Det hidtil største nationale forskningsprojekt af sin art i Danmark, Undervisningsorganisering,
- former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser 2010-2014, er
afrapporteret i fire forskningsrapporteri
. Det overordnede fokus har været på nytænkning af
undervisningen. Knapt 5100 elever og 550 lærere, fordelt på 60 skoler, har deltaget i
undersøgelsen i løbet af de fire år projektet har været i gang. Artiklen tager udgangspunkt i et
lille udsnit af det empiriske materiale. På baggrund af de udvalgte empiriske data vil artiklen
diskutere elever og læreres tilgange til undervisning, med fokus på undervisningsformer, itbrug,
fagligt niveau og elevdeltagelse i undervisningsrelaterede aktiviteter.
It defineres overordnet som en bred vifte af digitale medier og net-baserede
kommunikationsfora. Der er flere optikker på it-anvendelser i undervisningen, som fx it brugt
som et redskab til produktion (tekst, lyd, video, eksperimenter, animationer, simuleringer
mm) og faglig formidling (interaktive - og elektroniske bøger, net-ressourcer som YouTube,
Wikipedia mm). It-brug kan også ses ud fra en social dimension, hvor
undervisningsaktiviteterne er understøttet af sociale medier, samarbejds- og delingsværktøjer
og it-brug kan ses ud fra individuel læringsunderstøttende dimension (fx
færdighedstræningsprogrammer, fagrelaterede podcast, videoer og individuel net-medieret
vejledning).
Analysen viser, at it-værktøjer kan bidrage til en øgning af elevernes faglige niveau, blandt de
elever, der ikke siger så meget i klasseundervisningen, mens det samme ikke gør sig gældende
for elever, der siger meget i timerne, ifølge lærerne. Samtidig vurderer lærerne, at it kan
bidrage til at øge det faglige niveau, uanset karakterniveau. Ifølge elever, der vurderer sig selv
som blandt de fagligt svageste i gymnasiet, er det kun én ud af tyve, der vurderer, at de er
blandt de mest aktive i klasseorganiseret undervisning, og samtidig angiver fire ud af ti elever
i denne gruppe, at de ”altid” eller ”ofte” laver deres lektier. For elever, der vurderer sig selv
som fagligt svage og samtidig vurderer sig selv som blandt de mest aktive i undervisningen,
viser undersøgelsen, at når undervisningen organiseres som gruppearbejde stiger elevernes
angivelse af deres aktivitetsniveau med ca. en faktor tre i forhold til tallene for
klasseorganiseret undervisning.
Knap hver fjerde elev, der vurderer sig selv som blandt de fagligt stærkeste, angiver, at de
aldrig laver deres lektier. Samtidig viser de empiriske data, at de elever, der vurderer sig selv
som værende blandt de fagligt stærkeste, også er de elever, der er mest kommunikativt aktive
i klasseundervisningen.
Med udgangspunkt i de præsenterede undersøgelsesresultater inviteres til diskussion blandt
såvel elever og lærere af blandt andet følgende spørgsmål:
 Hvilke digitale medier vil være velegnede som læringsressource i forbindelse med den
enkelte elevs forberedelse til undervisningen?
 Hvordan kan læringsressourcer tilgodese elever med forskellige faglige niveauer og
dermed tilbyde forskellige læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs faglige
progression?
 Hvad skal der til af supplerende aktiviteter, for at flere elever vælger at være
kommunikationsaktive i klasseundervisningen?
 Hvilke undervisningsformer og hvilke mix af undervisningsformer vil understøtte den
enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling?