Er videnspolitik godt for videnskaben?

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review

Standard

Er videnspolitik godt for videnskaben? / Emmeche, Claus.

Hvordan styres videnssamfundet? : Demokrati, ledelse og organisering. ed. / Jan Faye; David Budtz Pedersen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012. p. 149-179.

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review

Harvard

Emmeche, C 2012, Er videnspolitik godt for videnskaben? in J Faye & DB Pedersen (eds), Hvordan styres videnssamfundet? : Demokrati, ledelse og organisering. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, pp. 149-179.

APA

Emmeche, C. (2012). Er videnspolitik godt for videnskaben? In J. Faye, & D. B. Pedersen (Eds.), Hvordan styres videnssamfundet? : Demokrati, ledelse og organisering (pp. 149-179). Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Vancouver

Emmeche C. Er videnspolitik godt for videnskaben? In Faye J, Pedersen DB, editors, Hvordan styres videnssamfundet? : Demokrati, ledelse og organisering. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 2012. p. 149-179

Author

Emmeche, Claus. / Er videnspolitik godt for videnskaben?. Hvordan styres videnssamfundet? : Demokrati, ledelse og organisering. editor / Jan Faye ; David Budtz Pedersen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2012. pp. 149-179

Bibtex

@inbook{fd6abc33e373497ba1136ed0154eed06,
title = "Er videnspolitik godt for videnskaben?",
abstract = "Balanceforskydninger mellem akademisk videnskab og postakademisk forskning skildres, og der argumenteres for, at f{\o}rstn{\ae}vnte er kendetegnet ved en n{\ae}sten implicit videnskabspolitik, mens senere perioder domineres af hhs. forskningspolitik og videnspolitik, hvilket i dag n{\o}dvendigg{\o}r en eksplicit videnskabspolitik for at sikre dels opretholdelse af en h{\o}j videnskabsdiversitet, herunder en mangfoldighed af forskningstyper, dels videnskabens trov{\ae}rdighed og en sund balance mellem de forskellige roller (og deres bagvedliggende logikker), som en universitetsforsker indtager, nemlig universitetsforskeren som hhs. l{\o}narbejder, videnskabsperson, embedsmand, og entrepren{\o}r. Artiklen omtaler tre uheldige eksempler p{\aa} indskr{\ae}nkning af den videnskabelige autonomi; Penkowa-sagen, DPU-fyringssagen 2010 og Engerom-sagen 2009. ",
author = "Claus Emmeche",
year = "2012",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7683-026-7",
pages = "149--179",
editor = "Jan Faye and Pedersen, {David Budtz}",
booktitle = "Hvordan styres videnssamfundet?",
publisher = "Nyt fra Samfundsvidenskaberne",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Er videnspolitik godt for videnskaben?

AU - Emmeche, Claus

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Balanceforskydninger mellem akademisk videnskab og postakademisk forskning skildres, og der argumenteres for, at førstnævnte er kendetegnet ved en næsten implicit videnskabspolitik, mens senere perioder domineres af hhs. forskningspolitik og videnspolitik, hvilket i dag nødvendiggør en eksplicit videnskabspolitik for at sikre dels opretholdelse af en høj videnskabsdiversitet, herunder en mangfoldighed af forskningstyper, dels videnskabens troværdighed og en sund balance mellem de forskellige roller (og deres bagvedliggende logikker), som en universitetsforsker indtager, nemlig universitetsforskeren som hhs. lønarbejder, videnskabsperson, embedsmand, og entreprenør. Artiklen omtaler tre uheldige eksempler på indskrænkning af den videnskabelige autonomi; Penkowa-sagen, DPU-fyringssagen 2010 og Engerom-sagen 2009.

AB - Balanceforskydninger mellem akademisk videnskab og postakademisk forskning skildres, og der argumenteres for, at førstnævnte er kendetegnet ved en næsten implicit videnskabspolitik, mens senere perioder domineres af hhs. forskningspolitik og videnspolitik, hvilket i dag nødvendiggør en eksplicit videnskabspolitik for at sikre dels opretholdelse af en høj videnskabsdiversitet, herunder en mangfoldighed af forskningstyper, dels videnskabens troværdighed og en sund balance mellem de forskellige roller (og deres bagvedliggende logikker), som en universitetsforsker indtager, nemlig universitetsforskeren som hhs. lønarbejder, videnskabsperson, embedsmand, og entreprenør. Artiklen omtaler tre uheldige eksempler på indskrænkning af den videnskabelige autonomi; Penkowa-sagen, DPU-fyringssagen 2010 og Engerom-sagen 2009.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7683-026-7

SP - 149

EP - 179

BT - Hvordan styres videnssamfundet?

A2 - Faye, Jan

A2 - Pedersen, David Budtz

PB - Nyt fra Samfundsvidenskaberne

ER -

ID: 37979763