Studie: Ikke alle tilgange til aktiv læring aktiverer de studerende

Ikke alle metoder til aktiv læring er lige gode til at aktivere de studerende i undervisningen – og forskellen hænger sammen med læringsudbyttet, tyder ny forskning på.

I et studie publiceret i Nature Physics sammenligner forskere fire tilgange til aktiv læring i fysikundervisning på universitetsniveau og fandt, at to af de fire metoder, trods deres vægt på aktiv læring, i praksis stadig var domineret af underviserstyret forelæsning.

Samtidig fandt forskerne, at de studerende lærte markant mere på kurser, hvor de brugte størstedelen af undervisningstiden på selv at være aktive.

“Vi ser stor variation i, hvordan de forskellige metoder bliver udført i undervisningen. Og en stor forskel på, hvor aktive de studerende faktisk er,” siger lektor Adrienne Traxler, der er en af forskerne bag studiet.

“Resultaterne understreger, at vi er nødt til at se nøje på, hvad de studerende faktisk laver i undervisningen, hvis vi skal forstå sammenhængen mellem metode og læringsudbytte.”

Tætte observationer af studerende

Det er veletableret i forskningen, at undervisning, der aktiverer studerende, slår passive forelæsninger, når det gælder læring. Men vi ved langt mindre om, hvilken tilgang til aktiv læring – og hvilken del af tilgangen – giver de bedste resultater, siger Adrienne Traxler.

Og det er heller ikke let at måle. Der kan være stor forskel på, hvilken metode en underviser siger, vedkommende følger, og hvad der faktisk sker i praksis.

“Det betyder også, at vi ikke bare kan tale med undervisere eller læse kursusbeskrivelser. Vi var nødt til at observere undervisningen tæt for at se, hvornår de studerende faktisk var aktive, og hvordan,” siger Adrienne Traxler.

Studiet bygger i alt på 90 nye observationer fra 30 kurser fordelt på 28 amerikanske institutioner. Dertil kommer 133 lignende observationer fra tidligere forskning. Samtidig indsamlede forskerne læringsdata ved hjælp af test gennemført før og efter semesteret. En begrænsning ved studiet, som forskerne selv påpeger, er, at der kan være foregået vigtige aktiviteter i dele af kurserne, som ikke blev observeret, for eksempel i laboratoriet.

Mængde af aktivitet følger læring

Gennem observationerne sammenlignede studiet fire tilgange til at aktivere studerende: Peer Instruction, Investigative Science Learning Environment (ISLE), Tutorials og SCALE-UP.

På Tutorials- og SCALE-UP-kurser brugte underviserne størstedelen af undervisningstiden på studentercentrerede aktiviteter som arbejdsark og laboratoriearbejde, mens underviserne på mange Peer Instruction- og ISLE-kurser stadig forelæste i en stor del af undervisningstiden.

Vi er nødt til at se nøje på, hvad de studerende faktisk laver i undervisningen, hvis vi skal forstå sammenhængen mellem metode og læringsudbytte.

Samtidig viste SCALE-UP signifikant større gevinst for læring end både Peer Instruction og ISLE.

“Vi ser en sammenhæng mellem tid brugt på aktiviteter i undervisningen og læring, men vi har brug for mere indsigt for at kunne svare på ‘hvorfor?’,” siger Adrienne Traxler.

“Hvilken del af metoden virker – og hvad kan undværes? Handler det om typen af aktivitet eller om den tid, man bruger på at være aktiv? Det er det næste spørgsmål.”