TY - ABST

T1 - Tvivlens goder

T2 - DUN konference 2023

AU - Ryberg, Marie

PY - 2023

Y1 - 2023

N2 - Introduktion: De senere årtiers debatter om forholdet mellem forskning og undervisning på universitetet har peget på, at forskningsbaseret undervisning må gentænkes i masseuniversitetet. Forskningen har udpeget modeller for styrkelsen af de studerendes aktive deltagelse i undervisningen, eksempelvis gennem integrationen af forskning i undervisningen (cf. Healy 2005, Damsholt et al. 2018). Der er imidlertid få praksisnære studier af, hvordan dette konkret tager form, og hvad der bliver afgørende i udviklingen af studerendes videnskabelige undersøgelseskompetencer i kurser der integrerer forskning og undervisning.Metoder: Dette paper baserer sig på etnografisk feltarbejde i syv kurser på tværs af fakulteter på Københavns Universitet. Disse kurser eksperimenterede med at integrere forskning i undervisningen.Resultater: Paperet peger på, at tvivl er et centralt aspekt af studerendes proces i undersøgende former for forskningsbaseret undervisning. Med afsæt i understregningen af tvivl som en forudsætning for videnskabelig tænkning i amerikansk pragmatisme samt af tvivlens potentiale for kritik i den nyere franske pragmatisme, viser dette paper de goder, der er forbundet med studerendes tvivl i udviklingen af deres videnskabelige undersøgelseskompetence, og diskuterer hvordan man sætter rammerne for den gode tvivl i forskningsbaseret undervisning.Diskussion: Paperet diskuterer, hvilke rammer, der bliver afgørende for, at studerendes tvivl bliver produktiv. Det peger på faldgruber som fortvivlelse, og argumenterer for, at organiseringen af forskningsbaseret undervisning må understøtte tvivlens produktive potentialer gennem rammer, der knytter den til videnskabelige spørgsmål og videre undersøgelser, samt trygge relationer, der giver studerende mulighed for at spejle sig i hinandens og forskerens produktive tvivl. Litteratur:Damsholt, Tine; Hanne Nexø Jensen & Camilla Østerberg (2018) Videnskabelse på Universitetet. Veje til integration af forskning og undervisning. Frederiksberg: SamfundslitteraturDewey, John (1910) How We Think. Boston, New York, Chicago: D. C. Heath and Co. PublishersHealy, Mick (2005) Linking research and teaching: Exploring disciplinary spaces and the role of inquiry-based learning. In R Barnett (ed.) Reshaping the university: new relationships between research, scholarship and teaching McGraw-Hill: Open University Press, 67-78Peirce, Charles Sanders (1991 [1877]) The Fixation of Belief In: James Hoopes (ed.) Writings on Semiotic by Charles Sanders. University of North Carolina PressThévenot, Laurent (2014) “Enlarging Conceptions of Testing Moments and Critical Theory. Economies of Worth, On Critique and Sociology of Engagements”, in Susen Simon and Brian S. Turner (eds.), The Spirit of Luc Boltanski. Essays on the ‘Pragmatic Sociology of Critique’, London: Anthem Press, pp. 245-261.

AB - Introduktion: De senere årtiers debatter om forholdet mellem forskning og undervisning på universitetet har peget på, at forskningsbaseret undervisning må gentænkes i masseuniversitetet. Forskningen har udpeget modeller for styrkelsen af de studerendes aktive deltagelse i undervisningen, eksempelvis gennem integrationen af forskning i undervisningen (cf. Healy 2005, Damsholt et al. 2018). Der er imidlertid få praksisnære studier af, hvordan dette konkret tager form, og hvad der bliver afgørende i udviklingen af studerendes videnskabelige undersøgelseskompetencer i kurser der integrerer forskning og undervisning.Metoder: Dette paper baserer sig på etnografisk feltarbejde i syv kurser på tværs af fakulteter på Københavns Universitet. Disse kurser eksperimenterede med at integrere forskning i undervisningen.Resultater: Paperet peger på, at tvivl er et centralt aspekt af studerendes proces i undersøgende former for forskningsbaseret undervisning. Med afsæt i understregningen af tvivl som en forudsætning for videnskabelig tænkning i amerikansk pragmatisme samt af tvivlens potentiale for kritik i den nyere franske pragmatisme, viser dette paper de goder, der er forbundet med studerendes tvivl i udviklingen af deres videnskabelige undersøgelseskompetence, og diskuterer hvordan man sætter rammerne for den gode tvivl i forskningsbaseret undervisning.Diskussion: Paperet diskuterer, hvilke rammer, der bliver afgørende for, at studerendes tvivl bliver produktiv. Det peger på faldgruber som fortvivlelse, og argumenterer for, at organiseringen af forskningsbaseret undervisning må understøtte tvivlens produktive potentialer gennem rammer, der knytter den til videnskabelige spørgsmål og videre undersøgelser, samt trygge relationer, der giver studerende mulighed for at spejle sig i hinandens og forskerens produktive tvivl. Litteratur:Damsholt, Tine; Hanne Nexø Jensen & Camilla Østerberg (2018) Videnskabelse på Universitetet. Veje til integration af forskning og undervisning. Frederiksberg: SamfundslitteraturDewey, John (1910) How We Think. Boston, New York, Chicago: D. C. Heath and Co. PublishersHealy, Mick (2005) Linking research and teaching: Exploring disciplinary spaces and the role of inquiry-based learning. In R Barnett (ed.) Reshaping the university: new relationships between research, scholarship and teaching McGraw-Hill: Open University Press, 67-78Peirce, Charles Sanders (1991 [1877]) The Fixation of Belief In: James Hoopes (ed.) Writings on Semiotic by Charles Sanders. University of North Carolina PressThévenot, Laurent (2014) “Enlarging Conceptions of Testing Moments and Critical Theory. Economies of Worth, On Critique and Sociology of Engagements”, in Susen Simon and Brian S. Turner (eds.), The Spirit of Luc Boltanski. Essays on the ‘Pragmatic Sociology of Critique’, London: Anthem Press, pp. 245-261.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

Y2 - 24 May 2023 through 25 May 2023

ER -