands-on activities such as demos and labs (“tangibles”) during class. Formal lecture is reduced to a minimum and the instructor serves more as a “coach” to facilitate the academic exercises that the students perform. I will present an overview of the SCALE-UP concept and describe its implementation at George Washington University over the past 16 years. I will also discuss empirical data collected from assessments given to the SCALE-UP collaborative classes and the regular lecture classes at GWU in order to make a comparative study of the effectiveness of the two methodologies. Finally, during the course of this interactive presentation, we will also engage in some of the classroom activities that are used in the SCALE-UP mode of instruction so that the participants can get an impression of what it feels like to be a “student” in this environment. Tilmelding: Tilmeldingsskema "
"Dilemmahistorier som analyse- og formidlingsgreb i udstilling om produktionsdyr ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-02-08";"14:15";"2024-02-08";"16:00";"Frederiksberg Campus, Grønnegårdsvej 7, 1 sal til venstre, 1870 Frederiksberg";"INDsigt med Nathalia Brichet, IVH, KU";"INDsigt ved Nathalia Brichet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU OBS: sted Frederiksberg Campus I takt med en stadig større opmærksomhed på de økologiske kriser vi står overfor og krav til en bæredygtig fødevareproduktion, problematiseres den store danske animalske produktion. Dette giver anledning til nye og svære spørgsmål: Hvordan kan og skal det danske landskab se ud fremover? Skal vi i Danmark fortsætte den stort skalerede, yderst effektive og optimerede husdyrproduktion, eller skal vi nedjustere og producere i mængder og på måder, der er mere skånsomme overfor natur og dyr? Sådanne spørgsmål og mulige svar har vi arbejdet med i det tværvidenskabelige forskningsprojekt Cattle Crossroads. Researching Danish livestock production for the future. Et af forskningsprojektets resultater er udstillingen Produktionsdyr. Et galleri for det muliges kunst, som breder sig over et nyrenoveret 220 m2 loftsrum på Frederiksberg Campus. I udstillingen sætter vi fokus på det systematiske arbejde og de konstante afsøgninger efter nye tekniske løsninger, som en stor og effektiv husdyrproduktion kræver. Men også på de udfordringer som følger af en sådan intensitet, i form af produktionssygdomme, antibiotikaresistens, zoonoser og velfærdsproblemer. Det effektive husdyrbrug er det muliges kunst og en balanceakt, som til stadighed kan og bør diskuteres – udstillingen ønsker at bidrage til sådan et åbent refleksionsrum. På dette INDsigt-seminar mødes vi først på Grønnegårdsvej 7, 1 sal til venstre, i den Zoologiske Samling, hvor Nathalia præsenterer tanker bag udstillingen (se kort). Dernæst går vi sammen over i udstillingen på Grønnegårdsvej 8, hvor Nathalia viser rundt. Dagen afsluttes med fælles diskussion og overvejelser over udstillingsmediet til at skabe rum for debat og refleksion af svære dilemmaer. For mere info: Produktionsdyr: et galleri for det muliges kunst – Københavns Universitet FIND VEJ: https://maps.app.goo.gl/rg5cbyVPny2uLvau8 Tilmelding: Tilmeldingsskema "
"Med chatbotten til eksamen";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2024-01-23";"14:15";"2024-01-23";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt ved Mikkel Willum Johansen, IND, KU";"INDsigt ved Mikkel Willum Johansen, IND, KU Da ChatGPT blev introduceret i november ’22, var den første reaktion at forbyde den i skriftlige eksaminer. På SCIENCE, KU fik de kursusansvarlige dog mulighed for at tillade den allerede i foråret ’23. I denne INDsigt vil jeg fortælle om nogle af de erfaringer, vi gjorde med GPT og skriftlige hjemmeprøver sidste forår. Vi skal herefter sammen diskutere nogle af de muligheder og udfordringer GPT og andre former for generativ AI har skabt. Uden for eksamenslokalet vil de studerende have fri adgang til GPT, så hvordan kan man teste, hvad de studerende kan, uden at give køb på eksamens autenticitet? Introduktionen af generativ AI kræver ikke bare, at man gentænker eksamen, men også at man gentænker sine læringsmål og hvilke kompetencer, de studerende skal lære. Og så kan det jo være, at generativ AI faktisk give nogle helt nye og overraskende læringsmuligheder. Tilmelding: Tilmeldingsskema "
"Kunstig intelligens i fysikundervisning";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-12-06";"14:15";"2023-12-06";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154 eller online i Zoom";"INDsigt HYBRID med Jesper Bruun, IND, KU";"INDsigt HYBRID ved Jesper Bruun, IND, KU Den offentlige debat syder med etiske, praktiske og juridiske debatter om, hvad det vi i folkemunde kalder kunstig intelligens, skal bruges til. Debatten er også i gang på undervisningsområdet, og man skal ikke lede længe før man finder både dommedagsprofeter og tekno-optimister. Men der er bare ikke ret meget forskning om det endnu. Til denne INDsigt vil jeg præsentere forskellige perspektiver på, hvad fysikdidaktisk forskning har at byde på når det kommer til kunstig intelligens – og jeg vil diskutere tre temaer i forhold til undervisning og læring i fysik: Læreres mulige brug af kunstig intelligens til at designe undervisning Elevers mulige brug af kunstig intelligens til at lære fysik Forskeres mulige brug af kunstig intelligens til at undersøge undervisning og læring i fysik Undervejs i seminaret vil der være aktiviteter, hvor vi afprøver forskellige former for kunstig intelligens. FORMAT: HYBRID. Fysisk fremmøde på Institut for Naturfagenes Didaktik, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh N, eller online i Zoom. Ved tilmeldingen bedes du i angive, om du regner med at deltage fysisk eller kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken er gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest fredag den 1. december, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"How can you spot a computational thinker?";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-11-22";"14:15";"2023-11-22";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154";"INDsigt HYBRID ved Fridtjof Ronge Gjengset, IND, KU";"INDsigt HYBRID ved Fridtjof Ronge Gjengset, IND, KUSprog: Oplægget holdes på dansk/norsk.Language: The presentation will be in Danish/Norwegian. In 2006, Jeannette Wing conceptualized computational thinking as the ability to “think like a computer scientist” and eloquently argued that it offered a skillset valuable to students far beyond computer science. Fast forward to 2023, computational thinking is a mandatory part of curricula worldwide. In Denmark, this movement to modernize primary school science education comes in the form of “teknologiforståelse,” where computational thinking is a prominent part. But what is computational thinking? How is it different from scientific, mathematical, or logical thinking? And how can we help students think computationally? After all, you can't see what students think. Or can you? In this seminar, I will draw on my PhD project in embodied STEM education to show how thinking often happens outside of the brain. I will also give a brief introduction to what computational thinking is. In a joint discussion, we will then explore how students' thinking might manifest in observable practices, and how this can help us improve instruction in primary school. Together, we will also discuss how these ideas might help us in the task of teaching teknologiforståelse and computational thinking. Se også IND's nyhed om Fridtjof og hans ph.d.-projekt. FORMAT: HYBRID. Fysisk fremmøde på Institut for Naturfagenes Didaktik, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh N, eller online i Zoom. Ved tilmeldingen bedes du i angive, om du regner med at deltage fysisk eller kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken er gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest fredag den 17. november, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange";"INDsigt - Department of Science Education ";"2023-10-24";"14:15";"2023-10-24";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Follow the signs) ";"INDsigt FYSISK (ON SITE) by Martha Ann Fleming, Visiting Scholar / Associate Professor, Natural History Museum of Denmark (SNM)";"INDsigt FYSISK (on site) by Martha Ann Fleming, Visiting Scholar / Associate Professor, Natural History Museum of Denmark (SNM) More and more, the field of history of science is engaging in questions of epistemic justice with regard to different ways of knowing (for instance, indigenous and experiential ways of knowing in addition to scientific ways of knowing). Museums are actively pursuing methods of enabling a diversity of citizens meaningful access to collections – collections that may have been created in situations of asymmetrical power. This current research project stands at the crossroads between these two developments. What does this intersection mean for a natural history museum, and how can plants open a path to productive intercultural discussions of both past and future? FORMAT: This seminar is ON SITE, participant meets physically at Department of Science Education (IND), Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N INDsigt-seminars are public seminars on science education. They are usually in Danish. Read more on the Danish website: INDsigt - seminarrække . In order to plan the seminar and adjust the amount of coffee we will appreciate your registration before 19 October 2023."
"”…and you are there!”  Put your students on the scene with scenario-based teaching";"INDsigt - Department of Science Education ";"2023-09-25";"14:15";"2023-09-25";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Follow the signs) ";"INDsigt FYSISK (ON SITE) by Kristine Cecile Harper, IND, KU";"INDsigt FYSISK (ON SITE) by Kristine Cecile Harper, IND, KU Ever have your students view an important concept in your discipline as something that has always existed, as if it just fell out of the sky into someone’s lap? What if they had to start with some basic information available at the time and address the difficulties of developing this concept themselves? Alternatively, ever have your students learn a new concept and think they could apply it (“no problem!”) only to find out that they have no clue? What if you placed them in a situation where they must put that new concept to use while you feed them clues along the way? Welcome to the exciting possibilities of scenario-based teaching. In this workshop, you will have the opportunity to see how it is possible to create a scenario that will enhance student learning in your classroom. Regardless of your educational setting, scenario-based instruction can be a powerful method of reaching your audience. FORMAT: This seminar is ON SITE, participant meets physically at Department of Science Education (IND), Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N INDsigt-seminars are public seminars on science education. They are usually in Danish. Read more on the Danish website: INDsigt - seminarrække . In order to plan the seminar and adjust the amount og coffee we will appreciate your registration before 20 September 2023."
