Uddannelsessystemet har i de senere år udviklet sig på en måde, hvor flere nye former for spændinger er opstået, fx mellem krav om standardisering, kreativitet, dannelse, omsorg, børn og unges personlige udvikling og mangel på arbejdskraft. Dette kræver nye vinkler på, hvordan vi mennesker engagerer os og anderledes redskaber til kritiske analyser. Denne artikel introducerer til Engagementssociologien med særligt fokus på dens anvendelighed til at udforske problemstillinger inden for uddannelse. Artiklen har således to formål: For det første giver den en kort præsentation af engagementssociologiens kernebegreber. For det andet udfolder artiklen teoriens bidrag til at forstå magt, læring og de professionelles rolle inden for uddannelse med eksempler fra grunduddannelse og videregående uddannelse. Artiklen viser her engagementssociologiens bidrag til analyser af sociale spændinger i praksis og kaster lys på de professionelles arbejde med aktuelle problemstillinger om fx standardisering, tværgående samarbejde og innovation som en vanskelig kompositionskunst.