Kønsforskelle ved åbne og lukkede opgaver
Udfordring
Undervisningstilgange, som undersøgelsesbaseret, problembaseret og projektbaseret, hvor flere elementer bestemmes af eleverne, er generelt rost for at have et højere læringsudbytte end undervisningstilgange, som er mere lukkede og lærerstyrede. Men når elever pålægges mere ansvar i undervisningen er flere ting også til forhandling. For nogle elever betyder det, at de oplever formålet med undervisningen som mere uklart, og det mindsker deres villighed til at tage ejerskab i undervisningen og afprøve nye arbejdsopgaver, mens det virker helt modsat for andre elever, der oplever åbne opgaver og mere elevstyret undervisning som meget motiverende.
Aktion
Aktionen her viser forskellige undersøgelser, man som lærer kan lave i forbindelse med mere elevstyret undervisning, som dels kan afdække udfordringer for lige deltagelsesmuligheder og give støtte, som nogle elever har brug for.
Til at afdække præferencer og evt. udfordringer kan man udarbejde et spørgeskema, hvor eleverne skal tage stilling til:
- Hvor åbne og lukkede de har oplevet forskellige elevforsøg, de har lavet
- Hvordan de rangordner forsøgene efter hvilke de bedst kunne lide
- Hvad de finder tilfredsstillende og udfordrende ved de åbne forsøg
Herfra kan man analysere, om der er en skævhed i, hvem der foretrækker at lave mere åbne øvelser, samt hvilke udfordringer eleverne identificerer med åbne øvelser.
I klasserne, som lærerne her undersøgte, var der en udpræget elevpræference for mere lukkede forsøg, og det var i særdeleshed de kvindelige elever, der havde den præference. Lærerne oplevede blandt andet, at mange kvindelige elever forsøgte at undgå at lave egentlig undersøgende, elevstyret arbejde på grund af usikkerheden ved ikke at vide, hvad resultatet blev.
Som svar på denne udfordring, kan man som lærer arbejde proaktivt med at skabe lige deltagelsesmuligheder.
Når eleverne første gang skal i gang med at arbejde undersøgelsesbaseret, problembaseret eller i projekt, må man bruge tid på eksplicit at adressere den nye undervisningsmetode overfor eleverne og fremhæve, hvordan det ændrer formålet med deres arbejde. Det kan eksempelvis være ved at fremhæve, at det, der skal læres, primært er at designe et forsøg, der kan måle, hvad eleverne gerne vil undersøge, rettere end at finde frem til ’det rigtige svar’, som kan sammenlignes med opslag i databogen.
Særligt projektforløbet, må man tidligt tale med eleverne om, hvad de synes er svært, og hvad de kunne tænke sig mere støtte til. Mange af dem har brug for en form for "ramme" eller vejledning for at turde tage ejerskab over projektet. Det kunne eksempelvis være i form af inspirationsark, forslag til emner eller eksempler på tidligere projekter.
I klasserumsobservationerne som lærerne lavede, bemærkede de blandt andet forskelle i:
- Hvem af eleverne, der prøver ting af løbende
- Stolthed over produkt/design
- Hvem der opsøger bekræftelse i, at de ’laver det rigtige’
- Hvem der spørger om hjælp, sammenlignet med traditionel undervisning
Til at arbejde med afstemning af forventninger til elever kan man også se aktion 5 og 7.
Perspektiver
- Det er godt at udføre interviews med eleverne og ud fra disse lægge en plan for, hvordan både lærer og elever sammen kan skabe et trygt læringsmiljø i faget, både når undervisningen er lærerstyret, og når den er mere åben og elevstyret. Det forpligter for begge parter, og allerede der er der lagt grundstenene for et fagligt engagement.
- Husk at differentiere og personliggøre undervisningen, når det er muligt. Ved selvvalgte projekter, emner, supplerende stof o.l. er der gode muligheder for det. Og her bør det udnyttes.
Baseret på aktioner og refleksioner af
Heidi Skovbak Graversen, Sct. Knuds Gymnasium
Poul Arne Sørensen, ZBC Slagelse
Kristine Simone Nielsen, Sukkertoppen Gymnasium (NEXT)
