Postdoc: Vi skal ikke glemme mennesket, når vi kæmper for at bevare dyr og natur 

Beskyttelse af naturen, bevarelse af truede arter og opretholdelse af smukke landskaber. Det er nemt at anse arbejdet med naturbevarelse som en ensidig positiv aktivitet.  

Men mens planter og dyr trives, har indsatser for at bevare naturen historisk undertrykt mennesker.  

“Adskillige af de nationalparker, der er blevet skabt siden slutningen af det 19. århundrede, har tidligere været land, som lokale befolkningsgrupper levede af og på,” siger Federica Bocchi, postdoc på Institut for Naturfagene Didaktik. 

I mange tilfælde blev landet i første omgang blevet hegnet ind og gjort til jagtområder for rige, europæiske kolonister. Og i dag er nationalparker samlingssted for forskere og økoturister, mens den lokale befolkning, der traditionelt har levet af landet, typisk er blevet smidt ud eller har begrænset adgang til områderne.  

“Vi har estimater, der siger at et sted mellem 1 og 14 millioner mennesker i Afrika er blevet fordrevet fra deres traditionelle landområder på grund af naturbevarelse. Der er eksempler på, at flygtninge interneres i lejre eller tvinges til at integrere deres kultur ind i den øvrige befolkning,” fortæller Federica Bocchi.  

Hård opdeling i mennesker og dyr 

De historiske tendenser, der har skabt de såkaldte conservation refugees, kan stadig ses i, hvordan bevarelsesarbejdet udføres i dag, mener Federica Bocchi.  

“Mange organisationer betaler regeringer i det globale syd for at implementere en given strategi for fx at bevare en art eller beskytte et naturområde,” forklarer hun.  

“Men den strategi følger ikke nødvendigvis prioriteterne hos de lokale befolkninger - ikke mindst minoriteter og oprindelige folk.”  

Naturbevarelse er nødt til at inkludere bevarelse af lokale befolkninger og deres kulturer

Naturbevarelse skal beskytte arter og økosystemer - men er nødt til også at tage hensyn til kulturel og etnisk diversitet, understreger Federica Bocchi.  

“Vi ved, at arter af hvaler har deres egne kulturer sange og vaner. Det er noget, forskere, der arbejder med naturbevarelse, finder værdifuldt og interessant at studere og beskytte. Men de glemmer til tider at tænke det samme om mennesker. Og det er en fejl. Vi har ikke nogen god grund til at lave så hård en opdeling mellem dyr og mennesker, og derfor er naturbevarelse nødt til at inkludere bevarelse af lokale befolkninger og deres kulturer.” 

Naturbevarelsesdilemmaet

På Institut for Naturfagenes Didaktik er Federica Bocchi blevet en del af projektet “Tackling the Conservationist’s Dilemma”, der skal adressere det såkaldte naturbevarelsesdilemma.  

Dilemmaet kommer sig af, at der ikke er videnskabelig enighed om, hvordan man inddeler dyr og planter i arter og andre taksonomiske grupper. Men den måde, arter inddeles på, har stor betydning for det praktiske arbejde med at bevare truede arter, når det kommer til at allokere midler. Hvis en dyreart fx opdeles fra én gruppe til to, kan det betyde, at de to nye arter pludselig er truede og kræver beskyttelse.  

Gennem kvalitative interviews og etnografiske feltstudier skal Federica Bocchi undersøge, hvordan forskere, der arbejder med naturbevarelse i praksis, håndterer det dilemma.  

“Vi skal finde ud af, hvilke værdier, de går til arbejdet med. Hvordan dem, der bedriver videnskaben, opfatter bevarelsesarbejdet. Der er mange interesser som kommer i spil, og de kan have mange forskellige holdninger og bekymringer.” 

Rette uretfærdigheder 

I sine interviews vil Federica Bocchi samtidig undersøge, hvor meget den positive effekt såvel som den menneskelige slagside af bevarelsesarbejdet fylder hos forskerne.  

“Alle medlemmer af det her projekt går højt op i arbejdet med naturbevarelse, men det er meget vigtigt, at vi er bevidste over den her historiske dimension. Og det er vigtigt at forstå til hvilken grad forskerne, der arbejder med taksonomi og naturbevarelse, er bevidst om den,” siger Federica Bocchi.

“Jeg er interesseret i at vide, hvordan forskerne har det med det og hvorvidt ved føler, at deres arbejde i dag også handler om at gøre nogle af de uretfærdigheder, som er blevet udrettet, god igen.”