"Fra undervisningens skyggesider til praksis - Følgevirkninger af teknologi i undervisningen og hvordan vi får det belyst";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-06-06";"14:15";"2023-06-06";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Katrine Lindvig og Liv Nøhr, IND, KU";"INDsigt HYBRID ved Katrine Lindvig og Liv Nøhr, IND, KU Undervisningens skyggesider kan både defineres som det der ikke er belyst og som en negativ følgevirkning af noget andet. Alle trin af undervisningen – fra planlægning til udførelse – er forbundet med skyggesider. Dette kan for eksempel være materialer som ikke kan skaffes, eller opsamlinger, som kører af sporet og tager tid fra andre undervisningselementer. Mange undervisere oplever dog, at de utilsigtede følgevirkninger vokser i antal, når undervisningen inkluderer teknologiske elementer. I denne INDsigt ser vi nærmere på skyggesider forbundet med brugen af teknologier i universitetsundervisningen. Vi tager afsæt i data fra et spørgeskema om brug af teknologi i undervisningen blandt undervisere på Københavns Universitet og en tidligere udforskning af potentielle skyggesider. Formålet er at stille skarpt på tematikker og udfordringer ved brug af teknologi i undervisningen, som ofte står i skyggen af andre didaktiske og pædagogiske problemstillinger. Ikke for nødvendigvis at løse dem, men for at give dem en plads i refleksioner og diskussioner om udvikling af undervisning. Efter en kort introduktion vil vi derfor i fællesskab undersøge og diskutere, hvordan vi bringer følgevirkningerne af teknologier ud af skyggerne og ind i den universitetspædagogiske undervisning og praksis. FORMAT: HYBRID (Vi anbefaler kraftigt, at man deltager fysisk, hvis det kan lade sig gøre).Deltageraktiviteten på seminaret foregår fysisk, hvor man kommer til at arbejde i grupper med brug af CoNavigator, et fysisk værktøj til tværgående samarbejde.Du er velkommen til at deltage online i det indledende oplæg, men gruppearbejde og efterfølgende diskussion vil ikke blive faciliteret online. Angiv i tilmeldingen, om du regner med at deltage fysisk, eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 1. juni, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Virtuelt feltarbejde i gymnasiet: hvordan designer vi til en åben og autentisk udforskning? ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-05-16";"14:15";"2023-05-16";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Rune Skalborg Hansen, KVUC, Rie Hjørnegaard Malm og Lene Møller Madsen, IND, KU";"INDsigt HYBRID ved Rie Hjørnegaard Malm, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, Rune Skalborg Hansen, Københavns Voksenuddannelsescenter og Lene Møller Madsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Vi skitserer ideudviklingen og implementeringen af ​​virtuelt feltarbejde i Naturgeografi i gymnasiet, som har det formål at skabe en autentisk, åben undersøgelse, hvor eleverne får mulighed for at udforske empirisk materiale både fysisk og i det virtuelle rum. I undervisningen skal eleverne selv skabe opbygning af et områdes geologiske historie. Den virtuelle verden er designet til elevernes udforskning, hvor eleverne indsamler data, udarbejder hypoteser på egen hånd og gennem arbejdet med deres egne data i kombination med teori bliver i stand til at drage geologisk holdbare konklusioner. Elevernes arbejde kobles til større fortælling om biodiversitet, masseuddøen, klimaforandringer og ideer om fremtiden.På seminaret introducerer vi materialet, de vejledende pædagogiske principper, hvordan eleverne bruger og lærer med materialet i den virtuelle verden. Vi diskuterer desuden brugen af ​​virtuelt feltarbejde i gymnasiet og de muligheder og udfordringer det medfører, både for design og elevernes læring. Projektdeltagere Rune Skalborg Hansen, Lektor i fysik og geografi, Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)Jesper Milan, Østsjællands MuseumNicolas Rudolph Thibault, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns UniversitetBen Kennedy, University of Canterbury, New ZealandLene Møller Madsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns UniversitetRobert Evans, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns UniversitetRie Hjørnegaard Malm, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Angiv i tilmeldingen, om du regner med at deltage fysisk, eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 11. maj, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Om feltarbejde: kulturelle dynamikker og in- og eksklusionsprocesser i geologi";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-04-11";"14:15";"2023-04-11";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Rie Hjørnegaard Malm, IND, KU.";"INDsigt HYBRID ved Rie Hjørnegaard Malm, IND, KU, Feltarbejde udgør en væsentlig del af de geovidenskabelige uddannelser, og læring i felten opfattes som grundlæggende for at forstå naturen, dens processer og historie. Feltarbejde på universitetsuddannelser har også en rolle i forhold til at skabe og fastholde faglig identitet. På dette seminar præsenterer jeg mit arbejde om disciplinær identitet og disciplinære kulturer. Det er baseret på forskning på geologiuddannelser i Norden, hvor jeg har undersøgt, hvad der er på spil for universitetsstuderende, når de engagerer sig i feltarbejde, hvor de både lærer disciplinær viden, forhandler tilhørsforhold og laver identitetsarbejde. Begrebet disciplinær identitet giver et teoretisk blik til at forstå, hvordan studerende bliver anerkendt, og hvordan de forhandler deres kompetencer i læringssituationer. I geologiens disciplinære kultur er feltarbejde en central praksis med en kulturel magt, der ikke stilles spørgsmålstegn ved inden for uddannelserne. Kulturen omkring feltarbejdet definerer, hvad 'god' deltagelse indebærer på måder, der kan udelukke nogle studerende fra at deltage. På seminaret skal vi se nærmere på denne reproduktion af kultur, som er afgørende at forstå, hvis vi sigter mod at skabe mere inkluderende deltagelsesmuligheder i naturvidenskaberne. Format: HYBRID Du er velkommen, også uden at være tilmeldt på forhånd Sted: FYSISK: IND, NBB, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N Eller ONLINE i Zoom: Meeting URL: https://ucph-ku.zoom.us/j/66756720740?pwd=WkdtSGdYNC9UbVBtNVhCMVYyVHVzUT09 Meeting ID: 667 5672 0740 Passcode: 962043 Angiv i tilmeldingen, om du regner med at deltage fysisk, eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 6. april, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"AFLYST - Tettere på naturfag i klasserommet - resultater fra en videostudie";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2023-03-07";"14:15";"2023-03-07";"16:00";"SEMINARET ER AFLYST";"INDsigt HYBRID ved professor Marianne Ødegaard, Universitetet i Oslo.";"SEMINARET MÅ DESVÆRRE AFLYSES - Vi undersøger mulighederne for at kunne gennemføre seminaret til efteråret. INDsigt HYBRID ved Marianne Ødegaard, professor i naturfagdidaktik på ""Institutt for lærerutdanning og skoleforskning"" ved Universitetet i Oslo. Hva kjennetegner naturfagundervisning med god kvalitet? Videostudien LISSI (Linking Instruction in Science and Student Impact) supplerer eksisterende studier av naturfagundervisning ved å gi rike beskrivelser av undervisningspraksisser med spesiell fokus på utforskende og praktiske arbeidsmåter. Studien har observert hva som skjer i naturfagundervisningen i 20 norske klasserom på barne- og ungdomstrinnet. Vi kommer tett på undervisningen ved først å systematisere videoobservasjonene ved bruk av en observasjonsmanual, for så å analysere videre på flere nivåer for å svare på ulike forskningsspørsmål om kvalitet i naturfag. Vi vil gi en oversikt over noen spennende hovedfunn i studien. Marianne Ødegaard er professor i naturfagdidaktikk på Institutt for lærerutdanning og skoleforskning ved Universitetet i Oslo. Hun har ledet flere videoprosjekter om naturfag og utforsking (Explora, Forskerføtter og leserøtter og LISSI). Med seg i LISSI-studien har hun flere erfarne forskere fra Universitetet i Oslo og Det arktiske universitetet i Tromsø; Marit Kjærnsli, Magdalena Kersting, Mai Lill Suhr Lunde, Solveig Karlsen, Magne Olufsen og Johannes Sæleset. Flere av dem vil være med på INDsigt-seminaret for å delta i diskusjoner om hva som kjennetegner naturfagundervisning med god kvalitet. Læs mere om forskningsprojektet og resultaterne: Linking Instruction in Science and Student Impact (LISSI) FORMAT: HYBRIDAngiv i tilmeldingen, om du regner med at deltage fysisk eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 2. marts, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Deltagelsesmuligheder i Natur & Teknologi i 6. klasse";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-12-06";"14:15";"2022-12-06";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Ene Ernst Hoppe og Henriette Tolstrup Holmegaard, IND";"INDsigt HYBRID ved Ene Ernst Hoppe og Henriette Tolstrup Holmegaard, IND Dette INDsigt kommer til at handle om elevers deltagelsesmuligheder, og mulige in- og eksklusioner, i Natur/Teknologi i 6.klasse. Med afsæt i Ene Hoppes ph.d.-projekt: En kvalitativ undersøgelse af overgangen fra 6. klasse til 7. klasse vil foreløbige resultater fra projektet blive præsenteret. Projektet har til formål at undersøge overgangen fra 6. klasse til 7. klasse, hvor eleverne går fra at have natur/teknologi til at skulle undervises i geografi, biologi og kemi/fysik. Undersøgelsen skal gøre os klogere på, hvilken betydning overgangen har for elevers deltagelse i naturfagene særligt de in- og eksklusionsprocesser, der opstår i samspillet mellem elever, lærere, fag og rammer på tværs af overgangen. Ene og Henriette er tilknyttet SCOPE, som er et stort, nationalt projekt, hvis mål er at undersøge børn og unges science-kapital som den udvikler sig over tid. Se også hjemmesiden for SCOPE-projektet. FORMAT: HYBRIDAngiv i tilmeldingens kommentarfelt, om du regner med at deltage fysisk eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 1. december, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Skab fremtidens menneske - en udstilling om teknologiforståelse på Experimentarium";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-11-22";"14:15";"2022-11-22";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, Lokale 0H154, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Mai Murmann, Experimentarium og Astrid Schrøder, CFU Absalon, ";"INDsigt HYBRID ved Mai Murmann, Experimentarium og Astrid Schrøder, CFU Absalon, Experimentarium er ved at udvikle en udstilling om teknologiforståelse og hvordan teknologi kan påvirke vores liv i den nære fremtid. Et komplekst emne som både berører den klassiske naturvidenskab og etik. Det kræver derfor nye typer af interaktive læringsdesigns, når emnet skal bringes til live i en udstilling. Experimentarium har således kastet sig over både historiefortælling, mixed media film og sociale medier i formidlingen for at komme hele vejen rundt. På seminaret vil Astrid fra CFU Absalon først præsentere den demokratiske tankegang og kompetencemålene for forsøgsfaget teknologiforståelse. Herefter vil Mai fra Experimentarium dele overvejelserne bag at integrere målene i en udstilling. Der bliver også tid til både spørgsmål og diskussion. FORMAT: HYBRIDAngiv i tilmeldingens kommentarfelt, om du regner med at deltage fysisk eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 17. november, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Med kunsten i naturen – undervisningsforløb på Louisiana";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-10-25";"14:15";"2022-10-25";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Følg skiltene) ";"INDsigt FYSISK ved Elisabet Bodin og Louise Hauerberg, Louisiana";"INDsigt FYSISK ved Elisabeth Bodin og Louise Hauerberg, Louisiana Naturen er alle vegne: udenfor, over, under og inden i os. Kunsten kan give dig tid og ro til at udforske og tænke over naturen - lige fra edderkopper og blomsterknopper til isbjerge og planeter i rummet. Kunsten er et sprog, du kan bruge til at fortælle andre mennesker, hvad du synes er smukt, hvad der skræmmer eller undrer dig i naturen. Sådan lyder lidt af indledningen fra en ny bog, der er skrevet til børnehavebørn og grundskolens yngste elever. Bogen samler tankerne fra projektet Med kunsten i naturen - et længerevarende undervisningsforløb, hvor grundtanken er, at lade kunsten inspirere til nye og anderledes måder at opleve og undersøge naturen med alle sanserne. Hver klasse eller børnegruppe besøger Louisiana tre gange og arbejder med tre forskellige temaer: ’naturens materialer’, ’naturens kræfter’ og ’naturens (vild)veje’. Efterfølgende tager Louisianas kunstformidlere ud på skolen eller børnehaven, og alle hjælpes ad med at lave grønne laboratorier for skolens andre elever eller børnehavebørn. Hele forløbet slutter med en stor familiedag på Louisiana, hvor unge kunstnere står for workshops, og børnene kan invitere deres familie med til en dag i kunstens og naturens tegn. Projektet har løbet over to år fra 2020-2022 og er støttet af Villum Fonden med et ønske om at udvikle et nyt fast undervisningstilbud på Louisiana. På seminaret vil vi præsentere og diskutere erfaringer fra projektet: Læs mere om projektet: https://louisiana.dk/louisiana-learning/laengerevarendeforloeb/med-kunsten-i-naturen/ Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 20. oktober, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Formativ evaluering i gymnasiet med ""Struktureret evalueringsdialog""";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-09-29";"14:15";"2022-09-29";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Følg skiltene) ";"INDsigt HYBRID ved Kasper Rytter Falster Dethlefsen, Europaskolen";"INDsigt HYBRID ved Kasper Rytter Falster Dethlefsen, Europaskolen Kasper holder oplæg om brug af ""Struktureret evalueringsdialog"" som redskab til formativ evaluering i kemi i gymnasiet. I sit masterprojekt i Master i scienceundervisning har Kasper arbejdet med at implementere metoden i sin undervisning i opsamlingen og afslutningen på kemiøvelser for på den møde at afhjælpe den udfordring, eleverne oplever med at skulle koble teori og praksis. Struktueret evalueringsdialog / Structured Assessment Dialogue (SAD) er en evalueringsmetode baseret på dialog, og den består af tre faser:• Fase 1: Dialog mellem fokuselev og lærer• Fase 2: Dialog mellem fokuselev og feedbackelever• Fase 3: Elevers selvevaluering baseret på klare læringsmål og kriterier (både fokus-, feedback- og baggrundselever). Metoden kan bruges med flere forskellige formål, bl.a.:1) hjælpe eleverne i deres læring af fagfagligt stof, 2) fremme muligheden for både formativ og summativ evaluering, 3) udvikle elevernes kommunikative kompetencer 4) hjælpe eleverne til at lære, at evaluere deres eget faglige niveau og derfor bedre selv kunne vurdere, hvor de skal gøre en ekstra indsats for at blive dygtigere. Se også Kaspers masterafhandling: Formativt potentiale og udbytte i Structured Assessment Dialogue FORMAT: PRIMÆRT FYSISK, MEN DER VILOGSÅ VÆRE MULIGHED FOR ONLINE DELTAGELSE.Angiv i tilmeldingens kommentarfelt, hvis du kun har mulighed for at deltage online, så finder vi en løsning. Vi opfordrer til, at man deltager fysisk, hvis det er muligt. