Internationale evalueringer som PISA sætter i stadig højere grad dagsordenen i den uddannelsespolitiske debat og har stor indflydelse på deltagerlandenes uddannelsespolitiske beslutninger. Men berettiger undersøgelserne til den ståhej, de ofte afstedkommer?

Artiklen vil gå ind i krydsfeltet mellem de testmetodiske forhold og de uddannelsesmæssige konsekvenser ved at fokusere på, hvorledes de komparative test har en række testtekniske bindinger, som har stor indflydelse på deres anvendelsespotentiale.

Med PISA som case vil de komparative evalueringers funktionsmåde, resultater og metodiske problemer blive undersøgt. Specielt vil spørgsmålet om PISA-testens pålidelighed og gyldighed blive undersøgt. Analysen vil dernæst koncentreres om forholdet mellem PISAs grundlæggende antagelser, de internationale undersøgelser og de nationale konsekvenser af deltagelse.