Læreplaner til Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV) er blevet ændret over tid med skiftende politiske tiltag. Ændringer forekommer især i formuleringer i officielle dokumenter og giver anledning til ændrede mulige fortolkninger. Ved hjælp af en ny metode har vi konstrueret tematiske kort over udviklingen af lærplanen for NV. Vores analyse integrerer kvalitativ analyse (kritisk diskursanalyse) med kvantitativ analyse (lingvistisk netværksanalyse) med det formål at identificere og karakterisere temaer i officielle læreplaner. Dette kapitel er ment som et illustrativt eksempel på metodologien, hvor vi diskuterer vores metodologiske valg og resultaterne af undersøgelsen. Vi analyserede læreplaner fra 2004 (første læreplan), 2007 (første ændring) og 2010 (anden ændring). Vi fokuserede på fire temaer: Strukturelle krav, Implementering af undervisning, Betydningen af ​​videnskab i et Bildung-perspektiv og NVs identitet som et fag. Resultaterne viser, at strukturelle krav ændrede sig meget lidt over tid; det didaktiske fokus forblev på "aktiv læring". Implementering af undervisning optrådte først som tema i 2007 og modnet i 2010 for at være knyttet til kursets identitet samt målene for kompetencer, der skal læres. Endelig fandt vi ud af, at vigtigheden af ​​videnskab i et Bildung-perspektiv startede som et separat tema, men fusionerede i 2010 for at blive en integreret del af formålet med NV. Dette kan betyde en modning af kurset således at det begyndte at blive et fag i sig selv. Det kan også antyde en officiel hensigt om, at videnskab skal være en del af de fleste studerendes udvikling som borgere. Kapitlet diskuterer hensigtsmæssigheden af ​​tematiske netværkskort som analytiske værktøjer, hvordan disse læseanalyser kan knyttes til de politiske diskussioner blandt interessenter.