Ph.d.: Farligt at tro, at den enkelte lærer kan løfte ambitioner for STEM-undervisning

Adskillige nationale strategier kalder på undervisning, der lader elever arbejde problemorienteret på tværs af naturvidenskabelige fag. Men hvis det skal lade sig gøre at levere på den såkaldte integrerede STEM-undervisning, så kræver det mere end kompetenceudvikling af lærere, siger Nina Holst Waaddegaard, der er ph.d. og forskningsassistent ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

“Vi kan ikke forvente, at lærere kan arbejde med integreret STEM-undervisning, så længe skoleorganisationen ikke støtter op om det i praksis,” siger hun.

Integreret STEM handler om at integrere aspekter fra STEM disciplinerne i undervisningen for at finde løsninger på STEM-problemer. Denne type undervisning har ofte fokus på problemorienteret og undersøgelsesbaseret læring.

Nina Holst Waaddegaard undersøgte i sin ph.d., hvilke barrierer der kan opstå for udbredelsen af integreret STEM-undervisning i folkeskolen, og hvad der skal til for at overkomme dem.

“Læreren kan have nok så mange ambitioner og intentioner omkring at lave undervisning, der er - eller minder om - integreret STEM. Men hvis ikke den lærer møder den rette form for opbakning på skolen, så kan det ikke lykkes - eller i hvert fald kun lykkes på trods af alt.”

Måden vi gør skole på

Hvis man skal komme i mål med ambitioner om integreret STEM-undervisning, skal man kigge på systemet omkring læreren, mener Nina Holst Waaddegaard.

“Det handler om at ændre den måde, vi gør skole på,” siger hun.

“Det handler om hele skolesystemet. Hvilken kultur og traditioner der hersker på den enkelte skole, de eksisterende undervisningspraksisser og om ledelsens opbakning. Det handler ikke bare om at sætte lærere på kursus.”

I forskningen har fokus bl.a. været på kompetenceudvikling af den enkelte lærer, mener Nina Holst Waaddegaard. Og selvom lærere også kan have brug for noget ny viden, så er det naivt at tro, at det vil være tilstrækkeligt, mener hun.

“Vi taler om læringsmål og undervisningsforløb, som går på tværs af fag og involverer flere lærere. Det giver rigtig mange kompleksiteter, hvor flere faglærere skal finde tid til at møde og blive enige om målene for undervisningen.  Det er farligt at sige, at det bare handler om, at læreren skal have nogle flere pædagogiske, didaktiske, faglige kompetencer,” siger Nina Holst Waaddegaard.

Ingen garantier fra undervisningsmaterialer

Vi kan heller ikke forvente nogen hurtig løsning fra udviklere af undervisningsmidler, understreger Nina Holst Waaddegaard.

"Selv veltilrettelagte og gennemtænkte undervisningsmaterialer og forløb om integreret STEM garanterer ikke, at du får integreret STEM undervisnings i praksis. Fordi der er så meget andet, der spiller ind,” siger hun.

At lykkedes med den tværfaglige STEM-undervisning kræver først og fremmest utroligt meget af lærersamarbejde, mener Nina Holst Waaddegaard.

“Det er klart, at hvis ikke man har nogle ordentlige rammer til at udvikle lærersamarbejde, så er det heller ikke nemt at lave noget tværfagligt,” siger hun.

“Jo flere lærere, der er inde over, og som måske repræsenterer forskellige fagligheder, desto mere konfliktfyldt risikerer samarbejdet også at blive. Hver enkelt lærer skal kunne se relevansen for sit fag, og den enighed er svær, når man sidder med så forskellige fagperspektiver.”

Vagt defineret

En anden udfordring ved den tværfaglige tilgang, som lærere vanskeligt kan løfte på egen hånd, er at blive klar på formålet, mener Nina Holst Waaddegaard.

“Det er uklart for mange, hvad det egentlig er, man vil opnå med den her tilgang,” siger hun.

Og der er ikke megen hjælp at hente i kompetencebeskrivelserne. Ofte bliver målene med det tværfaglige arbejde beskrevet med bredere kompetencer som samarbejde, problemløsning og kreativitet. Men det er også kompetencer, der er meget vagt defineret, og derfor svære at bruge i praksis, mener Nina Holst Waaddegaard.

“Hvis vi som samfund opfatter de her kompetencer som vigtige, så må vi også tage dem alvorligt nok til at definere dem nærmere, så man kan arbejde med dem systematisk og målrette undervisningen efter dem.”

Rammer kan skabes

Trods udfordringerne med at få succes med integreret STEM-undervisning, så kan det lade sig gøre i praksis, mener Nina Holst Waaddegaard. Hun har selv fulgt en skole, hvor ledelsen satte sig for at skabe de nødvendige rammer gennem organisatoriske ændringer – fx ved at indføre en ugentlig projektdag.

“De indførte en dag, hvor de arbejdede ikke bare tværfagligt, men også problemorienteret. Fagene trådte i baggrunden, og i stedet blev der fokuseret på et bestemt problem, der skulle løses,” fortæller Nina Holst Waaddegaard.

Skolen havde oparbejdet en fælles praksis, hvor det blev forventet fra ledelsens side, at lærere arbejdede sammen i tværfagligt teams. Samtidig var der afsat tid til, at lærergrupper kunne planlægge de her dage i fællesskab.

“Det er en lang udvikling, som kræver en masse, men det kan godt lade sig gøre, hvis man sætter sig for det på ledelsesmæssigt niveau,” siger Nina Holst Waaddegaard.