Parallelsessioner – Københavns Universitet

Majkonference 2010 > Parallelsessioner

Parallelsessioner

Onsdag formiddag kl. 9 - 11 vil der være en række parallelle workshopsessioner deltageroplæg. Der er 2 runder á 1 times varighed med henholdsvis 3 og 4 workshopper at vælge mellem. I hver workshop er der 2-3 korte oplæg og diskussion.

Onsdag kl. 9-10

A. Forbedring af sammenhæng mellem forskning og undervisning 
Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci & Analytisk Kemi, FARMA, KU
Rie Troelsen, Syddansk Universitet
Sebastian Horst

B. Forskningslignende opgaver i matematiske og fysiske fag
Martin Niss, IMFUFA, NSM, RUC
Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag, KU
Kjeld Bagger Laursen

C. Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Karla Frydenvang, FARMA, KU
Lars Nybo, Institut for Idræt, KU
Frederik V. Christiansen

D. It som facilitator af forskningsbasering
Christian Bugge Henriksen & Anita Monty, LIFE, KU
Jesper Bruun, IND, KU
Christine Holm

Onsdag kl. 10-11

E. Laboratoriearbejde og forskningsbaseret undervisning
Peter Ditlevsen, NBI, KU
Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
Sebastian Horst

F. Forskningsbasering tidligt i uddannelsen
Kim Splittorff, NBI, KU 
Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik
Kjeld Bagger Laursen

G. Forskningsbaseret uddannelse af undervisere
Mette Andresen, NAVIMAT, UCC
Frederik Voetmann Christiansen, FARMA, KU
Frederik V. Christiansen


Uddybende beskrivelse af de enkelte workshopsessioner:

A. Forbedring af sammenhæng mellem forskning og undervisning

Hvordan gør man et kursus på en eliteuddannelse elitær?

Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci & Analytisk Kemi, FARMA, KU

Kurset Toksikologi & Økotoksikologi er et obligatorisk kursus på den splinternye 2009 elitekandidatuddannelse i Miljøkemi & Sundhed. Det er det allerførste kursus på uddannelsen og er således det kursus der skal tegne den elitære profil for uddannelsen. Det elitære element er ikke beskrevet i formålet for kurset ligesom der heller ikke foreligger nogen retningslinjer i målbeskrivelsen for uddannelsen som helhed. Det er således op til den kursusansvarlige (i dette tilfælde mig) at fortolke begrebet "elite" i kurset. Denne præsentation beskriver mit forsøg på at inkorporere et element af elite i forhold til kursets faglige indhold og evaluering.

Rammer for forskningsbaseret undervisning

Rie Troelsen, Syddansk Universitet

Forskning viser, at korrelationen mellem forskning og undervisning er meget tæt på nul. Da sammenhængen mellem forskning og undervisning således ikke automatisk er til stede, er det op til institutionerne selv at skabe den. Og hvad kan man på institutionelt niveau så gøre for at skabe de nødvendige rammer for, at forskningsbaseret undervisning kan lade sig gøre? Oplægget vil pege på rammer, som aktuelt er til stede, men ellers invitere til en diskussion af, hvad universitetet som institution kan gøre (anderledes). Til toppen

B. Forskningslignende opgaver i matematiske og fysiske fag

Uformaliserede opgaver og fysisk tankegang

Martin Niss, IMFUFA, NSM, RUC

Fysikuddannelsen på RUC indeholder på bachelordelen et kursus i problemløsning. Formålet er populært sagt at lære de folk at tænke som fysikere vha. nogle særlige opgaver. I foredraget vil jeg argumentere for at arbejdet med disse opgaver kan siges at være en fysikforskningslignende aktivitet, som kan praktiseres i undervisningen, og som introducerer nye studerende til hvad fysisk tankegang er.

Temaopgaver

Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag, KU

I oplægget beskrives et undervisningsformat som allerede tidligt i (matematik)studiet kan benyttes til en selvstændig og fagprofessionel vinkel på matematikfaget. Formatet har bl.a. været afprøvet på store hold (100-150 studerende) på 2. år af matematikstudiet. Til toppen


C. Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

Forskningbaseret undervisning i Biostrukturel forskning på FARMA

Karla Frydenvang, FARMA, KU

Biostrukturel forskning indgår som en del af Institut for Medicinalkemi, FARMA, KU. Gruppen arrangerer flere master- og phd kurser. ?Structural and Computational Medicinal Chemistry? (valgfrit kandidatkursus på 5. år) og phd kurset ?Biostructural and Molecular modelling in Drug Research? er begge bygget op med et intro-forløb, hvor basale teorier og værktøjer introduceres, efterfulgt af et projekt, hvor metoderne/teknikkerne bruges på en egentlig medicinalkemi-problemstilling. Problemstillingerne tager udgangspunkt i vejledernes egne forskningsprojekter.

Hvad er øvelser egentlig øvelser i?