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest mandag den 26. september, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Marsbasen";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-06-07";"14:15";"2022-06-07";"16:00";"Nyt lokale: Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Lokale 2.0.17  ";"INDsigt FYSISK ved Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik";"NB: Lokale er flyttet fra NBB til Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Lokale 2-0-17 INDsigt FYSISK ved Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik Marsbasen er et læringsspil til gymnasiet, der er udviklet specifikt til at undervise elever i pensum i Fysik C. I læringsspillet er eleverne et hold af pionerer, der er sendt af sted til Mars for at etablere en base. Dette medfører naturligvis en række faglige udfordringer, hvor eleverne både må tilegne sig ny viden, og lære at handle på baggrund af den. Ved dette INDsigt-seminar præsenterer vi resultater fra vores implementeringer af Marsbasen på tre gymnasier. Du får mulighed for at afprøv spillet og diskutere resultaterne. Læs mere om Marsbasen i IND's nyhedsartikler: Til Mars i fysiktimen: Narrativer giver elever lov til at lave fejl Hvis elever er astronauter, må læreren være Mission Control og på projektets hjemmeside: https://www.ind.ku.dk/forskning/projekter/marsbasen/ FORMAT: FYSISK FREMMØDESeminaret afholdes denne gang på Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Lokale 2-0-17 (Følg skiltene) Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 2. juni, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Science, børn og kreative metoder";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-05-24";"14:15";"2022-05-24";"16:00";"Nyt lokale: Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Lokale 2-2-07. Alternativt online i Zoom";"INDsigt HYBRID ved Katia Bill Nielsen, Ene Ernst Hoppe og Henriette Tolstrup Holmegaard";"INDsigt HYBRID ved Katia Bill Nielsen, Ene Ernst Hoppe og Henriette Tolstrup Holmegaard. NB: Seminaret er blevet flyttet til den 24. maj. I første omgang var det annonceret til den 17. maj.Lokale er flyttet fra NBB til Biocenteret, Ole Maaløes Vej 5, 2200 København N, Lokale 2-2-07. En af udfordringerne på det naturvidenskabelig uddannelsesområde er, at ikke alle børn og unge oplever naturvidenskab som noget for dem. Mens nogle børn og unge finder naturvidenskab sjovt, interessant og relevant for deres verden, oplever andre børn og unge det som uinteressant eller helt irrelevant. I projektet SCOPE er det en af de udfordringer vi undersøger og forsøger at forstå. For bedre at forstå børn og unges verden og deres perspektiver anvender vi såkaldte ’art-based’ metoder. Det er kreative metoder der åbner for mere diverse deltagelsesmulighed og udtryksformer, for eksempel ved at børnene kan udtrykke sig gennem tegninger og handlinger, frem for udelukkende gennem det talte sprog. På seminaret vil vi give eksempler på, hvordan metoderne kan give os en bedre adgang til børnenes verden og deres tanker om og relation til naturvidenskab. Læs mere om projektet i IND's nyhedsartikel: Kogler, knogler og leg giver indsigt i børns tanker om naturvidenskab og på hjemmesiden for SCOPE-projektet. FORMAT: HYBRIDAngiv i tilmeldingens kommentarfelt, om du regner med at deltage fysisk eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link. Det fysiske seminar afholdes hos Institut for Naturfagenes Didaktik i Niels Bohr Bygningen:Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N. Find vej: Kort og rejseplan Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 12. maj, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Sustainability In Out-of-School Science Education: Moving Towards The Future";"INDsigt - Department of Science Education ";"2022-05-03";"14:15";"2022-05-03";"16:00";"ONLINE in Zoom";"INDsigt ONLINE by Henry James Evans, IND, KU";"INDsigt ONLINE by Henry James Evans, IND, KU Recent literature has pointed to out-of-school science education as an important actor in moving towards a sustainable future. However, the educational efforts of out-of-school settings, such as museums, science centres, zoos and aquaria, often become challenged by the fuzziness and complexity of sustainability. This research attempts to operationalise sustainability in ways meaningful to the specific educational missions of these institutions. Denmark is a country often lauded for progress towards sustainability, providing a strong platform for researching education practice in out-of-school settings. The project investigates three research questions. First, it will clarify the unique potentials that out-of-school settings offer sustainability education, by looking across sustainability science, policy and practice. Next, it investigates the scope and status of sustainability education across Denmark, via a quantitative desktop review, followed by qualitative interviews and observations. This research culminates in the development of guidelines for sustainability practice in out-of-school settings, with the aim of building agency and hope among the next generation, and creating a more empowered and motivated society - ready to deal with an uncertain and complex future. LANGUAGE: This INDsigt-seminar will be in English. Normally the INDsigt-seminars are in Danish. FORMAT: ONLINE ind ZOOM. We will send ZOOM-link after registration the day before the seminar. REGISTRATION: Participation is free and all interested are welcome. We will appreciate your registration no later than 29-4-2022. Please notice: The registration form is in Danish. Contact indsigt@ind.ku.dk if you have any questions. INDsigt-seminars are public seminars on science education. They are usually in danish. Read more on the Danish website: INDsigt - seminarrække "
"Fiktion og videnskab - Hvordan æstetiske formater kan give forskningsformidlingen slagkraft?";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2022-03-08";"14:15";"2022-03-08";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Følg skiltene)  - alternativt online i Zoom";"INDsigt HYBRID ved Sabrina Vitting-Seerup, Institut for Naturfagenes Didaktik og Ren Snak";"INDsigt HYBRID ved Sabrina Vitting-Seerup, Institut for Naturfagenes Didaktik og Ren Snak. Pandemi. Klimakrise. Massemigration. Sexisme, racisme og social uretfærdighed. Vi lever i en tid, der efterspørger løsninger fra forskningsverden! Men de problemer forskningen skal løse kræver en tværfaglighed, der kun alt for sjældent udfolder sig på landets universiteter. Samtidig skal forskere kunne formidle på måder der også kan få vaccineskeptikere og klimafornægtere i tale. I det spirende forskningsfelt ”sustainability science communication” finder vi en måske lidt vild idé: Brug film, litteratur, kunst, teater, musik og tegneserier til at skabe nye samspilsformer og stærkere formidling. Billeder og historier har nemlig et transformativt potentiale, der kan overskride fagområder og skabe nye fremtidsforestillinger. Kan folk tage den slags formater seriøst? Og hvordan ser det overhovedet ud i praksis? Det arbejder Sabrina Vitting-Seerup med i sin postdoc på Institut for Naturfagenes Didaktik – og det er det, vi skal teste i workshoppen på denne INDsigt. Ved siden af sin stilling har Sabrina sit eget forskningsformidlingsfirma og har vundet en række priser for sin forskningsformidling. Denne workshop består af et oplæg om æstetiske formater i naturvidenskabelig formidling og undervisning og fører derefter deltagerne igennem et par øvelser, der viser, hvordan æstetiske formater kan bruges i praksis. FORMAT: HYBRIDAngiv i tilmeldingens kommentarfelt, om du regner med at deltage fysisk, eller om du kun har mulighed for at deltage online. Så sender vi nærmere information og evt. link.Vi anbefaler, at man deltager fysisk, hvis man har mulighed for det og coronasituationen tillader det. Det fysiske seminar afholdes hos Institut for Naturfagenes Didaktik i Niels Bohr Bygningen:Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N. Find vej: Kort og rejseplan Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 3. marts, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Corona på museum: Hvad kan genstande lære os – om fortiden, om videnskaben og om os selv? ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik i samarbejde med Medicinsk Museion";"2022-01-25";"14:15";"2022-01-25";"16:00";"ONLINE - mødelink sendes til de tilmeldte dagen før seminaret";"INDsigt ONLINE ved Anne Bernth Jensen og Kathrine Baastrup, Medicinsk Museion";"INDsigt ONLINE ved Anne Bernth Jensen og Kathrine Baastrup, Medicinsk Museion. Lige siden coronaepidemiens første nedlukning har Medicinsk Museion indsamlet genstande til deres medicinhistoriske samlinger – det begyndte med Magnus Heunickes skilt med den grønne og den røde kurve, og siden er bl.a. testudstyr, vacciner og Philip Fabers morgenssangsnoder kommet til. I juni 2021 åbnede museet udstillingen ”CORONA bliver også historie en dag”, hvor den materielle dokumentationen af COVID-19s første år bliver spejlet i fortidens store epidemier og smitsomme sygdomme. Formidlingsmæssigt er det en klassisk genstandsbaseret udstilling i et ekspressivt design, der er inspireret af coronatidens æstetik. Anne Bernth Jensen er inspektør og kurator på udstillingen, og Kathrine Baastrup har som grafiker og designer været medkurator på udstillingskonceptet. De vil præsentere udstillingen og fortælle om udviklingen af undervisningstiltag og i forlængelse heraf lægge op til en diskussion af, hvordan vi kan undervise med historiske genstande. NB - SEMINARET AFHOLDES ONLINE DEN 25-1-2022Mødelink til Zoom sendes ud senest i dagen i forvejen. Ansatte og studerende ved KU har altid gratis adgang til Medicinsk Museion mod fremvisning af KU-kort. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 20. januar, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"UDSAT - Corona på museum: Hvad kan genstande lære os – om fortiden, om videnskaben og om os selv? ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik i samarbejde med Medicinsk Museion";"2021-12-07";"14:15";"2021-12-07";"16:00";"SEMINARET ER UDSAT";"UDSAT - Afholdes i stedet ONLINE den 25. januar 2022. INDsigt ved Anne Bernth Jensen og Kathrine Baastrup, Medicinsk Museion";"INDsigt ved Anne Bernth Jensen og Kathrine Baastrup, Medicinsk Museion SEMINARET BLEV DESVÆRRE UDSAT PGA CORONA. DET HOLDES I STEDET ONLINE DEN 25. JANUAR 2022. Læs mere om seminaret her: https://www.ind.ku.dk/begivenheder/2022/25-1-2022-medicinsk-museion-coronaudstilling/ "
"Plagiering, gråzoner og tvivl: Hvad er akademisk redelighed for gymnasieelever?";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2021-11-02";"14:15";"2021-11-02";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik,  NBB, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, lokale 0H154 (Følg skiltene)";"INDsigt FYSISK (evt. HYBRID) ved Mads Paludan Goddiksen, IFRO, KU, og Mikkel Willum Johansen, IND, KU";"INDsigt FYSISK (evt. HYBRID) ved Mads Paludan Goddiksen, IFRO, KU, og Mikkel Willum Johansen, IND, KU De fleste gymnasieelever ved, at de ikke må plagiere, men ved de også, hvad plagiering er? I EU-projektet INTEGRITY har forskere fra otte Europæiske lande – herunder Danmark – undersøgt, hvad gymnasieelever ved og ikke ved om god akademisk praksis. God praksis handler dog ikke kun om plagiering, men også om samarbejde og håndtering af data. Må mor hjælpe med den danske stil, og hvad stiller man op med datapunkter, der virker forkerte? På seminaret præsenterer vi hovedresultater fra den danske del af projektet, og vi viser nogle af de undervisningsværktøjer, vi i projektet har udviklet til at støtte undervisningen i god praksis. På den baggrund skal vi sammen diskutere, hvordan man bedst klæder eleverne på til at navigere de komplekse situationer, de møder i deres hverdag. Og nej, gymnasieelever ved ikke, hvad plagiering er – men mere om det på seminaret! FORMAT: PRIMÆRT FYSISK, MEN DER VIL TIL EN VIS GRAD VÆRE MULIGHED FOR ONLINE DELTAGELSE.Angiv i tilmeldingens kommentarfelt, hvis du kun har mulighed for at deltage online, så prøver vi at finde en løsning. Det fysiske seminar afholdes hos Institut for Naturfagenes Didaktik i Niels Bohr Bygningen:Besøgsadresse for IND: NBB, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N. Find vej: Kort og rejseplan Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Hvis vi vil gerne have din tilmelding 3 dage før, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Learning Analytics på videregående uddannelser - muligheder og udfordringer ";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2021-10-12";"14:15";"2021-10-12";"16:00";"IND, Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N, samt Zoom";"INDsigt HYBRID ved Daniel Spikol (CDE & DIKU, KU) og Maria Minard (US, KU)";"Learning Analytics in higher education - opportunities and challenges. The seminar is held in English INDsigt HYBRID ved Daniel Spikol (Center for Digital Education & DIKU, KU) og Maria Minard (Uddannelsesservice, KU) Center for Digital Education (CDE) vil, sammen med Learning Analytics teamet fra KU’s fællesadministration i Uddannelser & Studerende (US), præsentere vinkler på arbejdet med Learning Analytics på Københavns Universitet, både ud fra et praksisperspektiv og et forskningsperspektiv, og forsøge at afmystificere feltet Learning Analytics. US fokuserer på at udvikle løsninger til studerende og undervisere, der på baggrund af data giver indblik i den studerendes learning experience, fx ved personaliserede feedback-beskeder til studerende, og giver indsigt i forhold til optimering af kursusdesign og brug af læringsressourcer. CDE arbejder på en række forskningsområder indenfor Learning Analytics, hvor data belyser digitalisering af uddannelser, samarbejde mellem studerende – fx metoder til optimal gruppedannelse eller via multimodale data at give indsigt i læringsprocesser. På seminaret vil vi diskutere potentialer og udfordringer i forhold værktøjer og målgrupper, her under adgang til data, etiske perspektiver for både studerende og undervisere, og behov for transparens om dette hos uddannelsesinstitutioner. Please notice: The seminar is held in English. You can participate either by physical attendance or Online via Zoom.We will contact you after registration for further details on you participation. Please register no later than Thursday 8 October. Visitor address: IND, NBB, Rådmandsgade 64, 2200 København N, Room 0H154 Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding senest torsdag den 7. oktober, så vi kan forberede seminaret bedst muligt og planlægge mængden af kaffe. "
