Forberedelse og faglig usikkerhed 

Udfordring

Særligt kvindelige elever udtrykker en faglig usikkerhed i naturvidenskab på trods af, at mange klarer sig ganske godt, mens mandlige elever har højere faglig selvtillid, men får dårligere karakterer. Dette sammenkædes ofte med en stor kønnet forskel på elevernes forberedelsesgrad sig til undervisningen. Forskellen i forberedelse har betydning for, hvordan elever opfører sig i forskellige undervisningssituationer, og hvordan de vurderes i forskellige typer at bedømmelsessituationer.

Aktion

Aktionen her anviser først en metode til at undersøge effekten af forberedelse og usikkerhed i relation til, hvordan elever klarer sig i forskellige prøvesituationer, dernæst anvises nogle specifikke metoder til, hvordan man som lærer kan arbejde med forberedelse ved lektiearbejde, så flere elever inkluderes og bliver bevidste om uhensigtsmæssige sammenhænge.

For at undersøge hvordan elevers præstation påvirkes af deres forberedelse og usikkerhed kan man sammenligne elevers resultater af situationer, hvor de bedømmes. Det kunne eksempelvis være:

• Anmeldte prøver
• Uanmeldte prøver
• Skriftlige afleveringer
• Videoafleveringer

Efter hver af disse prøver/afleveringer bedes eleverne svare på et spørgeskema om deres vurdering af eksempelvis stressniveau, og hvorvidt de oplevede prøven som retvisende for deres faglige niveau. Et forslag til spørgsmål i et sådant spørgeskema er:

• Hvor stressende synes du, det var at få en prøve på denne måde?
• Synes du, det er rimeligt, at læreren giver en prøve på denne måde? Hvorfor? Hvorfor ikke?
• Synes du, det var fedt med den udfordring, der lå i, uden særlig meget forberedelse at skulle levere en præstation til en prøve? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Resultatet af bedømmelsen og spørgeskemaet kan give læreren indsigt i, hvordan forskellige måder at bedømme på tilgodeser forskellige elever, samt hvordan disse opleves af eleverne. For elevernes skyld bør det også give grundlag for en klassereflektion, hvor man åbent diskuterer disse forskellige situationer.

En metode til at arbejde specifik med forberedelse er lektielæsning på bagkant, altså hvor emnet for lektien allerede har været arbejdet med i timen, hvor lektien gives. Dette kræver primært, at man omstrukturerer måden, man organiserer moduler på. I stedet for at elever starter med at lave lektier om et givent emne forud for modulet om samme emne, går man over til at indlede et nyt emne i slutningen af et modul, hvorefter eleverne laver lektier om det emne. Endeligt afslutter man emnet i starten af næste modul, inden man bruger resten af modulet på at introducere næste emne og så fremdeles. Her kan man også give eleverne et specifikt læsefokus, eksempelvis med 1-2 spørgsmål, som eleverne skal forholde sig til når de læser lektien.

Arbejdet med lektier er også et man kan blive klogere på ved at undersøge, hvordan ens elever laver lektier. Et eksempel på spørgeskema til dette og på elevernes opfattelse af forandringen til at læse på bagkant kunne være sådan her:

• Hvordan har du lavet lektien til i dag og hvor lang tid tog det?
• Tænk på en gang hvor du lavede lektier og virkelig fik noget ud af det. Hvad gjorde du? Og hvad havde læreren gjort for at hjælpe?
• Hvordan var det at læse om noget du havde set før?

Perspektiver

• Læren bag denne metode fandt, at mænd klarede sig markant dårligere i situationer hvor der var lang tid til forberedelse, som videoaflevering og anmeldt prøve vs uanmeldt prøve. Mændene fandt samtidig sådanne uanmeldte prøver mere rimelige og spændende.
• Den uanmeldte prøveform vil i mange klasser nok opleves af eleverne som værende et brud med den didaktiske kontrakt. Det er derfor væsentligt at retfærdiggøre det formålstjenstlige i at eleverne og lærer ser forskellen som prøveformen har på bedømmelsen og reflektere over disse.
• Tilbagemeldingen fra eleverne på at læse lektier på bagkant var overvældende positiv, i forhold til mere traditionel lektielæsning.

Baseret på aktioner og refleksioner af 

Anders Wolfsberg, Roskilde Gymnasium 

Mette Lützen Hoff Sørensen, Birkerød Gymnasium 

Stine Frederiksen, Nørre Gymnasium