I uddannelse italesættes talent ofte som noget studerende enten har eller ikke har. Dermed bliver en del af uddannelsernes og undervisernes formål at genkende og kultivere talent. Denne artikel belyser, hvordan to undervisere på matematik og fysik genkender talent ud fra deres egen praksis. For at forstå, hvad der er på spil for de to undervisere, indhentes begreber der normalt bruges i beskrivelsen af naturfolk, for eksempel totemtro og jæger-samlerkultur. Matematikeren synes at have adgang til indre billeder af abstrakte geometriske figurer - en slags foranderlig totem der har fulgt ham gennem hans matematiske liv. Fysikeren deler fysikstammen op i to legitime måder at drive fysik på: jægere og samlere, problemknusere og dem der finder mønstre i indsamlede data. Begge leder efter nogen, som ligner dem selv på den måde de går til faget på. Nogen de kan videregive noget af den ånd til, som ligger i den faglige kultur de kommer fra. Det peger på, at talent ikke eksisterer per se, men snarere er en bearbejdning af et genkendt potentiale. Det er en proces der er værd at undersøge både for dem der bearbejdes, dem der bearbejder, og i øvrigt alle de andre som ikke må være med i kulten.