5. april 2022

Ny forskning skal åbne døren for kvinder i STEM med millionstøtte fra Grundfos Fonden

Kvinde i STEM
Danmark ligger under det gennemsnitlige EU-niveau, når det kommer til andelen af færdiguddannede kvinder, der har valgt en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Kvinder er i voldsomt undertal på de videregående uddannelser inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab. Og det er til trods for, at mange unge kvinder gennemfører naturvidenskabelige studieretninger på gymnasiet med høje karakterer.

Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan man kan få flere kvinder til at vælge en karriere inden for STEM.

“Blandt de unge kvinder, der vælger naturvidenskaben til i gymnasiet, er det kun en tredjedel, som ender med at læse videre inden for STEM-feltet,” fortæller Henriette Holmegaard, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik.  

“Der er simpelthen en stor gruppe, som har interessen, men alligevel vælger naturvidenskaben fra som levevej.”

Sammen med lektor Lene Møller Madsen skal Henriette Holmegaard lede forskningsprojektet GATE - Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering - der netop har fået bevilliget 8,8 millioner fra Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden).

Henriette Tolstrup Holmegaard og Lene Møller Madsen
Henriette Tolstrup Holmegaard og Lene Møller Madsen

Taletid og anerkendelse

I Danmark udgør kvinder en tredjedel af de studerende inden for naturvidenskab og ingeniørvidenskab på de videregående uddannelser. Det betyder, at Danmark ligger under det gennemsnitlige EU-niveau, når det kommer til andelen af færdiguddannede kvinder, der har valgt en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

For virksomheder giver det en udfordring med at have kandidater nok i fremtiden. For STEM-fagene generelt giver det et problem med manglende diversitet, påpeger Henriette Holmegaard.

“Men hvis vi bare kan få én kvinde mere i hver klasse til at vælge et STEM-fag, så kan det gøre en kæmpe forskel,” siger hun. 

Målet med GATE er først og fremmest at undersøge, hvilke oplevelser de unge kvinder har i undervisningen, og hvordan de spiller sammen med valget af uddannelse, forklarer Lene Møller Madsen. 

“Vi ved fra international forskning, at det ikke er kvinderne, der er problemet. Det er hvad der sker i fysik, hvem der får taletid, samt hvad der bliver anerkendt i faget,” siger hun. 

 

Et kæmpe tab

På den baggrund skal GATE-projektet - i tæt samarbejde med gymnasielærere - udvikle, afprøve og implementere nye måder at undervise på, som kan understøtte flere unge kvinder i at se sig selv i naturvidenskaben.

Og det er der brug for, understreger fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond Kim Nøhr Skibsted.

”Det er et kæmpe tab for os alle, at mange dygtige, unge kvinder ikke kan se sig selv spille en både aktiv og meningsfuld rolle i at skabe den nødvendige viden og udvikle løsninger, der kan sikre en bæredygtig fremtid,” udtaler han. 

“Klodens klima- og miljøudfordringer kræver at vi får alle talenterne i spil, og vi håber at dette projekt kan være med til at gøre STEM til en mere attraktiv karrierevej,”

GATE-projektet er forankret ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, og her vil der yderligere blive tilknyttet to ph.d.-studerende og en postdoc. Projektet løber mellem september 2022 og marts 2026.

Kontakt

Henriette Tolstrup Holmegaard
Lektor
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
htholmegaard@ind.ku.dk
+4535320386

Lene Møller Madsen
Lektor
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
lmmadsen@ind.ku.dk
+4535320459

Emner