Program for IND jubilæumsarrangement 9. juni – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Naturfagenes Didaktik > Begivenheder > 2017 > IND 10 års jubilæum > Program

Program for IND jubilæumsarrangement 9. juni

(ændringer kan forekomme)

Gå til tilmeldingsformular.

11.00 Jubilæumstaler med deltagelse af prodekan Grete Bertelsen, direktør for ASTRA Mikkel Bohm, tidl. institutleder Jens Dolin og institutleder Hanne Andersen. Foregår i Auditoriet på Geologisk Museum, Øster Voldgade 5.
12.15 Frokostreception, Øster Voldgade 3. Tale ved prorektor Lykke Friis.
13.30

Parallelle faglige seminarer, session 1

1A. Universitetspædagogisk uddannelse af universitetsansatte – status og veje frem

Jan Sølberg & Frederik Voetmann Christiansen

Den universitetspædagogiske uddannelse af universitetsansatte er et afgørende element i kvalitetsudviklingen af universiteternes undervisning, og de universitetspædagogiske uddannelser udgør en væsentlig del af IND’s raison d’etre. I oplægget vil vi drøfte ”den danske model for adjunktuddannelse” og dens udvikling over de sidste 10-15 år – på IND, KU og ved udvalgte andre danske universiteter. Vi vil komme med bud på, hvordan den universitetspædagogiske videreuddannelse, især adjunktuddannelsen, kan udvikles i de kommende år – bl.a. gennem bredere anvendelse af undervisningsportfolio.

1B. Fremtidens gymnasiale matematik – inspiration og pejlemærker fra matematikdidaktisk forskning

Niels Andreas Hvitved, Britta Jessen, Sara Lehné & Carl Winsløw

Et festligt potpourri over stærke ideer fra aktuel matematikdidaktisk forskning (særligt udført på IND, men også internationalt) som kan bruges til at forny og forstærke gymnasial matematikundervisning. Særlig vil vi fokusere på ideer der kan bidrage til at løse udfordringer som er blevet højaktuelle efter gymnasiereformen. Mød også nuværende og tidligere studerende (speciale- og ph.d.) i matematikdidaktik ved dette seminar – og ikke mindst deres ideer!

1C. Den nationale naturvidenskabelige strategi – hvad siger den, og er det vejen frem?

Jens Dolin

Gennem det sidste halve år har alle aktører inden for det naturvidenskabelige undervisningsfelt været involveret i at udvikle en ny strategi for undervisning i de naturvidenskabelige fag fra daginstitution til ungdomsuddannelser. Oplægget vil fortælle om strategiarbejdet og de opnåede resultater og initiere en diskussion af hvorvidt anbefalingerne anviser nogle gode og brugbare veje frem. NB: Strategien er endnu ikke offentliggjort. Hvis den ikke er det forinden seminaret, vil seminaret fokusere på udfordringerne som strategiarbejdet har afdækket.

1D. Fagets videnskabsteori som et middel til matematisk og naturvidenskabelig dannelse

Henrik Kragh Sørensen m.fl.

Dannelse er igen kommet på dagsordenen, og naturvidenskab og matematik har centrale roller at spille i at kvalificere den offentlige debat. Der er i stor grad brug for at borgere kan tage reflekteret stilling til videnskabelig viden, men hvordan rammer man balancen mellem at oversælge videnskab som absolut sikker viden og forfalde til total relativisme? Et svar ligger i videnskabsteoretiske refleksioner med udgangspunkt i de naturvidenskabelige og matematiske fagligheder. Igennem generelle betragtninger og konkrete cases vil vi belyse, hvordan dette kan gøres i de videnskabsteoretiske kurser på SCIENCE og i gymnasiets fag-faglige undervisning.

14.30 Kaffepause
15.00

Parallelle faglige seminarer session 2

2A. Hvad ved vi om studerendes veje ind på universitetet, igennem og ud igen, og hvordan kan vi bruge det til udvikling af uddannelserne?

Lars Ulriksen, Lene Møller Madsen & Henriette Holmegaard

Der har gennem nogle år været en del opmærksomhed på unges valg af og overgang til naturvidenskabelige videregående uddannelser, og nogle af indsatserne har trukket på forskningsviden om området. I dette seminar vil vi se på de universitetsstuderendes forløb som en helhed – valget af, overgangen til, livet på og overgangen til arbejdslivet fra den videregående uddannelse. Hvordan hænger de forskellige dele af forløbet sammen, og hvad kan det fortælle os om, hvad hvem kan gøre for at øge kvaliteten af de studerendes uddannelsesforløb.

2B. Naturvidenskab på science centre og museer – hvorfor er det vigtigt?

Marianne Achiam

Forskningen har længe peget på at science centre og museers vigtigste bidrag til skolens naturfagsundervisning er affektive – altså, at de kan skabe positive følelser, interesse, og motivation for naturvidenskab. Men nyere forskning antyder, at disse institutioner kan have mere fundamentale faglige roller at spille, og at dette potentiale er relativt uudnyttet i det nuværende uddannelsesmæssige landskab. Dette oplæg vil diskutere disse fundamentale roller, og hvordan science centre og museer kan bringes bedre i spil.

2C. Evaluering af komplekse kompetencer i naturvidenskab og matematik

Jesper Bruun

Undervisningen på alle niveauer i Danmark rettes mere og mere mod kompetencemål. Det vil sige, at børn og unge skal kunne handle informeret i bestemte situationer, frem for ’blot’ at udvise kendskab til og forståelse af et pensum. Men hvordan kan vi evaluere disse kompetencer – både i den daglige undervisning og til eksamen? Dette oplæg præsenterer forskningserfaringer omkring kompetenceevaluering. Oplægget henvender sig til såvel undervisere, ledere og uddannelsespolitiske beslutningstagere.

2D. Gymnasielæreruddannelsen og efteruddannelse af gymnasielærere ,- erfaringer og veje frem

Helle Mathiasen & Christine Holm

Gymnasieforskningen har vist, at fokuseret efter- og videreuddannelse af gymnasielærere er vigtig. Med udgangspunkt i eksempler fra empiriske undersøgelser på de gymnasiale uddannelser inviteres til diskussion af efter- og videreuddannelsesformer og veje frem for gymnasielæreruddannelsen.

16.00 Slut