"På sporet af prøver der måler naturfaglig dannelse?";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2021-09-28";"14:15";"2021-09-28";"16:00";"ONLINE i Zoom";"INDsigt ONLINE ved Lars Brian Krogh, VIA";"INDsigt ONLINE ved Lars Brian Krogh, VIA Ideen om naturfaglig dannelse som betegner for overordnede mål for grundskolens naturfagsundervisning blev for første gang promoveret i Busch et al (2003). I inspirationen til samme arbejde blev der introduceret et begreb om tværgående naturfaglige kompetencer (Dolin et al, 2003) – med afsæt i netop et naturfagligt dannelsesperspektiv. Siden 2014 har naturfaglige kompetencer været rygraden i målbeskrivelsen af naturfagene i grundskolen, og siden 2016 har det afsluttende prøvesystem fulgt op på disse mål med en obligatorisk fællesfaglig mundtlig prøve, samt enkeltfaglige ”udtræksprøver”. Måske var det på tide at reflektere prøverne: Måler de naturfaglige kompetencer? Måler de naturfaglig dannelse? Giver de samme muligheder for alle? Hvor er der behov for yderligere udvikling? Oplægget vil sætte disse spørgsmål til drøftelse – og i øvrigt trække på oplægsholderens deltagelse i følgeforskningen omkring den fælles prøve, samt et nyere arbejde med et Socio-scientific-issue-orienteret prøveformat. NB - SEMINARET AFHOLDES ONLINE I ZOOMEfterårets INDsigt-seminarer vil veksle mellem at bliver afholdt i fysisk og/eller online formatSeminaret 28. september afholdes online i Zoom. Link sendes til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi vil gerne have din tilmelding 3 dage før, så vi kan forberede seminaret bedst muligt. "
"Er naturfaglig kompetence målbar?  - et indlæg som forsvar for kompetencebegrebet";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2021-06-07";"14:15";"2021-06-07";"16:00";"ONLINE - mødelink sendes til de tilmeldte dagen før seminaret";"INDsigt ONLINE ved Steffen Elmose, Professionshøjskolen UCN";"INDsigt ONLINE ved Steffen Elmose, Professionshøjskolen UCN Oplægget vil omhandle en kort historisk redegørelse for udviklingen af det naturfaglige kompetencebegreb i dansk kontekst igennem de sidste knapt 20 år. I 2013/14 møder det danske naturfaglige kompetencebegreb et OECD/EU-inspireret kompetencebegreb, og bliver tilsidesat, da det internationale bliver indført i det danske uddannelsessystem. Den internationale kompetenceforståelse adskiller sig fra det danske dannelsesinspirerede på væsentlige punkter, som der i oplægget bliver redegjort for. Fra 2013 til 2019 skulle danske naturfagslærere forsøge at planlægge, undervise og evaluere med nogle målsætningskategorier, som var mangelfuldt defineret, adskilt og forklaret fra BUVM´s side. Manglerne afhjalp ikke lærernes evalueringsproblemer, hvilket påvises i 2 rapporter (Rambøll, 2018; Rambøll & KP, 2019) og uddybes i et kvalitativt studie (Elmose, in press). I 2019 revideres faghæfterne for naturfagene med klare forbedringer af definitioner, målformuleringer og forklaringer fra BUVM´s side. På seminaret vil vi vil diskutere, om de nye formuleringer kan forventes at føre til en bedre operationalisering af kompetencemålene og bedre muligheder for at evaluere dem til fælles prøve i 9. klasse. Og hvis det naturfaglige kompetencebegreb ikke kan bruges til at måle elevernes kompetencer med, skal det så bibeholdes som mål for elevernes læring i naturfag? BEMÆRK AT INDSIGT AFHOLDES ONLINE VIA ZOOM (ELLER TILSVARENDE): Grundet Coronasituationen gennemføres INDsigt-seminarerne foreløbigt online. Vi sender et link ud til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Hvis vi har din tilmelding senest senest torsdag, så sender vi mødelink ud fredag. Ved senere tilmelding, sender vi mødelink ud mandag formiddag.Kaffe og forplejning må vi bede deltagerne selv om at sørge for:-)"
"Hvorfor er tværfaglighed ikke så enkelt endda? Tværfaglighed i gymnasiet - historisk og praktisk";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2021-04-12";"14:15";"2021-04-12";"16:00";"ONLINE - mødelink sendes til de tilmeldte dagen før seminaret";"INDsigt ONLINE ved Marie Larsen Ryberg, IND, KU";"INDsigt ONLINE ved Marie Larsen Ryberg, IND, KU Tværfaglighed eller fagligt samspil, som det til tider kaldes, er en lovende idé, men er ofte vanskeligt at lykkes med i praksis. I dette seminar ser vi nærmere på en af årsagerne til dette og diskuterer, hvordan vi kan forholde os til de dilemmaer, der nogle gange opstår, når vi forsøger at realisere tværfaglighed. Formålet med seminaret er at kaste lys over, hvad der karakteriserer den måde, vi organiserer tværfaglighed i gymnasiet – i et længere historisk perspektiv og op til i dag. Gennem historiske og etnografiske eksempler fra gymnasiet skal vi se, at tværfaglighed ikke er én fast størrelse, men kan rumme forskellige måder at problematisere opdelingen i fag, og knyttes til forskellige visioner for, hvad uddannelse skal være. I dag er organiseringen af tværfaglighed præget af en tendens til styring af uddannelsesprocesser gennem teknikker til at synliggøre læringsprocesser og præstationer. Dette ses fx i den betydningsfulde rolle som Bloom’s taxonomi har i dag i den praktiske organisering af tværfaglige projekter og læringsforløb. Men sådan har det ikke altid været… Seminaret vil lægge op til en diskussion af, hvorvidt og hvordan organiseringen af tværfaglighed i gymnasiet i dag består af en sammenfletning af en række forskelligartede idéer og teknikker, der ikke nødvendigvis peger i samme retning. Et blik for disse forskelle giver mulighed for at begribe og håndtere nogle af de dilemmaer, der kan opstå, når vi i dag forsøger at realisere tværfaglighed. Deltagere i seminaret inviteres til at dele og diskutere deres egne erfaringer tværfaglig undervisning. INDsigt seminaret er baseret på postdoc på IND, Marie Larsen Rybergs ph.d.-afhandling Governing Interdisciplinarity: Stakes and Translations of Interdisciplinarity in Danish High School Education, CBS 2020, der kan læses her: https://research.cbs.dk/en/publications/governing-interdisciplinarity-stakes-and-translations-of-interdis BEMÆRK AT INDSIGT AFHOLDES ONLINE VIA ZOOM (ELLER TILSVARENDE): Grundet Coronasituationen gennemføres INDsigt-seminarerne foreløbigt online. Vi sender et link ud til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Hvis vi har din tilmelding senest senest torsdag, så sender vi mødelink ud fredag. Ved senere tilmelding, sender vi mødelink ud mandag formiddag.Kaffe og forplejning må vi bede deltagerne selv om at sørge for:-)"
"Naturvidenskabelig dannelse igennem videnskabshistoriske kilder";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2020-12-08";"14:15";"2020-12-08";"16:00";"ONLINE - mødelink sendes til de tilmeldte dagen før seminaret";"INDsigt ONLINE ved Kristian Danielsen (IND, KU), Laura Søvsø Thomasen (Det Kgl. Bibliotek) og Henrik Kragh Sørensen (IND, KU)";"INDsigt ONLINE ved Kristian Danielsen (IND, KU), Laura Søvsø Thomasen (Det Kgl. Bibliotek) og Henrik Kragh Sørensen (IND, KU) Igennem de sidste reformer af de gymnasiale uddannelser er der kommet øget fokus på, at eleverne ikke blot skal bringes i besiddelse af fag-faglig viden, og heller ikke blot skal bringes til at besidde kompetencer til at anvende denne viden i konkrete sammenhænge, men at de skal også bringes til at forstå videnskab i en større sammenhæng – som en samling dynamiske, menneskeskabte, problem- og erkendelsesdrevne praksisser. Disse erkendelser er del af den naturvidenskabelige dannelse, som i den internationale litteratur ofte henvises til som Nature of Science (NOS), er komplicerede at undervise i, dels fordi de forekommer at have en meta-relation til de enkelte naturvidenskabelige fag og derfor udgør en udfordring for lærernes kernefaglighed, dels fordi videnskaberne er så komplekse systemer, at man let forfalder til forsimplede fremstillinger, der i værste fald direkte modarbejder den ønskede indsigt. En måde alligevel at aktivere naturvidenskabeligt dannende undervisning på er igennem tværfaglige samarbejder omkring historiske cases. Den historiske vinkel muliggør, at man kan arbejde med autentiske problemstillinger fra videnskabernes historie, og en fordel ved at arbejde tværfagligt er, at man eksplicit kan aktivere videnskabens indlejringer i historiske og kulturelle kontekster ved at inddrage kulturhistoriske fag (dansk, historie, visse sprogfag). Med denne tilgang er det yderligere en fordel, hvis de historiske cases ikke er de kanoniske, som ofte er blevet fortolket og didaktiseret efter et mere statisk videnskabssyn. I dette seminar vil vi dels kort præsentere vores kommende forsknings- og udviklingsprojekt, som i nært samarbejde med tre danske gymnasier vil identificere og udvikle egnede cases til tværfaglig, dannende undervisning med historiske kilder. Dernæst vil vi introducere tre konkrete eksempler på cases med udgangspunkter i biologi/biotek, matematik, og fysik/kemi. Disse cases vil så blive ’afprøvet’ og diskuteret i mindre grupper, inden vi samler op i plenum igen. INDsigt-seminaret er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med nære gymnasiesamarbejder, som vi håber modtager finansiel støtte, så det kan starte i 2021. Projektet omfatter dels videnskabshistorisk forskning i Det Kgl. Biblioteks (digitaliserede) samlinger, dels didaktisk udviklings- og forskningsarbejde i at adaptere NOS-undervisning til dansk kontekst og sætte lærere i stand til at undervise, og dels didaktiske observationsstudier og kvalitative undersøgelser blandt lærere og elever. BEMÆRK AT INDSIGT DENNE GANG AFHOLDES ONLINE VIA ZOOM (ELLER TILSVARENDE): Grundet Coronasituationen i København har vi valgt at gennemføre seminaret som et online seminar. Vi sender et link ud til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 2 hverdage før, så vi kan sende møde-link ud. Kaffe og forplejning må vi bede deltagerne selv om at sørge for:-) "
"Øget elevengagement i STEM- områderne. En introduktion til LEAPS";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2020-09-30";"14:15";"2020-09-30";"16:00";"ONLINE - mødelink sendes til de tilmeldte dagen før seminaret";"INDsigt ONLINE ved Jesper Ingerslev, LEAPS";"INDsigt ONLINE ved Jesper Ingerslev, LEAPS Hvordan skaber vi et øget engagement hos eleverne i STEM-fagene og i skolen generelt? I LEAPS arbejder fire skoler sammen med Kata Fonden med et tiårigt perspektiv på at øge elevernes engagement igennem en omstilling til en projektbaseret tilgang til læring. Det indebærer et øget fokus på at koble STEM med andre fag i tværfaglige forløb, mere fokus på at inddrage skolens omverden i undervisningen og mere hands-on arbejde. En reel, vedvarende forandring af praksis i skolen kræver ikke bare ændringer i klasserne, men helhedsorienteret skoleudvikling, der også inkluderer de organisation og ledelse. Det er en stor opgave, der kræver tid og systematik i udviklingsarbejdet. I oplægget gives et indblik i LEAPS-projektet og de metoder, der arbejdes med på skolerne samt eksempler på de resultater, der er opnået hidtil. På seminaret vil det blive diskuteret hvad udbyttet er for eleverne af den nye tilgang til undervisning, og hvordan det kan ses i skolens hverdag. Og hvordan balancerer man arbejdet i tværfaglige LEAPS-forløb med fagenes mål og indhold? BEMÆRK AT INDSIGT DENNE GANG AFHOLDES ONLINE VIA ZOOM (ELLER TILSVARENDE): Grundet Coronasituationen i København har vi valgt at gennemføre seminaret som et online seminar. Vi sender et link ud til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 2 hverdage før, så vi kan sende møde-link ud. Kaffe og forplejning må vi bede deltagerne selv om at sørge for:-) "
"Er gymnasieelever i stand til at producere forskningsresultater? Projekt REAL SCIENCE har et bud på et svar";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2020-09-22";"14:15";"2020-09-22";"16:00";"ONLINE - zoomlink sendes efter tilmelding";"INDsigt ONLINE ved Maria Rytter, Statens Naturhistoriske Museum";"INDsigt ONLINE ved Maria Rytter, Statens Naturhistoriske Museum Citizen science-projektet REAL SCIENCE samt undervisningsforløbet DNA & liv giver gymnasieelever mulighed for at arbejde med autentiske forskningsmetoder og –data. Eleverne bliver lukket ind i forskningens maskinrum og i stedet for at reproducere eksisterende viden, bliver de til medproducenter af ny viden i tæt samarbejde med forskere på Statens Naturhistoriske Museum og universitetet. Projektet har fra start mødt mange udfordringer og tvivl: Er gymnasieelever i stand til at producere forskningsresultater? Kan citizen science bruges til andet end dataindsamling? Kan videnskabelige spørgsmål harmonere med elevernes motivation og engagement? I løbet af oplægget vil vi dele vores erfaringer ved at bruge citizen science som metode til at lade gymnasieelever blive en del af en forskningsproces. Vi fortæller om projektets udfordringer og lægger op til debat om, hvorvidt det giver mening at lade almindelige borgere bidrage til videnskabelige spørgsmål. BEMÆRK AT INDSIGT DENNE GANG AFHOLDES ONLINE VIA ZOOM: Grundet Coronasituationen i København har vi valgt at gennemføre seminaret som et online seminar via Zoom. Vi sender zoom-link ud til de tilmeldte dagen før seminaret. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så kan sende zoom-link ud. Kaffe og forplejning må vi bede deltagerne selv om at sørge for:-) "
