MONA i sommerversion er udkommet – Københavns Universitet

Tidsskriftet MONA > Nyheder > MONA-2018-2 er udkommet

05. juni 2018

MONA i sommerversion er udkommet

Matematik- og Naturfagsdidaktik

Læs om matematikovergangen mellem grundskole og gymnasium, lærerefteruddannelse på kommunalt niveau, naturfaglig kompetence i ministeriets udlægning, forståelser og misforståelser om lektionsstudier og meget mere.

Så er det tid til nyt input fra MONA. Vores sommernummer har tre artikler og en Aktuel analyse til adspredelse i de lyse nætter, og er du abonnent, kan du også få fuld adgang til den elektroniske udgave her

Den første artikel, Marit Hvalsøe Schous Hvad sker der i matematikundervisningen? Om overgangen fra grundskole til gymnasium, identificerer ved hjælp af klasserumsobservationer de stilskift i hvordan matematikfaget præsenteres, der finder sted fra grundskolen til gymnasiet. Det sker ved at holde øje med de handlinger i undervisningen hvor symboler indgår og med symbolernes roller her. Derved træder nogle af de udfordringer som elever oplever ved overgangen, frem. En kategorisering af symbolets rolle som enten etikette, i omformning af udtryk, ved opstilling af matematiske påstande eller som deltager i et rollespil viser kvantitativt at præsentationen af matematikfaget grundlæggende ændrer karakter ved overgangen.

Den næste, ”Når man er tvunget ud i det, er det egentlig meget godt”, Lektionsstudier og lærerarbejde – erfaringer fra et EVU-projekt er af Jørgen Haagen Petersen, Karin Marianne Lilius og Rene B. Christiansen. Den præsenterer en række resultater fra et naturfagligt udviklingsprojekt der i tre sjællandske kommuner har arbejdet med at løfte læreres undervisningskompetencer i naturfagene. Artiklen påviser at hvis metoden lektionsstudier sammen med visse relevante stilladseringsværktøjer til rammesætning af udviklingen af undervisningskompetencer skal fungere, er en ”de-privatisering af klasserummet” og en ændring af lærerkulturen nødvendig. Projektets empiri peger i øvrigt også på at projekter der søger at udvikle undervisningskompetence i skolen, er komplekse og har brug for støtte og samarbejde mellem skolens strategiske, taktiske og didaktiske niveauer.

Steffen Elmoses Naturfaglig kompetence i ministeriets udlægning - Kan læreren bruge begrebet som målkategori? beskriver hvordan Undervisningsministeriet forventer at det naturfaglige kompetencebegreb indgår i operationalisering af læringsmålstyret undervisning, og den analyserer ministeriets lovtekst om mål for faget natur/teknologi. Artiklen argumenterer for at Forenklede Fælles Mål for faget natur/teknologi repræsenterer en opfattelse af det naturfaglige kompetencebegreb med bestemte gyldighedskriterier som ikke inddrager en didaktisk diskurs. Endvidere diskuteres ministeriets præsentation af det naturfaglige kompetencebegreb med baggrund i dets intention om at bruge det som en eksplicit evalueringskategori.

Vores Aktuelle analyse, Klaus Rasmussens Lektionsstudier fra metode til tankegang – forståelser og misforståelser omkring lektionsstudier i Danmark beskæftiger sig med det begreb, lektionsstudier, som også er i fokus i den ovenfor nævnte artikel af Haagen Petersen, Lilius og Christiansen. Forfatteren konstaterer at med de seneste års øgede brug af og studier i lektionsstudier er det nu på tide at komme med et bud på en status over hvorledes det går med lektionsstudiernes udbredelse og modtagelse i Danmark. Artiklen diskuterer og giver et overblik over karakteristiske opfattelser og forståelser såvel som hvad den betegner som misforståelser eller uhensigtsmæssige forsimplinger af lektionsstudier.

Angående kommentarer til sidste nummers artikler så har Ølgaard Madsen og Bonderup Dohns ”Elevers interesse under ekskursion til et rensningsanlæg”, modtaget to, nemlig Kan transfer mindske afsky? fra Gry Lottrup Jyde og Julia Suhr, der begge arbejder på Skoletjenesten København Zoo, og Elevers interesse efter ekskursion til et rensningsanlæg fra Morten Rask Petersen, der er ansat på Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring, Syddansk Universitet. Endvidere bringer vi en kommentar til Daugbjerg og Petersens artikel om skole-virksomhedssamarbejde af Helene Sørensen og Anders V. Thomsen.

Efter forårets trættende situation med overenskomstforhandlingerne håber vi der bliver plads og overskud til mere fokus på kerneopgaven. Siden sidste sommer er der kommet gang i mange nye initiativer, og særligt er flere fonde begyndt at lade millionerne rulle til udvikling af undervisning og til forskning heri. Det er en udvikling som vi følger nøje på MONA, og som vi håber at skrive mere om i næste nummer. God sommer til alle.