Usynlige mekanismer kan give elever oplevelsen af, at fysik ikke er for dem  

At være god til matematik og fysik handler i mindre grad om læsning og lektier og i højere grad om medfødt talent. Sådan oplever nogle elever i hvert fald selv fagene på gymnasiet - og den oplevelse risikerer at skubbe marginaliserede elever ud, viser ny forskning.  

“Når elever begynder at tænke, at fysik eller matematik er noget man kan eller ej, så handler det ikke længere om læring. Det er et problem,” siger Emilie Gertz, nyslået ph.d. fra Institut for Naturfagenes Didaktik.  

I sin ph.d. har hun i tre år fuldt og interviewet en gruppe på 32 unge kvinder gennem deres gymnasietid på forskellige studieretninger, der kombinerer matematik A med fag som eksempelvis fysik, bioteknologi og kemi. Tilsammen danner kvindernes oplevelser et mønster af elever, der har svært ved at blive anerkendt som dygtige i deres fag – til trods for at de fagligt klarer sig godt. 

“Vi ser, at nogen elever oplever, at der skal mere til end at have styr på stoffet, for at læreren anerkender dem. Du skal også kunne deltage på en bestemt måde, sige ting på den rigtige måde, og være selvsikker, når du taler foran klassen,” forklarer Emilie Gertz.  

“Det er en adfærd, som vi som lærere ubevidst kommer til at hylde mere end andre. Og det efterlader nogle elever med indtrykket af ikke at høre til.” 

Forventninger, der går ud over faglighed 

Som matematiklærer i gymnasiet har Emilie Gertz selv lagt vægt på, at elever selvstændigt skulle fremføre beviser ved tavlen, og tænkt på det som en lærerig øvelse.  

I sin forskning har hun opdaget, hvordan den form for deltagelse utilsigtet kommer til at vægte nogle kompetencer, som elever opfatter som tæt knyttet til deres personlighed. 

“Vi kommer til at give nogle elever indtryk af, at man skal fremstå meget selvsikker og kunne stoffet uden at skæve til sine noter,” siger Emile Gertz, der opfordrer til at man forsøger at udvide, hvad der tæller eller anerkendes i undervisning. 

“Jeg mener, at vi som lærere bør overveje, hvad vi forventer og forlanger af vores elever, som ikke decideret handler om de faglige mål. Og hvordan vi undgår at forstærke ideen om, at faget kræver et medfødt talent.”  

Skolespillet 

I hendes egen og andres forskning har Emilie Gertz set, at der er grupper af elever, der har sværere ved at spille det, hun kalder skolespillet.  

“Skolespillet handler meget om at kunne fremstå som en aktiv, selvsikker og kompetent elev. Det handler om at vide, hvornår man skal række hånden op. Hvornår man ikke skal vise, at der er noget, man ikke forstår.”  

Som lærer genkender man skolespillet, fordi man selv prøver at instruere sin elever i det, når de skal til eksamen og censor skal overbevises. Men spillet er i høj grad også i fuld sving i den almindelige undervisning, og det giver ulige vilkår, mener Emilie Gertz.  

Det er problematisk, hvis elever, der kommer med en begejstring for fysik, ikke oplever, at faget er for dem.

“Det er tydeligt, at de ressourcer du har med hjemmefra, er med til at afgøre hvor høj grad du føler dig hjemme i at navigere og spille skolespillet. Og når vi ser på, hvem der har de ressourcer, ser vi et klart mønster i forhold til køn, etnicitet og social klasse,” fortæller hun. 

“Det kan man som sådan ikke ændrer på som lærer. Men hvis vi er bevidst om det, kan vi forsøge at tage højde for det for eksempel at udvide mulighederne for at deltage i undervisningen.” 

Fysik-begejstrede elever falder fra 

I Danmark er vi vant til at antage, at vores gratis uddannelsessystem bygger på merit, men på den måde bliver vi blinde for de mekanismer, som inkluderer nogle og ekskluderer andre, mener Emilie Gertz. 

“Hvis vi har 24 elever i klassen, så er de ikke alle sammen ligestillet i forhold til at deltage og få udbytte af undervisningen. Og det må vi se i øjnene.”  

Emilie Gertz påpeger, at man kan være nysgerrig på det, der tiltrækker forskellige elever til et fag som fysik. For nogen er det en arena, hvor man kan lege med matematikken i en mere konkret verden. For andre, er det de store spørgsmål om universet, der trækker. Og sidstnævnte kan nemt få sig en skuffelse i fysiklokalet.  

“Inden de starter på gymnasiet, forestiller mange af de her unge kvinder sig, at fysik handler om verden rundt omring os, og de udtrykker nysgerrighed og lyst til at lære,” fortæller Emilie Gertz. 

“Men når de sidder i klasseværelset, oplever de, at faget handler om at huske formler og lave beregninger. Det er meget fjernt fra det, de havde forestillet sig.” 

Gymnasieelevernes oplevelse kan i sidste ende betyde, at de forlader faget eller opgiver at forfølge interessen både videre i gymnasiet, men også efter gymnasiet, mener Emilie Gertz.  

“Det er problematisk, hvis elever, der kommer med en begejstring for fysik, ikke oplever, at faget er for dem. Både for den enkelte elev og for faget, der i forvejen kæmper med optag ikke mindst af kvinder.”