Hverdagserfaringer i naturvidenskaben  

Udfordring

Hvis elever oplever indholdet i naturvidenskabelige fag som irrelevant i forhold til deres livsverden, for fjernt og for abstrakt, kan det bidrage til, at de fravælger naturvidenskab og ikke kan se naturvidenskab som værende “for sådan en som mig”. For at eleverne kan fornemme, at naturvidenskab er noget for ’sådan en som mig’, skal de i højere grad kunne se relationerne mellem faget og deres liv.

Aktion

Denne aktion tager udgangspunkt i dels tiltag, hvor lærere har arbejdet med elevernes hverdagsoplevelser og -forestillinger om naturvidenskab, og dels i at sætte elevernes egne interesse i en naturvidenskabelig kontekst. Tilgangene har det til fælles, at de skal udvide hvad ’der tæller’ og anses som hørende hjemme i den naturvidenskabelige undervisning, så flere elever får en oplevelse af at naturvidenskaben er relevant.

En måde at arbejde aktivt med hverdagsoplevelser er at sætte elever i grupper til at tegne egne hverdagserfaringer på en lille tavle (se også aktion 4) efter en kort introduktion til et nyt emne. Tegningerne kan kontekstualisere temaet for undervisningen. Det kunne eksempelvis være Newtons love, hvor eleverne kunne tegne oplevelsen de har, når de skubber til hinanden på rullestole. Elevernes bidrag gennemgås efterfølgende i plenum i en fælles erfaringsbase, som anerkender erfaringerne som fagligt brugbare.

En anden metode til at få hverdagsoplevelser i spil, særlig tidligt i ens undervisning, er ved at tegne et sæt ”fag-briller” og diskutere, hvor man kan ’se’ ens fag i hverdagen. Som lærer kan man eksempelvis starte med at gennemgå ens egne billeder fra ens telefon og pointere, hvor man kan ’se’ ens fag. Efterfølgende sættes eleverne til at gøre det samme med egne billeder og situationerne fortælles og evt. vises på klasseplan.

En tredje måde at arbejde aktivt med hverdagsoplevelser er ved at lade eleverne selv stå for at forberede en fremlæggelse om et fænomen, der kan belyses ud fra det pågældende fag. Det væsentlige her er, at emnet skal være selvvalgt, og at elever instrueres i at holde fokus på den faglige kobling til faget. I klassen, der har gennemført aktionen, fortalte elever blandt andet om:

• Nordlys
• Ekko i tunneller
• Hvordan klatreudstyr virker

Gennemførelse af sådan præsentationer kræver forholdsvis små klasser og A- eller B-niveau, men det har også potentialet til, at man som lærer kan bruges elevernes fremlæggelser til at planlægge elementer af resten af undervisningens temaer. Alternativt kan man som lærer selv indføre ”ugens aktuelle” om en kort nyhed om aktuel naturvidenskab, der rammer ens fag og passer med den undervisning, man har været igennem.

En mindre udgave af ovenstående aktion kan gennemføres ved at give elever for som lektie, at de skal forklare deres forældre, om det emne klassen undervises i og spørge til forældrenes relation til emnet. Kender de til det? Bruger de det i deres hverdag? På denne måde kan eleverne både opbygge faglig selvtillid ved at forklare en udenforstående om noget fagligt og lære, hvordan emnet er relevant for en person, de kender godt.

Perspektiver

• Det er vigtigt, at hverdagserfaringerne her er autentiske og ikke bare tænkt af eleverne.
• Aktionen med egne billeder fra telefonen har lærerens gymnasie nu lagt ind i NV-forløbet, hvor de nye 1.g’ere i særlig høj grad har behov for at blive inviteret ind i naturvidenskaben med det, de selv kommer med.
• Eleverne i klasserne var meget engagerede i “ugens aktuelle” og deres forståelse for, at faget ikke kun er relevant som et skolefag, blev større.
• Der går en del tid fra undervisning, da det er meget svært at inddrage noget aktuelt (når det er aktuelt) og samtidig bruge det i den daglige undervisning. Det kan være en god ide at sætte en tydelig ramme, hver gang man tager et nyt emne op, så tiden ikke bare løber fra en.

Baseret på aktioner og refleksioner af

Birgitte Kjølby, Aarhus Katedralskole

Mona Skogly, Tradium

Peter Muller Tribler, Midtsjællands Gymnasium

Sofie Gjørling Dragsted, Ordrup Gymnasium