"Sære symboler og forvirrende formler";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2020-09-08";"14:15";"2020-09-08";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik - BEMÆRK ADRESSE: Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N., lokale 01.0.H.154";"INDsigt ved Marit Hvalsøe Schou, Odense Tekniske Gymnasium";"INDsigt ved Marit Hvalsøe Schou, Odense Tekniske Gymnasium I gymnasiet benytter vi en overvældende mængde af symboler og symbolske udtryk i matematikundervisningen. Det er noget som eleverne slet ikke er vant til fra grundskolen, og som kan give anledning til forskellige overgangsproblemer. Er vi som gymnasielærere – og matematikuddannede, overhovedet opmærksomme på, hvor mange forskellige roller, symboler kan spille? Og at formler og symbolske udtryk kan forstås og behandles på mange, og helt forskellige måder? Disse problemstillinger har Marit behandlet i sin ph.d.-afhandling, og i oplægget giver hun endvidere sit bud på, hvordan denne viden kan bruges i praksis i den daglige undervisning for at forbedre elevernes udbytte. Se også Marits artikel i MONA 2018-2. BEMÆRK NY ADRESSE: Niels Bohr Bygningen, Rådmandsgade 64, 2200 Kbh. N., lokale 01.0.H.154(IND er flyttet fra Observatoriet til Niels Bohr Bygningen i juli 2020). Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden og pladserne efter passende coronahensyn:-) "
"Students' learning experience in the chemistry laboratory and their understanding of the nature of science";"INDsigt - Institut for Naturfagenes Didaktik";"2020-02-25";"14:15";"2020-02-25";"16:00";"Københavns Universitet - Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K";"INDsigt ved Hendra Yusup Agustian, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU";"INDsigt ved Hendra Yusup Agustian, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Seminaret afholdes på engelsk Although laboratory work is often regarded as an indispensable part of modern science education, it was not until the latter 19th century that individual laboratory work became a common phenomenon in science courses. To date, science education, particularly on tertiary level, is thriving with both practitioners and researchers taking a closer look at laboratories in order to make the most out of its distinctive qualities and characteristics. Two of the most compelling cases for research and development in the context of undergraduate chemistry laboratory are students’ learning and their understanding of the nature of science. How do students experience pre-laboratory activities? Which strategies are used by students to manage information during laboratory work? What view of science is promoted or adopted through laboratory experiences? The seminar will explore such question through presentation of results from a research project as well as joint discussions. Hendra Agustian will present the results of his research, inquiring into the various aspects of students’ learning in the laboratory, particularly the preparation stage for laboratory work, and how they view science from an epistemological perspective. Based on this study, the seminar will suggest future directions for research and practice. See also: Reasserting the role of pre-laboratory activities in chemistry education: a proposed framework for their design, review article by Hendra Y. Agustian and Michael K. Seery Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-) "
"Big data i videnskab og samfund";"INDsigt";"2019-12-10";"14:15";"2019-12-10";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Sara Green og HPS-gruppen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU";"INDsigt ved Sara Green og andre fra HPS-gruppen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Overalt i samfundet tales der om ”big data” og eksponentiel teknologi. Algoritmer influerer i stigende grad ikke blot videnskaben men også beslutninger på forskellige niveauer – fra borgernes online indkøb til politiske beslutninger om samfundets indretning og økonomi. Men i hvor høj grad skal vi stole på resultater af big data analyser? Kan en algoritme være diskriminerende? Og hvordan sikrer vi os at big data bruges på en etisk forsvarlig måde? I dette seminar gennemgår vi udvalgte cases fra undervisningen i videnskabsteori på SCIENCE, KU, som kan bruges til at stimulere refleksion over betydningen af big data for videnskab og samfund. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-) "
"Engineering i grundskolen";"INDsigt";"2019-11-18";"14:15";"2019-11-18";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Bella Marckmann, Astra, og Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU";"INDsigt ved Bella Marckmann, Astra, og Jan Sølberg, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Hvad kan vi sige om engineering i grundskolen på nuværende tidspunkt? Engineering i Skolen (EiS) er et 10-årigt program under Engineer the Future, som har til formål at gøre undervisningen i STEM-fagene vedkommende, inspirerende og lærerig og derigennem også højne det faglige niveau i STEM-fagene. Programmet har indtil videre opnået national opmærksomhed gennem en lang række indsatser og samarbejder. Dertil kommer, at der er udviklet en engineeringdidaktik tilpasset danske forhold, som har dannet grundlag for kompetenceudvikling i 4 kommuner og en lang række undervisningsforløb. Første fase af programmet er ved at være slut, og der planlægges nu en målrettet udvidelse af indsatsen på baggrund af erfaringerne fra første fase. Men hvad ved vi på nuværende tidspunkt om engineerings rolle og betydning i naturfagene i folkeskolen? Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) har haft ansvaret for at samle erfaringerne fra den første fase af EiS, og på dette seminar vil vi fremlægge nogle af de væsentligste fund og diskutere, hvordan engineering kan spille sammen med naturfagene og andre fag i folkeskolen. TORSDAG 14/11: VI HAR NU LUKKET FOR TILMELDING TIL DETTE SEMINAR. Du kan kontakte os på INDsigt@ind.ku.dk, hvis du vil høre om muligheden for en afbudsplads. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-) "
"Masseeksperimentet";"INDsigt";"2019-10-29";"14:15";"2019-10-29";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Lene Christensen, Astra";"INDsigt ved Lene Christensen, Astra Masseeksperimentet gennemføres årligt som en del af Naturvidenskabsfestivalen. Hvert år udvikles et nyt masseeksperiment i samarbejde med en eller flere forskere. Masseeksperimentet 2019 bliver verdens første videnskabelige nationale kortlægning af plastforurening og laves i samarbejde med ”MarinePlastic – Det danske center for forskning i plastik forurening i verdenshavene”. Eleverne der deltager i eksperimentet bliver en del af et større forskningsprojekt, hvor eleverne arbejder med autentiske naturvidenskabelige metoder og er med til at skabe ny viden. Se https://naturvidenskabsfestival.dk/masseeksperiment/om Lene vil fortælle om erfaringerne med ""Masseeksperimentet"" og lægge op til diskussion af potentialer og udfordringer, når masseeksperimentet skal implementeres i undervisningen. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-) "
"Hvad skal vi stille op med talenterne?";"INDsigt";"2019-09-17";"14:15";"2019-09-17";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Jeppe Willads Petersen, Rungsted Gymnasium";"INDsigt ved Jeppe Willads Petersen, Rungsted Gymnasium De kan det meste og de giver ikke problemer i eller uden for undervisningen, så hvad er det egentlig man skal stille op med de talentfulde elever? For fem år siden skrev Jeppe speciale om talentbegrebet på gymnasieniveau. Efter nu også at have undervist talenterne (og de øvrige elever) i gymnasiet de seneste år, lægger han op til en diskussion af, hvordan skolens talentarbejde kan bidrage til undervisningen, skolekulturen og elevernes trivsel. Deltagelse i INDsigt-seminarrækken gratis. Vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-) "
"Teknologiforståelse som forsøgsfag i folkeskolen – hvordan spiller det sammen med naturfagene og  STEM-ambitionen?";"INDsigt";"2019-05-28";"14:15";"2019-05-28";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Michael E. Caspersen, Direktør, IT-vest, og Maria Damlund, Hornbæk Skole.";"INDsigt ved Michael E. Caspersen, Direktør, IT-vest, og Maria Damlund, Hornbæk Skole. Teknologiforståelse blev indført på forsøgsbasis i den danske folkeskole i 2019. Forsøget omfatter 46 skoler, som skal arbejde med teknologiforståelse som en del af folkeskolens obligatoriske undervisning. Blandt målene med den nye faglighed er hensigten at ”eleverne tilegner sig computationel tankegang og teknologisk handleevne som grundlag for at designe og redesigne digitale artefakter, selvstændigt eller i samarbejde med andre. Desuden skal eleverne myndiggøres digitalt, så de kan forholde sig kritisk og refleksivt til de digitale artefakters betydning for samfundet og deres eget liv”. Men hvad betyder dette for lærere og elever, og hvordan spiller teknologiforståelse sammen med de eksisterende naturfag og en bredere STEM-ambition i folkeskolen? På seminaret vil tankerne bag den nye faglighed blive udfoldet, og nogle af de konkrete forsøg blive præsenteret. Der vil blive lagt op til diskussion af, hvad teknologiforståelse kan og vil i den danske folkeskole, og hvilke muligheder og udfordringer dette medfører. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-)"
"Kompetencekrav til gymnasielærere: Hvad bringer fremtiden? -  i morgen? og på længere sigt?";"INDsigt";"2019-03-20";"14:15";"2019-03-20";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Helle Mathiasen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU, og Pia Møller Jensen, Egaa Gymnasium";"INDsigt ved Helle Mathiasen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU, og Pia Møller Jensen, Egaa Gymnasium Gymnasiereform, nye elevgrupper og en verden i stadig forandring stiller krav til gymnasielærerne i de naturvidenskabelige fag. Med udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojekter bliver der lagt op til at diskussion: Hvem er gymnasieskolens interessenter og hvilke krav kan de tænkes at fremsætte? Hvilke præmisser og rammer for undervisning tænkes at være tilstede i fremtiden? Hvilke krav til gymnasielærerne kan blive aktuelle? Hvordan kan gymnasielærere imødekomme disse krav? Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-)"
"Fagets Videnskabsteori og Filosofikum 2.0";"INDsigt";"2018-12-11";"14:15";"2018-12-11";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Forskningsgruppen Videnskabshistorie og Videnskabsteori, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet";"INDsigt ved ForskningsgruppenVidenskabsteori, Videnskabshistorie og Videnskabsstudier: Sara Green, Mikkel Willum Johansen, Claus Emmeche, Hanne Andersen og Henrik Kragh Sørensen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Med jævne mellemrum diskuterer vi i Danmark, om vi burde genindføre det filosofikum, som efter århundreders ubrudt virke blev nedlagt i de tumultariske 1970ere. Da debatten atter bølgede omkring årtusindeskiftet, blev det genindført i en opdateret og fagnær udgave under navnet Fagets Videnskabsteori. I 2017 gjorde daværende forskningsminister Søren Pind det til en mærkesag, at genindføre et bredt dannelseselement på universitetsuddannelserne, og hans forslag bliver nogle gange omtalt som et Filosofikum 2.0. I dette INDsigt-seminar ser forskere fra Forskningsgruppen Videnskabshistorie og Videnskabsteori, Institut for Naturfagenes Didaktik nærmere på Fagets Videnskabsteoris historie, implementering og undervisning, især på de naturvidenskabelige uddannelser, og vi sætter diskussionerne om filosofikum i et internationalt perspektiv. Se også:Bogen: Fagets videnskabsteori, (Tom Børsen, David Budtz Pedersen og Hanne Andersen (red.), 2018)Rapporten: Kortlægning af filosofikum i andre lande, som IND har udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet i foråret 2018. Eksempler på artikler fra Aktuel Naturvidenskab med cases fra VT-undervisningen på scienceuddannelserne. Artiklerne er rettet mod gymnasieniveau: Modelvalg og ansvar (Aktuel Naturvidenskab nr. 1, 2018) Kan man måle hvad dyr tænker og føler? (Aktuel Naturvidenskab nr. 2, 2018) Termodynamikkens fjerde hovedlov (Aktuel Naturvidenskab nr. 4, 2018) Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-)"
"Integreret naturfag i grundskolen - forslag til et sprog samt eksempler fra Norge og Irland";"INDsigt";"2018-10-23";"14:15";"2018-10-23";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 København K, Københavns Universitet";"INDsigt ved Dorte Salomonsen og Christina Frausing Binau, Astra.";"INDsigt ved Dorte Salomonsen og Christina Frausing Binau, Astra. Tværfagligt, fællesfagligt, fagoverskridende eller integreret naturfag - kært barn har mange navne, og ofte er det uklart, hvad der menes, når diskussionen om fordele og ulemper raser. På dette INDsigt-seminar præsenterer vi et redskab til analyse af integrerede naturfagslæreplaner, som vi har udviklet i forbindelse med vores master. Redskabet tilbyder et sprog, vi kan bruge, når vi skal forstå international litteratur og andre landes integrerede læreplaner - og ikke mindst diskutere integreret naturfag i dansk sammenhæng. Vi præsenterer også resultaterne af vores undersøgelse af integrerede naturfagslæreplaner i Norge og Irland. Norge har haft integreret naturfag i mange år, og i Irland er en reform fra 2016 i gang med at integrere Science for alvor. Deltagerne inviteres til at afprøve redskabet ved at diskutere den aktuelle situation på Danmarks naturfagsarena og til at drøfte, hvad vi kan lære af Norge og Irlands integrerede naturfag. Du kan læse mere i masterafhandlingen ""Integreret naturfag i Danmark?"", som er udgivet i IND's studenterserie. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden :-)"
"Hvordan udvikler vi naturfagene gennem evaluering? ";"IND";"2018-06-12";"14:15";"2018-06-12";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Karin Mortensen, ASTRA, programleder for Naturfagenes Evalueringscenter";"INDsigt ved Karin Mortensen, ASTRA, programleder for Naturfagenes Evalueringscenter Inden for de sidste 10 år har der i Danmark været mindst én ny indsats om ugen inden for naturfagene. Men er vi blevet klogere af alle disse indsatser? Meget tyder på, at vi har en udfordring med at opnå viden, som vi kan bruge til at skabe reelle forandringer med. Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) blev til i erkendelsen af, at mange projekter kunne kvalificeres med en stærkere kobling til fagdidaktisk forskning og mere formative evalueringer. Vi vil på dette INDsigt seminar fremlægge eksempler på, hvordan NEUC arbejder med øge kvaliteten af de indsatser, som vi er involveret i. Undervejs kommer vi ind på, hvordan evaluering kan bruges som et vigtigt element i udvikling af og forankring i praksis. Til sidst vil vi åbne for en diskussion af, hvad man fremadrettet kan gøre for at få mere ud af de massive menneskelige og økonomiske ressourcer, som afsættes til naturfagene i de kommende år. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest 3 hverdage før, så vi kan disponere kaffemængden:-). "
