Hvad vil det sige at være god til et fag?
Bedømmelse og feedback
Udfordring
At få fælles ejerskab elever og lærer imellem til feedback og bedømmelse af elever, særligt i forbindelse med årskarakterer, kan være udfordrende, og som statistik fra danske gymnasier viser, er der markante kønsforskelle i, hvilke karakterer elever får. En særlig udfordring opstår, hvis det er uklart for eleverne, hvilke kriterier de bliver bedømt på, og baserer deres forestillinger om, hvad der er hensigtsmæssig og vigtigt på implicitte normer, der gør at de mister troen på deres faglige indsats.
Aktion
Denne aktion præsenterer et værktøj, man kan bruge til opnå fælles forståelse med eleverne om kriterier for bedømmelse og forbedring ved eksplicit at lade eleverne forholde sig til kriterier og bedømmelse af dem selv.
Aktionen er meget oplagt at lave i forlængelse af aktion 5, hvor man med ens klasse har defineret kendetegn ved den gode elev i ens fag. Hvis man ikke har udarbejdet disse kendetegn med ens klasse eller fagkollegaer skal man starte med at lave en rubrik som bruges til bedømmelse og feedback.
Man kan tage udgangspunkt i de faglige mål, som er beskrevet i læreplanen for ens fag og så definere udsagn for, hvordan disse er helt eller delvist opfyldt. Fagkonsulenten for kemi, Mette Malmqvist har eksempelvis givet et bud på dette i kemi (LMFK-bladet 2025 nr. 2).
Alternativt kan man definere nogle kendetegn som sprogligt er tættere på eleverne end læreplanerne, eksempelvis som angivet i boksen for kemi:
Hvor god er jeg til at anvende det kemiske fagsprog?
Hvor god er jeg til at række hånden op i undervisningen for at svare på spørgsmål?
Hvor god er jeg til at følge med i undervisningen?
Hvor god er min forståelse af kemi i timerne og i laboratoriet?
Hvor god er jeg til at udføre forsøgene korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt?
De valgte kendetegn kan så opsættes af læreren i et spørgeskema eller edderkoppespind, som vist nedenfor, som eleverne skal udfylde som selvevaluering inden en evaluering af læreren, eksempelvis standpunktskarakterer. Til disse udsagn kan tilføjes et spørgsmål om hvilken karakter, eleven vil bedømme sig selv til, og hvilken de har ambition om at opnå, når faget afsluttes.
Baseret på aktioner og refleksioner af
Dinna Christensen, EUC Nord
Gorm Berthelsen, Tradium
Marie Eiland, Køge Gymnasium
Ressourcer
- Fagkonsulent Mette Malmqvist om faglige mål i kemi (LMFK-bladet 2025 nr. 2).
Ved de efterfølgende karaktergivninger kan man i den mundtlige eller skriftlige feedback til eleverne snakke om de specifikke kendetegn, der er fælles forståelse for, og som eleverne har haft mulighed for selv at reflektere over. Der kan udvælges enkelte eller flere kendetegn som elever skal fokusere på frem mod næste karaktergivning for at forbedre sig. Altså, fokus på det eksplicitte og den formative feedback.
Perspektiver
- Eleverne angiver højere faglig selvtillid, og der er flere der byder ind i klasserumsdiskussioner efter aktionen i de klasser, lærerne prøvede den i.
- Eleverne synes, det er svært at bedømme sig selv, men rapportere også at klarheden om, hvad der gives karakter for, hjælper dem til at forstå, hvordan de skal handle.
- Der var forskel på lærernes klasser i, hvordan eleverne vurderede sig selv, sammenlignet med hvilken karakter læreren vil give dem. I én klasse overvurderede mandlige elever deres indsats mens kvindelige elever undervurderede sig selv. For en anden klasse var billedet det modsatte.
