At få fælles ejerskab elever og lærer imellem til feedback og bedømmelse af elever, særligt i forbindelse med årskarakterer, kan være udfordrende,
Forestillinger om den gode elev <span class="EOP SCXW64515114 BCX0" data-ccp-props="{"134245418":true,"134245529":true,"335559738":40,"335559739":0}">
Udfordring
Hvad vil det sige at være god til et fag? Det er sjældent noget elever og lærere drøfter eksplicit, og derfor bliver det nemt implicitte normer, der sætter rammerne for, hvad elever (og måske lærere) mener, der kendetegner den gode elev. Som forskningen i GATE viser, har forestillinger om, hvad en god elev er, en kønnet slagside, hvor kvinder ofte betragtes som arbejdsomme og mænd som naturligt kloge, hvilket giver ulige og uhensigtsmæssige handlerum for eleverne.
Aktion
Målet i denne aktion er at skabe en tydelig fælles forståelse af hvad det vil sige at være, eksempelvis en god kemielev. Undervisningen starter med en fælles klassedialog. Dette kan gøres ved at få eleverne til at brainstorme over:
“Hvad kendetegner en god elev i [fag]?”
Det kan være med post-its eller online værktøjer som Menti.
Hvis man gerne vil stilladsere denne brainstorm, kan man starte med at lade eleverne kigge på læreplanens faglige mål og omformulere disse til handlinger og kendetegn. Læreren kan ligeledes bidrage med kendetegn.
Efterfølgende skal eleverne reducere kendetegnene til 4-6 udsagn, som så kan opsættes i en rubrik. Den mest oplagte måde at gøre det på, er at lade eleverne diskutere disse og til sidst stemme om hvilke udsagn de oplever som mest retvisende. Udvælgelsesprocessen kan også bruge til indsigtsfulde klasserumsdiskussioner, hvis elever er uenige om specifikke kendetegn og der er deciderede uhensigtsmæssige forestillinger hos eleverne.
Læreren kan notere klassens kendetegn og eksempelvis hænge dem op i faglokalet som et fælles referencepunkt, man vender tilbage til og minder eleverne om.
Eksempler på udsagn eleverne fandt på:
- “Er god til at bruge kemisk fagsprog”
- “Tør lave fejl og svare uden at være sikker”
- “Er god til at beskrive og reflektere over designprocesser”
- ”Følger med i timerne og tager noter”
- ”Er aktiv i gruppearbejde”
- ”Er nysgerrig og stiller spørgsmål”
- ”Kan løse opgaver og hjælper andre”
- ”Er villig til at arbejde med det, der er svært”
Hvis klassen har svært ved at tænke ud over statiske kendetegn ved at være god (eksempelvis: “At være klog”) kan man med fordel se Sprouts 5 minutters video om Growth Mindset.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at fokusere på kendetegn, der kan gøres og handles på for at understrege potentialet i læring overfor elever. Det er i sig selv en pointe, at elever indser, at det at være god ikke er en statisk tilstand, men at det drives af handlinger, som de kan tage. Det er nemmere for eleverne at få ejerskab over de handlinger, hvis de selv får lov at definere kendetegnene.
Det er oplagt at bruge klassens kendetegn til at give feedback og karakterer ud fra, som beskrevet i aktion 6.
Aktionen her kan også laves i ens faggruppe for at afdække om faggruppens forestillinger om hvad der kendetegner en god elev, er og om det stemmer med de kriterier man giver karakterer og feedback ud fra.
Perspektiver
- I de afprøvede klasser var de kendetegn, eleverne blev enige om, efter lærernes vurdering, rimelige nok til at kunne bruges som egentlig evaluering af elevernes faglige kompetencer. Det kan naturligvis godt være, at man som lærer er nødt til at justere elevernes endelige kendetegn for en god elev, men det har ikke været nødvendigt for lærerne, der lavede denne aktion.
Baseret på aktioner og refleksioner af
Dinna Christensen, EUC Nord
Gorm Berthelsen, Tradium
Marie Eiland, Køge Gymnasium
