Bare fordi man har naturvidenskabelige fag på høje niveauer i gymnasiet er det ikke givet, at man kan forestille sig at læse videre inden for området.
Stereotyper om naturvidenskab
Udfordring
”Man skal være virkelig nørdet for at kunne lide fysik”, ”Kvinder er bedre til at holde styr på noter end mænd”, ”Drenge er mere nysgerrige”. Fordomme om naturvidenskab er der nok af og for at komme dem til livs, har de godt af at blive taget frem og myth-busted.
Aktion
Denne aktion handler om, hvordan man som lærer kan starte en samtale og refleksion om stereotyper om ens fag. En måde at få eleverne til at forholde sig mere dybdegående til dette samt at afdække, hvad elevernes egne relationer er til faget, er ved at lade eleverne udfylde et spørgeskema, eksempelvis:
- Hvordan forestiller du dig, en fysikers arbejdsdag typisk ser ud?
- Kender du personligt nogle, der arbejder med eller uddanner sig til noget, hvor man skal bruge fysik?
- Tror du, fysikfaget appellerer mere til nogle typer personer end andre?
- Hvad er det mest irriterende/trælse ved fysikfaget? Og hvad er det mest fascinerende ved faget?
Efterfølgende kan man i plenum vise den forskellighed, som eleverne har af forestillinger og lade elever uddybe, hvis de eksempelvis kender nogen, der arbejder med fysik. Eleverne vil sandsynligvis have nogle stereotype forestillinger, og det er oplagt at kombinere denne aktion med aktion 2, hvor man arbejder med relaterbare rollemodeller, som autentiske svar på nogle af elevernes mulige fordomme.
Man kan også undersøge elevers specifikke oplevelse med lærere og deres stereotypisering i undervisningen, hvilket egner sig godt til at være en undersøgelse på hele gymnasiet eller blandt alle naturvidenskabelige elever, da det ikke bør handle om specifikke lærere.
En mere almen tilgang tager fat på italesættelsen af maskuline og feminine tilgange til skolefag samt fordele og ulemper ved de forskellige tilgange. Specifikt at de mandlige elever ofte italesættes som havende høj faglig selvtillid, men lav arbejdsindsats, mens det modsatte gør sig gældende, når de kvindelige elever italesættes.
Eleverne sættes først til at svare på et kort spørgeskema hvor de vurderer sig selv:
- Hvordan vurderer du dine evner i [fag]? (1-5)
- Hvordan vurderer du din arbejdsindsats i [fag]? (1-5)
- Hvordan vurderer du din interesse generelt i [fag]? (1-5)
- Hvor svært vurderer du at [fag] er? (1-5)
- Læreren analyserer så elevernes besvarelser, først og fremmest for at se kønsforskelle, og laver en præsentation af dette klar til eleverne.
Til en time efter denne selvevaluering gives eleverne som lektie til at læse en fagartikel om, eksempelvis ”Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier” (se også aktion 7), som der er link til her på siden.
I selve timen arbejder eleverne med arbejdsspørgsmål til artiklen, eksempelvis:
- Kan I genkende artiklens påstande fra jeres egen hverdag?
- Hvilke fordele kan I se, at henholdsvis mænd og kvinder har i gymnasiet jf. artiklens påstande?
- Oplever I, at lærernes forventninger til jer er forskellige afhængigt af jeres køn?
Som en del af diskussionen bliver elever præsenteret for opsamlende statistik af klassens selvevaluering opdelt på køn.
I drøftelsen bør man fokusere dialogen på at handle om det uhensigtsmæssige i hvordan låste kønnede forventninger kan fastholde elever i dårlige mønstre – faglig selvtillid og arbejdsindsats er begge gode karakteristika at dyrke. Dette kan også føres til en diskussion om, hvad det vil sige at være en god elev, som i aktion 5.
Perspektiver
- Spørgsmålene om kendskab til nogen, der arbejder med eksempelvis fysik, fungerede som et fint springbræt til en konkret dialog om karrierelæring.
- Lærere, der har afprøvet dette, finder, at elever lægger mærke til, hvordan lærere omtaler køn, lader køn påvirke arbejdsformer og hvordan grupper opdeles.
- Vær opmærksom på, at der nok i alle klasser vil være elever, der er non-binære eller transkønnede. Husk at skabe rum for at de også kan se sig selv i sådanne eksplicitte kønsdiskussioner, eksempelvis ved at italesætte adfærd som feminin og maskulin, rettere end som ’typiske kvinder og mænd.’ Læreren, der har inkluderet transpersoner og non-binære, erfarede, at disse elever i forvejen er ret bevidste om dynamikkerne omkring køn i undervisning.
Baseret på aktioner og refleksioner af
Anders Wolfsberg, Roskilde Gymnasium
Michelle Aagaard, Birkerød Gymnasium
Morten Nielsen, Sct. Knuds Gymnasium