Lars Nybo, Institut for Idræt, KU

Forskning og i særdeleshed fysiologisk/biologisk forskning handler om at kunne omsætte teori til praksis. Dvs. kunne udtænke og udføre eksperimentelt arbejde, der kan teste en hypotese og afføde resultater der kan danne grundlag for ny viden. Gennem de sidste 5 år har vi arbejdet med at hovedfagsøvelser i stadig større grad inkluderer at de studerende selv skal designe, udtænke og planlægge øvelserne. Udbytte: større engagement, nysgerrighed og indsigt i "den videnskabelige proces". Til toppen

D. It som facilitator af forskningsbasering

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Ved Christian Bugge Henriksen og Anita Monty, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

I onlinekurserne Environmental Management in Europe samt Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation, der udbydes af det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, anvender vi en pædagogisk metode, som gør det muligt for de studerende at samarbejde online i grupper med kritisk analyse af bl.a. vandrammedirektivets implementering i EU medlemslandene, samt nationale klimatilpasningsstrategier. De studerendes rapporter om disse emner er af en sådan kvalitet at de vil kunne danne baggrund for videnskabelige artikler. Oplægget vil indeholde en præsentation af den pædagogiske metode i LIFEs online kurser, og potentialet for videre udvikling af forskningsbaseret online undervisning diskuteres.

Inddragelse af interaktive computermodeller i studerendes undersøgelser

Jesper Bruun, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

I kurset Videregående Naturfagsdidaktik, som udbydes af Institut for Naturfagenes Didaktik har de studerende blandt andet arbejdet med at inddrage interaktive computermodeller i undervisning i gymnasiet. Kursisterne på kurset kom sidste år fra fysik, geologi/geografi og biologi, hvorfor vi har erfaringer med computermodeller fra alle disse fag. I oplægget fokuserer jeg på, hvordan studerende (i gymnasiet og på højere niveau) kan udvikle og afprøve hypoteser, når de undersøger computermodellerne. Formålet med computermodellerne er i dette perspektiv, at de studerende konstruerer egen viden, som kan afprøves inden for computermodellernes grænser. Til toppen 

E. Laboratoriearbejde og forskningsbaseret undervisning

Integration af laboratorieforsøg og forelæsning i fysik

Peter Ditlevsen, NBI, KU

Laboratorieforsøg på første studieår opfattes ofte af de studerende som kedelige, kogebogsagtige og uden sammenhæng med de faglige emner de stifter bekendtskab med ved forelæsningerne. I førsteårskurset Fysik 3 (Termodynamik) er bøtten vendt, således at de studerende udfører forsøg direkte i forbindelse med forelæsningen som direkte understøtter forståelsen af det aktuelle emne. Dette foregår med stor succes, tilfredshed hos de studerende og øget gennemførelse.

Laboratoriearbejdets formål

Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

I mit ph.d.-studie har jeg beskæftiget mig med begrundelsesdiskussionen for laboratoriearbejde i fysikundervisningen i gymnasiesammenhæng. Jeg vil her fremvise en kategorisering af formål med laboratoriearbejde samt relatere disse formål med forskellige typer af laboratoriearbejde. Til toppen

F. Forskningsbasering tidligt i uddannelsen

Nano-Science og forskningsbaseret undervisning i Kvantemekanik

Kim Splittorff, NBI, KU

De seneste to år er aktuel forskning inden for Nano-Science blevet inddraget direkte i undervisningen af kvantemekanink. Kurset ligger på andet år og der er typisk 100 studerende tilmeldt eksamen. I to obligatoriske opgaver udleder de studerende resultater som relateres til artikler publiceret i hhv Nature (2008) og Science (2005).

Den fine balance mellem motivation og frustration
- et eksempel på et første års kursus i fysik og nanoteknologi

Jane Hvolbæk Nielsen, DTU Fysik

I dette foredrag vil jeg præsentere et utraditionelt første års kursus for studerende på Fysik og Nanoteknologi bacheloruddannelsen på DTU.
Kurset omfatter seks forskellige forskningsbaserede emner, og kurset består af forelæsninger, øvelser, computer simuleringer og eksperimenter på forskningsudstyr. I foredraget vil jeg præsentere intentionerne og formålet med kurset, samt de erfaringer vi har opnået. Kurset er tilrettelagt for 60 studerende. Til toppen

G. Forskningsbaseret uddannelse af undervisere

Forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsen

Mette Andresen, NAVIMAT, UCC

I læreruddannelsen er der tradition for at fornyelsen indefra sker ved gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter. Indlægget præsenterer og diskuterer et forsøg på at organisere en klynge af sådanne projekter på læreruddannelsen i matematik i et lærende fællesskab med et tilknyttet team af universitetsforskere.

Pædagogisk efteruddannelse af undervisere der forsker og forskere der underviser

Frederik Voetmann Christiansen, FARMA, KU og Camilla Rump, IND, KU

Adjunktuddannelsen på fakulteterne NAT-LIFE og FARMA har som grundvilkår at deltagerne både underviser og forsker - men i meget varierende grad. Postdoc deltagerne underviser som hovedregel kun ganske lidt, men til gengæld ofte i emner der er meget tæt på deres forskningsområde. Adjunkterne underviser væsentligt mere, og også ofte i fagområder der ligger langt fra deres primære forskningsområde. I oplægget drøftes adjunkternes/postdoc'ernes mulighed for at tilrettelægge eksplorativ undervisning i lys af "afstanden" mellem egen forskning og undervisning og undervisningsmængden. Til toppen