GATEtools skal hjælpe gymnasielærere med at skabe inkluderende STEM-undervisning

Forskningsprojektet GATE (Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering) har netop omsat tre års forskning i gymnasiernes STEM-fag til 12 konkrete undervisningsaktioner.  Aktionerne giver gymnasielærere viden og greb til at arbejde med køn og inklusion i undervisningen. 

“Det kan det være svært at få øje på, hvad der skaber ulighed i elevernes møde med den naturvidenskabelige undervisning. Men når vi følger undervisningen tæt, ser vi, at køn trækker spor i, hvem der får taletid og hvem der bliver set som ‘naturligt dygtige,” siger professor Henriette Tolstrup Holmegaard, der sammen med professor Lene Møller Madsen leder GATE-projektet.   

“Det er netop de små, næsten usynlige forskelle, der former unges oplevelse af, om de hører hjemme i STEM, og som vi gerne vil give lærerne redskaber til at arbejde med.” 

Starter med nysgerrighed 

Siden 2022 har GATE-projektet undersøgt, hvad der foregår i undervisningen i STX og HTX, som kan være med til at forklare, hvorfor mange kvinder vælger de videregående STEM-studier fra.   

“Fælles for aktionerne er, at de starter med en nysgerrighed på egen undervisning og på de unge mennesker, du underviser,” siger Lene Møller Madsen.  

“Som lærer kan du invitere elever til at tale om, hvordan de opfatter betydning af køn i din undervisning.”  

Forskning fra GATE-projektet har blandt andet vist, at der er en tydelig forskel i, hvordan elever selv beskriver en god kvindelig eller mandlig elev. Mens en dygtig kvindelig elev ofte bliver beskrevet som en, der har styr på sin ting og er arbejdsom, bliver en dygtige mandlig elev typisk beskrevet som en med et medfødt talent.   

I en af de 12 undervisningsaktioner bliver den udfordring mødt ved at lave en øvelse med elever, der skal give en fælles og eksplicit forståelse af, hvordan man er en god elev i det givne fag.   

Kønnet arbejdsfordeling 

En anden opdagelse fra GATE-projektet er, at den praktiske del af STEM-undervisning i gymnasiet nemt kan få en kønsopdelt arbejdsfordeling. 

“Ofte ser vi, at mandlige elever står for de praktiske opgaver med maskiner og kemikalier, mens de kvindelige elever får ansvar for rapporten. Det betyder effektivt, at det ikke er alle, der har mulighed for at lære det samme,” siger Henriette Tolstrup Holmegaard.  

Af den grund centrerer flere af undervisningsaktionerne sig om, hvordan man både fordeler roller mere ligeligt, samt hvordan man kan gøre op med stereotype forestillinger om, hvem der er gode til hvad.  

“Som lærer kan du arbejde aktivt med at identificere og bryde faste rollefordelinger mellem kønnene. På den måde kan alle elever få chancen for at opdage, at de faktisk godt kan finde ud af flere aspekter af faget,” fortæller professoren.  

Mindre rummelig naturvidenskab 

Alle aktioner er udviklet af gymnasielærere fra HTX, STX og HF med vejledning og inspiration fra forskere i GATE-projektet.  Nogle af aktionerne er rettet mod en bestemt gruppe af elever, mens andre aktioner retter sig mod klassen som helhed, og endelig er nogle aktioner fokuseret på at ændre den struktur, undervisningen foregår i, som gør det svært for bestemte elever at deltage.    

Lene Møller Madsen håber, at redskaberne vil blive en hjælp til lærere, der gerne vil åbne STEM-fagene op for alle elever.  

“Når bestemte grupper systematisk fravælges eller fravælger STEM, risikerer naturvidenskaben at blive mindre rummelig,” siger hun.  

“Det giver en selvforstærkende effekt, hvor det bliver endnu sværere for nye generationer af unge at se sig selv som en del af STEM-feltet. Hvis vi ignorerer, at der er barrierer i undervisningen, som blandt andet rammer skævt på tværs af køn, sender vi derfor et klart signal til kommende generationer: STEM er ikke for alle.” 

Selv om aktionerne er rettet mod lærere, er der også brug for at ledere og det politisk/administrative niveau tager affære, understreger Henriette Tolstrup Holmegaard.  

“VI har brug for at ledere sætter køn og læring på dagsordenen, og giver plads til samtaler om køn som en del af den pædagogiske udvikling. Og vi har brug for efteruddannelse og kurser i kønsbevidst didaktik til lærere, pædagogiske ledere og skoleledelser, så arbejdet med ligestilling bliver kvalificeret og systematisk.”