MiSU-workshop for nuværende og tidligere studerende
Kom med til workshop på Master i Scienceundervisning (MiSU), og få et indblik i nogle af de aktuelle masterprojekter, der netop er blevet afsluttet.
Nyuddannede masterstuderende præsenterer resultater, erfaringer fra deres masterprojekter – og efter hvert oplæg er der mulighed for spørgsmål og faglig drøftelse.
Emnerne spænder over en række aktuelle problemstillinger inden for scienceundervisning. Du kan blandt andet høre om elevers arbejde med multimodale tekster, lektier i biologiundervisningen, science-identitet og undervisning i måleusikkerhed.
Workshoppen giver mulighed for at udveksle erfaringer og ideer med både nuværende og tidligere MiSU-studerende.
Tilmelding
Arrangementet henvender sig til nuværende og tidligere MiSU studerende, men andre interesserede er meget velkomne. Tilmelding til workshoppen sker her. Deadline for tilmelding er 21. september 2026.
Program
Workshoppens program består af to paralle spor med oplæg og en fælles afslutning med bobler og snacks.
| 15.00 – 15.30 | Faglig læsning af multimodale tekster i biologi Astrid Juncker Andersen |
Hvor mange målinger skal vi lave? Måleusikkerhed, fejlkilder og konfidensintervaller i naturvidenskabsundervisningen på STX Peter Muller Tribler |
| 15.30 – 16.00 | Brug af tegninger som lektie Morten Eskildsen |
“Pigerne… de er jo megaseje i vores klasse!” Marie Eiland |
| 16.00 – 16.30 | Modellering som bro mellem teoretisk viden og praktisk laboratoriearbejde Anne Jensen og Charlotte Puge |
Hvordan gør vi kvantefysik sjovt og engagerende for gymnasieelever? Bjarke Takashi Røjle Christensen |
| 16.30 – | Bobler og snacks 🍾 | |
Beskrivelser
Modellering som bro mellem teoretisk viden og praktisk laboratoriearbejde
Anne Jensen, Københavns Åbne Gymnasium og Charlotte Puge, Rungsted Gymnasium
Hvordan kan modeller og modellering styrke elevernes forståelse af sammenhængen mellem teori og laboratoriearbejde i biologi? Og hvordan kan denne læring vurderes inden for gymnasiets eksisterende evalueringsrammer? I dette oplæg præsenteres resultaterne fra et speciale, der undersøger modellering som et bindeled mellem teoretisk viden og empiriske observationer i undersøgelsesbaseret biologiundervisning. Vi fortæller om både de muligheder og udfordringer, der opstår, når elever arbejder med modeller i forbindelse med laboratorieøvelser, samt hvordan modelleringskompetencer kommer til udtryk i summativ evaluering.
Faglig læsning af multimodale tekster i biologi
Astrid Juncker Andersen, HF & VUC Nord
Hvordan læser vores elever? Gennem læseøvelse, think-aloud (genfortælling) og semistrukturerede interviews, undersøges om elevernes læsemåder dækker over forskellige tilgange til læsning. Vi finder at nogle elever opfatter teksten som et samlet hele, relaterer tekstens elementer til hinanden og til deres baggrundsviden, mens andre elever opfatter tekstens elementer som enkelte enheder og har svært ved at integrere tekst og figurer i forhold til hinanden. På baggrund af vores undersøgelse anbefaler vi, at bevidstgørelse af forskellige figurers bidrag til multimodale tekster bliver en læringsaktivitet på lige fod med andre læringsaktiviteter i undervisningen.
Brug af tegninger som lektie
Morten Eskildsen, Birkerød Gymnasium
I dette oplæg præsenteres resultaterne fra et speciale, der undersøger gymnasieelevers syn på lektier i biologi. Med afsæt i den mangeårige debat om lektiers betydning for læring sættes fokus på elevernes egne oplevelser: Hvad opfatter de som en god lektie? Hvilke strategier bruger de, når de læser lektier? Og hvordan kan denne viden bruges til at skabe mere meningsfulde og læringsfremmende lektier? Oplægget giver indblik i specialets undersøgelse af gymnasieelevers tilgange til lektier og kobler deres erfaringer med forskningsbaseret viden om læring og læsning af naturvidenskabelige tekster. På baggrund af undersøgelsen præsenteres et forslag til en ny lektieform, der har til formål at styrke elevernes læringsoplevelse og udbytte af lektier i biologi C.
“Pigerne… de er jo megaseje i vores klasse!”
Marie Eiland, Køge Gymnasium
Hvorfor er der ikke flere naturvidenskabelige piger, der vælger en uddannelse indenfor teknologi? Forskning viser at udvikling af science-identitet har stor betydning for en elevs aspirationer indenfor STEM. Vi har gennem observationer og interviews undersøgt, hvad der kendetegner danske biotek-pigers science-identitet og deres syn på teknologi efter et tværfaglig SRO-projekt med inddragelse af Arduino-teknologi. Interviews er analyseret ved hjælp af den kvalitative metode: Tematisk Analyse.
Hvor mange målinger skal vi lave? Måleusikkerhed, fejlkilder og konfidensintervaller i naturvidenskabsundervisningen på STX
Peter Muller Tribler, Midtsjællands Gymnasium
I mit speciale har jeg undersøgt, hvordan lærere på gymnasiet arbejder med usikkerheder i eksperimentelt arbejde, og hvordan de forstår begreber som usikkerheder, fejlkilder og biologisk variation. Baggrunden for projektet er et ønske om at styrke elevernes forståelse af et område, som ofte opleves som vanskeligt, men som er centralt i naturvidenskabelig praksis. På baggrund af fokusgruppeinterviews med biologi- og fysiklærere har jeg udviklet forslag til undervisningsmaterialer, der kan støtte elevernes arbejde med usikkerheder på tværs af naturvidenskabelige fag. I oplægget deler jeg de vigtigste resultater fra undersøgelsen og diskuterer, hvordan vi kan hjælpe eleverne til en mere kvalificeret forståelse af eksperimentelle målinger og databehandling.
Hvordan gør vi kvantefysik sjovt og engagerende for gymnasieelever?
Bjarke Takashi Røjle Christensen, Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme, Niels Bohr Institutet
Specialet undersøger, hvordan undervisning i kvantekommunikation kan få elever til at opleve fysik som sjov og engagerende. Med afsæt i udfordringen med faldende søgning til naturvidenskabelige uddannelser er der udviklet et nyt undervisningsforløb, hvor eleverne introduceres til kvantekommunikation gennem spionfortællinger, hemmeligheder, praktiske aktiviteter, digitale læringsspil og stillingtagen til teknologiens samfundsmæssige betydning. I oplægget giver jeg indblik i udviklingen og afprøvningen af undervisningsforløbet, hvor systematiske kvalitative undersøgelsesmetoder blev brugt. Jeg vil også fortælle lidt om, hvordan jeg bruger erfaringerne fra specialet i mit nuværende arbejdsliv.