"Gymnasielæreres brug af forskningsværktøj til at udvikle egen praksis";"IND";"2018-05-08";"14:15";"2018-05-08";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik";"INDsigt ved Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik I EU-projektet ASSIST-ME brugte og udviklede vi en analysemodel for faglige interaktioner mellem lærere og elever i undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Nu har danske gymnasielærere i brugt analysemodellen til at analysere og udvikle deres egne faglige interaktioner med elever. Arbejdet er foregået som led i et kursus under Master i scienceundervisning. Dette INDsigt præsenterer konkrete eksempler på, hvordan lærere kan benytte en forskningsbaseret tilgang til at udvikle deres egen undervisning. Deltagerne i INDsigt får mulighed for selv at afprøve analysemodellen til at analysere faglige interaktioner. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi vil være glade for en tilmelding et par dage i forvejen, så vi kan disponere kaffemængden:-). "
"Gymnasieelever, forskningsspørgsmål og museer";"IND";"2018-04-10";"14:15";"2018-04-10";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Marianne Achiam (IND), Britta Jessen (IND) og Sara Tougaard (SNM)";"INDsigt ved Marianne Achiam (IND), Britta Jessen (IND) og Sara Tougaard (SNM) Beskrivelse og baggrund: I dette oplæg vil vi præsentere og diskutere en metode til at udvikle materialer, der kan bruges til at strukturere besøg i udstillinger, hvor omdrejningspunktet er elevernes eget arbejde med at finde svar på naturvidenskabelige spørgsmål. Metoden er baseret på begrebsrammen ’Studie- og forskningsaktiviteter’ (SFA), som fokuserer på elevernes selvstændige konstruktion af viden i forløb, der efterligner forskeres vekselvirkning mellem at producere ny viden gennem praktisk arbejde (forskningsaktivitet) og afsøge eksisterende viden (studieaktivitet). Vi vil præsentere vores arbejde med at udvikle undervisningsmaterialer baseret på metoden, og diskutere vores erfaringer med de første afprøvninger af materialet med gymnasieelever i udstillinger. Baggrunden for dette forslag er det stigende antal gymnasiebesøg til museer og science centre, både til fastlagte undervisningsforløb, men også besøg ‘på egen hånd’. Der efterspørges i stigende grad undervisningsmaterialer til fagligt at understøtte og strukturere sidstnævnte type besøg. Samtidig viser forskning, at undervisningsmaterialer på museer og science centre ofte kan have en negativ effekt på udbyttet af besøget, fordi de virker begrænsende på deltagernes muligheder for at forfølge deres egne interesser. I denne præsentation viser vi hvordan begrebsrammen ’Studie- og forskningsaktiviteter’ giver mulighed for at udvikle forløb, der både strukturerer elevers interaktioner med museumsudstillinger, men samtidig også giver dem frihed til at vælge deres egne veje gennem stoffet. Udbytte: Deltagerne vil få en faglig opdatering i form af kritiske diskussioner af IBSE metoder, diskussioner af museers og science centres potentielle bidrag til naturfagsundervisningen på gymnasieniveau, og nye idéer og inspiration til at strukturere naturfagligt arbejde i klasserummet såvel som i eksterne læringsmiljøer. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding senest torsdag den 5. april 2018, så vi kan disponere kaffemængden:-). "
"Når studerende går i laboratoriet";"IND";"2018-03-05";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Frederik Voetmann Christiansen og Mikkel Willum Johansen, IND";"INDsigt ved Frederik Voetmann Christiansen og Mikkel Willum Johansen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Spørgsmålet om god videnskabelig praksis – og navnlig mangel på samme – tiltrækker sig i disse år stigende opmærksomhed. Det skyldes ikke kun en række spektakulære skandalesager, men i lige så høj grad den gradvise erkendelse af, at en række tvivlsomme forskningspraksisser, dvs. praksisser, der måske ikke er direkte uredelige, men måske heller ikke er helt fine i kanten, er meget udbredte i visse forskningsmiljøer. Hvis vi vender os mod de studerende, er fænomener som plagiering og forskellige former for testsnyd forholdsvis velbeskrevne. Til gengæld ved vi stort set ikke noget om de studerendes forståelse af og forhold til tvivlsomme praksisser som at slette afvigende målepunkter eller at kassere hele forsøg uden at kunne pege på en klar fejlkilde. Derfor undersøgte vi alle danske 3. års kemistuderendes forhold til tvivlsomme forskningspraksisser. Vores undersøgelse viste, at praksisser som at slette afvigende målinger er en forholdsvis almindelig del af laboratoriepraksis, men at de studerende ofte kan give gode grunde til de tvivlsomme handlinger. Vi så dog også handlingsmønstre, der giver grobund for bekymring. I denne INDsigt vil vi redegøre for vores resultater og diskutere, hvordan man bedst tackler spørgsmålet om tvivlsomme forskningspraksisser i laboratorieundervisningen. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding, så vi kan disponere kaffemængden:-). Man kan også bare møde op på dagen."
"Practicing integrity – teaching integrity practitioners";"IND";"2017-12-12";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Lise Degn og Laura Louise Sarauw, DPU, Aarhus Universitet";"INDsigt ved Lise Degn og Laura Louise Sarauw, DPU, Aarhus Universitet Forskningsintegritet, etik og god videnskabelig praksis er i disse år en væsentlig del af den offentlige debat om offentligt finansieret forskning. Der har i Danmark og udlandet været en række sager om brud på god videnskabelige praksis, og i 2014 blev Den Danske Kodeks for Integritet i Forskning udgivet med en række, nye eksplicitte anbefalinger og normer for ansvarlig forskningspraksis og ikke mindst undervisning, (op)læring og supervision mph. at udbrede en sådan praksis på universiteterne. Dagens oplæg er baseret på en omfattende kvalitativ undersøgelse af, hvordan såkaldt ”ansvarlig forskningspraksis” fortolkes og udmøntes i undervisningen på ph.d.-kurser inden for forskellige disciplinære felter samt hvordan – og i hvilken form – det eventuelt bæres med ud i de ph.d.-studerendes efterfølgende praksis. Undersøgelsen indgår som en del af forskningsprojektet ”Practicing Integrity” ved DPU, Aarhus universitet. På seminaret vil vi fremlægge foreløbige resultater fra projektet og lægge op til debat om, hvordan integritet forstås på forskellige felter samt hvilke implikationer disse forestillinger har for forskeruddannelse. Deltagelse i seminaret er gratis, og vi beder om en tilmelding, så vi kan disponere kaffemængden:-). Men man er kan også bare møde op på dagen."
"Fællesfaglig naturfagsundervisning og -prøve";"IND";"2017-11-21";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Lokale 121";"INDsigt ved Keld Nørgaard, tidligere ansat i Undervisningsministeriet";"INDsigt ved Keld Nørgaard, tidligere ansat i Undervisningsministeriet Fra skoleåret 2016/2017 blev den fællesfaglig naturfagsprøve i folkeskolen obligatorisk. Det har givet et antal skoler og naturfagslærere flere udfordringer, som især af hensyn til eleverne fremover skal tackles på hensigtsmæssige måder. På seminaret berøres kort baggrunden for at indføre prøven, hvorefter de formelle rammer for den fælles prøve bliver skitseret. Eleverne vil dog have svært ved at gå til en fælles naturfagsprøve, hvis de ikke forinden i kortere eller længere perioder har arbejdet med fællesfaglige naturfagsforløb. Hvordan kan sådanne fællesfaglige forløb over årene udvikles, så eleverne efterhånden mere selvstændigt lærer at arbejde med tværfaglige og problemorienterede projektforløb i naturfagsundervisningen? At arbejde fællesfagligt stiller store krav til naturfagslærerne, hvoraf nogle frygter at fagligheden forsvinder eller i hvert fald bliver overfladisk og dermed ligegyldig. Både fysik/kemi, biologi og geografi skal indgå i den fællesfaglige naturfagsprøve og dermed også i de fællesfaglige undervisningsforløb frem mod prøven. Hvad med faget natur/teknologi på 1.-6. klassetrin? Skal dette naturfag også spille en rolle, så eleverne tidligt bliver forberedt på at arbejde med de kommende fællesfaglige naturfagsforløb fra 7. klassetrin? Det er intentionen, at oplægget giver anledning til drøftelse af disse og andre relaterede udfordringer. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 16. november 2017. "
"Citizen Science for børn og unge - erfaringer og observationer fra Statens Naturhistoriske Museum";"IND";"2017-10-31";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Lokale 121";"INDsigt ved Pernille Hjort, formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum";"INDsigt ved Pernille Hjort, formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum Verden rundt inddrager videnskaben i stigende grad borgere i forskningsprojekter indenfor alt fra astronomi til biologi, naturbevarelse og teknologisk udvikling. I Danmark er Statens Naturhistoriske Museum blandt de førende aktører indenfor citizen science. Citizen science konceptet er i sig selv ikke nyt; naturinteresserede borgere har i over 100 år hjulpet forskerne med at indsamle data. Men mulighederne for at udøve citizen science er i de senere år eksploderet i takt med de uanede muligheder for at registrere, tage billeder og kommunikere digitalt. Og med den udvikling følger også en masse helt nye kreative bud hvordan borgerne kan bidrage til forskningen. To af Statens Naturhistoriske Museums citizen science projekter skiller sig ud ved at være målrettet børn og unge. I Myrejagten kan børnefamilier og skoleelever hjælpe med at undersøge myrers fødepræferencer, samt kortlægge udbredelsen af kendte og måske nye danske myrearter. I DNA & Liv integreres forskning og undervisning fuldt ud når gymnasieeleverne hjælper forskerne med at finde helt nye artsspecifikke DNA-fingeraftryk for danske padder og undersøge hvilke faktorer der bestemmer artssammensætningen lokalt. En del af de to projekters formål er generelt at blive klogere på børn og unge som målgrupper i citizen science projekter – og hvor tæt man kan koble forskning og formidling. Hvad motiverer familier og gymnasieelever til deltagelse og hvilke dele af undersøgelserne giver det mening at brugerne deltager i? Formidlingschef Pernille Hjort vil redegøre for museets erfaringer og observationer fra de to projekter, som begge følges tæt af NEUC og IND. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 26. oktober 2017. "
"Matematisk og naturvidenskabelig dannelse i gymnasiet";"IND";"2017-09-26";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K., Palaver Hall";"INDsigt ved Henrik Kragh Sørensen mfl. fra IND, Sektionen forVidenskabsteori og Videnskabshistorie";"INDsigt ved Henrik Kragh Sørensen mfl. fra IND, Sektionen for Videnskabsteori og Videnskabshistorie Dannelse er igen kommet på dagsordenen, og naturvidenskab og matematik har centrale roller at spille i at kvalificere den offentlige debat. Der er i stor grad brug for, at borgere kan tage reflekteret stilling til videnskabelig viden, men hvordan rammer man balancen mellem at oversælge videnskab som absolut sikker viden og forfalde til total relativisme? Et svar ligger i videnskabsteoretiske refleksioner med udgangspunkt i de naturvidenskabelige og matematiske fagligheder. Igennem generelle betragtninger og konkrete cases vil vi belyse, hvordan dette kan gøres i gymnasiets fag-faglige undervisning. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 21. september 2017. "
"Forskellige typer af netværk mellem institutioner, der formidler naturfag i kontekster uden for skolen";"IND";"2017-05-23";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt ved Louise Windfeldt, ekstern lektor, ph.d., Institut for Naturfagenes Didaktik";"INDsigt ved Louise Windfeldt, ekstern lektor, ph.d., Institut for Naturfagenes Didaktik. Netværk kan øge både kvalitet og effektivitet af det arbejde, den enkelte institution udfører. Jeg viser forskellige typer af netværk mellem modtagere af en tilskudsordning i Miljø- og Fødevareministeriet til demonstration af danske fødevareplanter til befolkningen. Modtagerne var museer og andre formidlere af naturfag i kontekster uden for skolen. Dette vil være udgangspunkt for en diskussion af, hvordan arbejde i netværk kan beskrives og fremmes. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 22. maj 2017. "
"Praksiskortlægninger – hvad kan vi bruge dem til?";"IND";"2017-04-25";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt ved Jan Sølberg, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik";"INDsigt ved Jan Sølberg, lektor, Institut for Naturfagenes Didaktik I mange år har forskellige forskere peget på, at projektmagere er dårlige til at bygge på tidligere erfaringer fra lignende projekter eller forskning, når de skal designe deres indsatser. Ofte ser man de samme projektidéer dukke op igen og igen uafhængigt af hinanden. Det giver anledning til at spørge, hvor godt indsatserne på naturfagsområdet hænger sammen? Er der områder, hvor der sker vigtig udvikling, som bør udbredes, bliver vigtig viden tabt undervejs og er der vigtige områder, som vi ikke har beskæftiget os med endnu? I forbindelse med Regeringens planer om at gennemføre en National Strategi for Naturfagene blev IND hyret til at frembringe en kortlægning af naturfagsindsatser og -strategier gennem de sidste 10-15 år. Selv om arbejdet blev gennemført med under meget stram tidsfrist gav arbejdet anledning til et unikt overblik over naturfagene i dagtilbuddet, grundskolen, erhvervskoler og på ungdomsuddannelserne. Men hvad kan vi bruge denne viden til? På denne INDsigt vil vi løfte sløret for nogle af resultaterne af kortlægningen og hvad vi har lært undervejs i processen. Vi vil diskutere, hvad kortlægninger af den slags kan bruges til og hvilke faldgruber, der følger med. Til sidst vil vi kigge på, hvilke behov for viden, vi måtte sidde tilbage med, nu hvor kortlægningen formelt er færdig, og vi vil diskutere hvordan kortlægningen kan være med til at styrke sammenhængene mellem forskellige uddannelser og indsatser, så vi får en mere informeret praksis i fremtiden. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 22. april 2017."
"Studie- og forskningsforløb som model for matematikundervisningen i gymnasiet?";"IND";"2017-03-28";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt ved Britta Jessen, Institut for Naturfagenes Didaktik.";"INDsigt ved postdoc Britta Jessen, Institut for Naturfagenes Didaktik. Igennem årtier har idéen om fordelene ved og organiseringen af undersøgelsesbaseret undervisning – også i matematik – både været debatteret og undersøgt i forskningsmæssig sammenhæng og afprøvet i forskellige kontekster. Flere EU-projekter og forskningsprogrammer har givet bud på, hvordan den undersøgelsesbaserede undervisning kan realiseres i undervisningspraksis. Senest har Matematikkommissionen foreslået at undervisning og prøver skal trække på undersøgelsesbaserede tilgange til faget, samt at lærerne skal styrkes i at udvikle induktive undervisningsforløb. I dette INDsigt-seminar vil jeg give en kort præsentation af en matematikdidaktisk tilgang til undersøgelsesbaseret undervisning i form af Studie- og Forskningsforløb fra den Antropologiske Teori for Didaktik (ATD). Kernen i studie- og forskningsforløb er, at lade eleverne arbejde med et større genererende spørgsmål, som de ikke umiddelbart kan besvare, men som de skal undersøge gennem studiet af forskellige faglige ressourcer. Eleverne skal så bruge den erhvervede indsigt til at formulere og besvare nye afledte spørgsmål og i sidste ende svare på det genererende spørgsmål. Tanken er, at processen med skiftevis at tilegne sig ny viden og aktivt bruge denne til at besvare spørgsmål med matematisk indhold, fører til læring. På seminaret vil vi se på forskellige Studie- og Forskningsforløb, der har været gennemført i danske gymnasieklasser, og som afslutning af seminaret vil vi diskutere mulighederne for udbredelse af sådanne forløb. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 23. marts 2017."
"Studietid og studieliv";"IND";"2017-02-28";"14:15";"2017-02-28";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K. Lokale: Palaver Hall";"INDsigt ved professor Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik";"Foreløbige resultater fra en undersøgelse af, hvordan KU studerende forvalter deres studietid – og hvorfor INDsigt ved Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Hvor meget tid, studerende bruger på deres universitetsstudier, og om de bruger nok tid, er jævnligt genstand for diskussion. Projektet om universitetsstuderendes studietid og studieliv har til formål at kvalificere diskussionen om universitetsstuderendes tidsforbrug. Ud fra foreløbige resultater fra projektet ’Studietid – praksisser og barrierer’ giver dette INDsigt-seminar indblik i, hvordan studerende på KU forvalter deres studietid, i deres studievaner og hverdagsliv på og uden for studiet, samt hvilke overvejelser de studerende gør sig i forhold til prioritering af tid. I oplægget præsenteres en række kvantitative og kvalitative resultater fra feltarbejde udført blandt studerende på fire forskellige uddannelser på KU. Uddannelserne kommer fra forskellige fakulteter. På baggrund af oplægget vil der blive lagt op til debat om, hvilke muligheder undervisere og institutter har for at understøtte og påvirke de studerendes tidsforbrug i en positiv retning. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 23. februar 2017."
"Udforskning af kommunale netværk på naturfagsområdet";"IND";"2017-01-19";"14:15";"2017-01-19";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K. Lokale: 121";"INDsigt ved ph.d. Ane von der Fehr, Uddannelses- og forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation";"INDsigt ved Ane von der Fehr, ph.d., Uddannelses- og forskningsministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation Som opfølgning på Science-kommune-projektet iværksatte Astra og Institut for Naturfagenes Didaktik, KU et erhvervs-ph.d.-projekt med formål at undersøge erfaringerne med kommunal udvikling af naturfagsområdet. Ane von der Fehr fokuserede i projektet på de kommunale naturfagsnetværk bestående af forskellige aktører involveret i udvikling af naturfagsområdet. På baggrund af sociale netværksanalyser blev de kommunale naturfagsnetværk i fire udvalgte Science-kommuner kortlagt og undersøgt med henblik på udforskning af de centrale aktørers påvirkning af udviklingen. Resultaterne peger på vigtigheden af at understøtte de centrale aktører i de kommunale naturfagsnetværk for at mobilisere ressourcer til udvikling af naturfagsområdet. I dette INDsigt-seminar kommer vi til at arbejde med de kortlagte netværk og diskutere, hvad der er det mest interessante ved resultaterne set fra forskellige aktørers perspektiv. Derudover diskuterer vi hvordan relevansen af denne netværkstilgang kan øges yderligere i forhold til udvikling af naturfagsområdet i kommuner. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 16. januar 2017."
"Kildecentreret matematikhistorie i gymnasiet";"IND";"2016-12-06";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt ved Henrik Kragh Sørensen, professor mso, IND, KUog Kristian Danielsen, ekstern lektor, CSS, AU";"INDsigt ved Henrik Kragh Sørensen, professor mso, IND, KUog Kristian Danielsen, ekstern lektor, CSS, AU Matematikhistorie er en obligatorisk komponent i STX og besidder et rigt didaktisk potentiale for at motivere, nuancere og perspektivere traditionel matematikundervisning og indgå i tværfaglige forløb. Men for at tilvejebringe relevant undervisning med matematikhistorie er det nødvendigt at have gode materialer og tilstrækkelige kundskaber. I dette INDsigt-seminar vil vi præsentere to kildecentrerede materialer om hhv. logistisk vækst og Herons formel, som vi har udviklet til at kunne tjene til en bred vifte af matematikhistoriske undervisningsformål. I løbet af seminaret vil der blive tid til at deltagerne arbejder med nogle af perspektiverne på logistisk vækst, som den oprindelige kilde af P.-F. Verhulst (1838) lægger op til. Der vil også blive mulighed for at diskutere hvilke roller matematikhistorie kan spille i den enkelt- og den flerfaglige undervisning på STX. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 4. december 2016."
"What does it mean to become a physicist?";"IND";"2016-11-23";"14:15";"";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K. Lokale 121";"INDsigt ved Anders Johansson, ph.d.-studerende på Uppsala Universitet dels ved Institutionen för fysik och astronomi, Fysikens didaktik, dels ved Centrum för genusvetenskap";"INDsigt ved Anders Johansson, ph.d.-studerende på Uppsala Universitet dels ved Institutionen för fysik och astronomi, Fysikens didaktik, dels ved Centrum för genusvetenskap Much research in physics education at the university level has focused on the cognitive side of learning, aiming primarily to answer questions such as: “How can we help students understand physics?” or “how can we make students appreciate physics?”. Some research has pointed to the gender inequality of physics and other issues to suggest that this is not enough, and in my PhD project, I have instead drawn from a sociocultural perspective on learning and tried to answer questions about identity: “What does it mean to become a physicist” and the related question “what structures the possibilities for negotiating physics identities”. In the seminar, I will present some results from my published and ongoing research about these questions. Some of my earlier results points to the narrowing down of available “physics identities” in some of the teaching in undergraduate physics. Especially, I have argued that the traditional way of teaching quantum physics may reinforce a “shut up and calculate”-attitude that can cut many students off and at the same time reproduce both an instrumental and elitist physics culture. I will also talk a little about the discourse analytical approach I have used in this research and my ongoing project about physics master students’ identity negotiations, which we will have the possibility to work with and discuss during the seminar Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 21. november 2016. "
"Kønsinklusion på museer og science centre";"IND";"2016-10-25";"14:30";"";"16:15";"Palaver Hall, Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt ved Marianne Achiam og Henriette Tolstrup Holmegaard, Institut for Naturfagenes Didaktik";"INDsigt ved Marianne Achiam og Henriette Tolstrup Holmegaard, Institut for Naturfagenes DidaktikBemærk: Seminarstart kl. 14:30 Naturhistoriske museer, science centre og andre institutioner uden for det formelle skolesystem har et stærkt potentiale til at gøre både piger og drenge interesserede i naturvidenskab. Desværre viser forskningen, at der ofte er stærke, indbyggede kønnetheder i den måde, naturvidenskab kommunikeres og diskuteres på, både i forskningsinstitutionerne og i samfundet – og at denne kønnethed i mange tilfælde slår igennem i museers formidling. Dette betyder, at formidlingsaktiviteter der skulle være inddragende og engagerende for alle børn faktisk for nogle børn kan virke ekskluderende og fremmedgørende. Projektet Hypatia, som oplægsholderne er en del af, arbejder med netop denne problematik. Nærværende workshop vil præsentere ny forskning om kønsinklusion, og derefter kort introducere Hypatias ramme til analyse af formidlingsaktiviteter på museer og science centre. Derefter vil deltagerne få lejlighed til selv at arbejde med rammen ud fra nogle konkrete cases. Vi afslutter workshoppen med en sammenfatning og fælles diskussion af deltagernes input. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest 21. oktober 2016. "
"Forenklede Fælles Mål– muligheder og begrænsninger for praksis i folkeskolens naturfagsundervisning.";"IND";"2016-05-31";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Sanne Schnell Nielsen, Professionshøjskolen UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik, KU";"INDsigt ved Sanne Schnell Nielsen, Professionshøjskolen UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik, KU. Fælles Mål er udarbejdet med henblik på at understøtte lærerens arbejde med at få omsat intentionerne i folkeskoleloven til praksis i skolen. Der sker løbende en revidering af Fælles Mål. Fra skoleåret 2015/16 blev den seneste udgave, de nye Forenklede Fælles Mål gældende. Ifølge Forenklede Fælles Mål skal der nu i alle naturfagene udover de fagspecifikke mål også arbejdes med fagenes praksis inden for de fire kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Vi vil på seminaret diskutere, hvordan indholdet og formatet i de Forenklede Fælles Mål kan bidrage til eller udgøre en barriere for, at lærerne kan omsætte kompetenceområderne til praksis i skolen. Der vil blive præsenteret konkrete eksempler med udgangspunkt i modelleringskompetenceområdet. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 26. maj 2016: Tilmelding er lukket."
"Studying learning in teaching practices in the museum";"IND";"2016-04-26";"14:15";"2016-04-26";"16:00";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"INDsigt by Jesús Piqueras, PhD, Senior Lecturer in Science Education, Institutionen för matematikämnets och naturvetenskapsämnenas didaktik (MND), Stockholms Universitet.";"INDsigt by Jesús Piqueras, PhD, Senior Lecturer in Science Education, Institutionen för matematikämnets och naturvetenskapsämnenas didaktik (MND), Stockholms Universitet. Museums and other informal learning venues as botanical gardens, aquaria or science center are commonly used in science teaching. Most of the teachers know that a visit to a museum can be a great learning experience for their students. However it can be difficult to plan meaningful teaching activities where the potential of the museum objects and exhibitions and, in many occasions, the visit at the museum reproduces the school teaching. It is also difficult to define what students learn in a visit. In school contexts, it is usual to think of learning as cognitive or conceptual change and outcomes, but these views do not fully address the complexity of learning in informal settings, especially the role of communication and social interaction. In the seminar I will present some experiences of the school program developed by the educational team at the Swedish Museum of Natural History in Stockholm. During the seminar we will also have the opportunity to work with collected data and analysis from our research on teaching activities for school groups and student teachers. The seminar is free of charge. Please register no later than April 21."
"Selvfølgelig skal alle elever i gymnasiet udfordres, men hvordan gør vi?";"IND";"2016-03-31";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Nynne Afzelius, Talentchef hos ScienceTalenter i Sorø";"INDsigt ved Nynne Afzelius, Talentchef ved ScienceTalenter i Sorø Talent er blevet et af de nye faglige begreber, men hvad er talent overhovedet for en størrelse? Hvordan genkender man talent, hvordan arbejder man med talent og kan man tale om talenttypologier? Disse spørgsmål vil Nynne Afzelius gerne diskutere på seminaret. Med udgangspunkt i sit arbejde med en række forskellige talentprojekter vil hun uddybe hvad talent er, og hvordan man som underviser i gymnasiet kan arbejde med det. Oplægget vil spænde fra at præsentere en række forskellige teoretiske positioner til at foreslå konkrete tilgange, der umid-delbart kan implementeres i den daglige undervisning. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 28. marts 2016. "
"Computing Students’ Identity Development in Higher Education";"IND";"2016-02-04";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Anne-Kathrin Peters";"INDsigt by Anne-Kathrin Peters, PhD-student Uppsala Computing Education Research Group (UpCERG), Department of Information Technology, Uppsala University Higher education is about more than cognitive development. It is a context in which students learn how to act in different social settings in order to be recognized as a participant of the discipline. This aspect of education is underexplored, and a better understanding is important, e.g. to address issues of retention. In the seminar, I will present results from a longitudinal study aiming to understand computing students’ identity development during the first three years of higher education. A result of the study is that many computing students “learn to” relate to Computing in terms of solving difficult technical problems, in order to be recognized as a Computing person. In the seminar I would like to continue discussions about the relevance of my results, as well as implications for educational development. The seminar is free of charge. Please register no later than February 1st. Contact: indsigt@ind.ku.dk. "
"TMTM2014 Tidlig matematikindsats til marginalgruppeelever";"IND";"2015-12-01";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Pia Beck Tonnesen, Metropol";"INDsigt ved Pia Beck Tonnesen, Metropol Hvordan kan vi hjælpe elever i matematikvanskeligheder og samtidig højne niveauet for både de fagligt højt- og lavtflyvende elever? Målet med TMTM2014 er at undersøge hvilken effekt en tidlig indsats i matematikundervisningen har på elever i matematikvanskeligheder. Projektet er et mixeds methods studie med en kvalitativ og kvantitativ del, hvor vi ser på, hvad de kan bidrage med hver for sig, men særlig hvordan de kan berige hinanden. TMTM2014 strækker sig over 2½ år hvor 328 interventionselever fra 2.klasse i efteråret 2014 har modtaget eneundervisning ½ time om dagen, 4 dage om ugen i 12 uger baseret på materialet ’Matematikvanskeligheder – Tidlig Intervention’. Interventionerne bliver udført af 82 matematiklærere på 41 skoler i 31 forskellige kommuner i Danmark. I oplægget vil vi præsentere projektet, samt foreløbige resultater og anbefalinger. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 26. november. "
"Gymnasiale kompetencer for fremtiden - erfaringer fra 'Gymnasiet tænkt forfra'";"IND";"2015-11-03";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved lektor Jan Alexis Nielsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet";"INDsigt ved lektor Jan Alexis Nielsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Gymnasiet tænkt forfra var et treårigt projekt, der involverede seks gymnasier (der repræsenterer stx, htx, hhx og hf) i Region Hovedstaden. Projektets formål var at arbejde med organiseringen og implementeringen af undervisningen på en måde, der understøtter, at de deltagende elever udviklede nye innovationskompetencer, et højere fagligt niveau samt større motivation og lyst til at lære. På hvert gymnasium deltog et team af lærere samt eleverne i én klasse, der i hele deres gymnasietid deltager i projektet. I oplægget vil jeg præsentere hovedlinjer i projektet og de erfaringer, der kunne drages fra projektet. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 29. oktober. Tilmeldingen er lukket."
"AFLYST: Studietid og studieliv";"IND";"2015-10-06";"AFLYST";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Ny dato for seminaret: 28-02-2017 ved Professor Lars Ulriksen.Indsigt ved antropolog Christoffer Nejrup, videnskabelig assistent, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.";"Ny dato for seminaret: 28-02-2017 ved Professor Lars Ulriksen. Resultater fra en undersøgelse af, hvordan KU studerende forvalter deres studietid – og hvorfor. INDsigt ved antropolog Christoffer Nejrup, Videnskabelig Assistent, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Hvor meget tid, studerende bruger på deres universitetsstudier, og om de bruger nok tid, er jævnligt genstand for diskussion. Projektet ’Studietid – praksisser og barrierer’ om universitetsstuderendes studietid og studieliv har til formål at kvalificere diskussionen om universitetsstuderendes tidsforbrug. Ud fra resultater fra projektet giver dette INDsigt-seminar indblik i, hvordan studerende på KU forvalter deres studieliv, i deres hverdag på og uden for studiet, samt hvilke overvejelser de gør sig i forhold til prioritering af tid. I oplægget præsenteres en række kvantitative og kvalitative resultater fra feltarbejde udført blandt studerende på Biokemi, Datalogi, Jura og Dansk på KU. På baggrund af oplægget vil der blive lagt op til debat om, hvilke muligheder undervisere og institutter har for at understøtte og påvirke de studerendes tidsforbrug i en positiv retning. "
"AFLYST: The co-construction of gender & science in a science museum";"IND";"2015-09-15";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt-seminar by Emily Dawson, University College London";"Indsigt-seminar by Emily Dawson, University College London The concept of ‘identity’ has become an important tool for research in science education, as it has across social research more broadly (Lemke, 2001). In this presentation I use Butlers (2006) concept of identity performance to explore how students engaged with science in three visits to a science museum. I argue that the co-construction of masculinity and science in the museum left girls, as well as boys who were not ‘laddish’, in a difficult position in terms of how to perform the identities they were invested in while engaging with science. For example, across all three visits girls worked hard to balance their investment in performances of being ‘pretty, popular’ with being in a science museum. This analysis poses a dilemma for science educators invested in developing socially just, equitable science learning experiences. Leveraging students’ identities and resources can be used to support science/museum engagement among traditionally excluded social groups, such as working-class, urban boys. However, the intersection of multiple axes of inequality means that these attempts may not always result in science learning, and may even, on occasion, play an unwitting part in the reproduction of particular axes of inequality (e.g. gender inequality)."
"Har det nogen betydning at blive undervist på engelsk? - Erfaringer og resultater fra to kurser udbudt på engelsk på hhv. SCIENCE og SUND";"IND";"2015-05-28";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Camilla Falk Rønne Nissen, cand. mag. i dansk, IND";"Indsigt ved Camilla Falk Rønne Nissen, cand. mag. i dansk, IND Omfanget af undervisning udbudt på engelsk på de danske universiteter er øget betragteligt. Formålet er dels at tiltrække internationale studerende og medarbejdere, dels at øge nationale studerendes konkurrenceevne på et globalt jobmarked. Men hvilken betydning har det for undervisningsmiljøet at skifte undervisningssproget til et sprog, der for størstedelen af den danske universitetsbefolkning hverken er deres første eller bedste sprog? Dette INDsigt-seminar vil med udgangspunkt i resultater og erfaringer fra specialet ”En parallelsproglig virkelighed – et etnografisk studie af sprogbrugsmønstre på to kurser udbudt på engelsk på SCIENCE og SUND, Københavns Universitet” stille skarpt på sproglige og pædagogiske konsekvenser af internationaliseringen. Resultater fra undersøgelsen peger på, at et internationalt undervisningssprog ikke alene skaber et internationalt studiemiljø, og at danske studerende vælger sprog ud fra et ønske om effektiv kommunikation snarere end af hensyn til sprogpolitik eller udenlandske studerende. De danske studerendes holdninger til (og dermed brug af) engelsk ser ud til at dreje sig om deres fremtidige job og dermed arbejdssprog, og der synes at være en klar sammenhæng mellem faglig og sproglig selvtillid. Seminaret vil være interessant for studerende og undervisere på SCIENCE, SUND og andre fakulteter, såvel som for andre sprog- og uddannelsespolitisk interesserede. Undersøgelsen er forskningsmæssigt original, og specialet er udgivet i Center for Internationalisering og Parallelsprogligheds serie ”Studier i Parallelsproglighed”, se link:http://www.webshophum-dk.ku.dk/shop/bind-c7-en-1463p.html Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 27. maj. Tilmeldingen er lukket. "
"Science camps og naturfaglig almendannelse: Forsøg på at skabe en større grad af naturfaglig almendannelse blandt deltagerne";"IND";"2015-04-15";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Linda Ahrenkiel, Ph.d.-stipendiat, LSUL";"Ved Linda Ahrenkiel, ph.d.-stipendiat, LSUL, Syddansk Universitet I Danmark såvel som i mange andre europæiske lande, findes der en generel enighed om, at det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for at engagere flere unge inden for naturvidenskab og teknologi for at sikre det fremtidige behov for uddannede inden for området (OECD; Osborne & Dillon, 2008). For at imødekomme dette er der iværksat en række aktiviteter bl.a. science camps. Science camps afholdes med en række delformål: Outreach, at øge interessen for naturfag, talentpleje etc. Et implicit mål for mange science camps er at øge deltagernes naturfaglige almendannelse. I dette oplæg vil jeg gerne præsentere erfaringer og resultater fra mine undersøgelser af deltagernes udbytte relateret til naturfaglig almendannelse. Undersøgelserne viser positive ændringer i deltagernes naturfaglige almendannelse. Disse resultater giver nogle af de første kvantitative data, på nationalt plan, i forhold til effekten af science camps set i en læringskontekst. I oplægget vil jeg fremlægge nogle af de muligheder og udfordringer der er med at operationalisere naturfaglig almendannelse og inviterer til en diskussion af de foreløbige resultater. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 10. april. "
"IT som lærings- og kommunikationsressource i gymnasiet. Nytænkning af undervisning og aktiviteter ifølge lærere og elever";"IND";"2015-03-26";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved professor Helle Mathiasen, Institut for Naturfagenes Didaktik";"Ved professor Helle Mathiasen, Institut for Naturfagenes Didaktik Helle Mathiasen tager udgangspunkt i udvalgte undersøgelser fra den empiriske undersøgelse: Undervisningsorganisering,- former og –medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014, med fokus på brug af it som lærings- og kommunikationsressource. Godt 5000 gymnasielever og 550 gymnasielærere har deltaget i forskningsprojektet i perioden 2010-2014. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 23. marts. "
"Mind the Gut – et udstillingsprojekt og nogle tanker om at formidle ny biomedicinsk forskning";"IND";"2015-02-18";"14:15";"";"";"Institut for Naturfagenes Didaktik, Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.";"Indsigt ved Adam Bencard, Medicinsk Museion";"Ved Adam Bencard, Medicinsk Museion På Medicinsk Museion er vi i den lykkelige situation, at vi netop har vundet Bikubenfondens visionspris på 3 millioner til at gennemføre udstillingskonceptet 'Mind the Gut' – en udstilling om helt ny forskning i sammenhængen mellem hjerne, mave og bakterierne i vores krop. I oplægget vil jeg præsentere projektet og de tanker om forskningsformidling, der ligger bag. Projektet har sine rødder i en række eksperimenter med at gøre den medicinske forskning forståelig og nærværende gennem en unik blanding af videnskab, kunst og kulturarv. Igennem vores humanistiske forskning har vi udviklet en nyskabende materiel-æstetisk tilgang til forskningskommunikation, hvor kunstinstallationer, events og mindre udstillinger vokser frem i samarbejde mellem kuratorer, kunstnere og medicinske forskere. Vi har et særligt fokus på sanselighed, både museologisk og i vores udstillingspraksis. Vores erfaring er, at udstillingsrummet er et særligt velegnet sted til at skabe refleksion over den ellers svært tilgængelige biomedicinske videnskab og gøre den teoretisk og teknisk komplicerede forskning nærværende og sanselig. I udstillingen vil vi give de besøgende et kulturelt perspektiv på videnskaben og et indblik i hvordan ny viden bliver til – noget, vi betragter som en af museernes vigtigste demokratiske forpligtelser i vores teknisk-videnskabelige samfund. Deltagelse i seminaret er gratis, men vi beder om en tilmelding senest den 13. februar."