Light Cone: Kunsten at give abstrakt fysik en fysisk tilstedeværelse
I en udstilling i Rundetårn fusioneres videnskab og kunst for at markere 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.
I Rundetårn kan man dette efterår opleve Light Echoes – en udstilling og et forskningsprojekt, der undersøger vores forståelse af lyset, tiden og universet.
Udstillingen præsenteres af Rundetårn og Niels Bohr Institutets Yonder | Art•Science Program, og en af de seks involverede kunstnere er Pieter Steyaert, ph.d.-studerende ved Institut for Naturfagenes Didaktik.
Sammen med NBI’s Jo Verwohlt står han bag værket Light Cone.
“Lysets hastighed sætter grænserne for årsag og virkning. Den er definerende for, hvad der kan være sket inden et givent tidspunkt, og hvad der kan ske i fremtiden,” forklarer Pieter Steyaert.
“Denne sammenhæng illustreres i lærebøgerne ofte med en model af en lyskegle. Alt, der kan påvirkes af det, der sker her i dette øjeblik, ligger inden for fremtidens lyskegle. Alt, der kan have påvirket dette øjeblik, ligger inden for fortidens lyskegle.”
Det er denne abstrakte idé, som har fået fysisk form i Light Cone.
Ikke en fortolkning, ikke en visualisering
Værket kombinerer lys og lyd for at skabe en skulptur, der reagerer på rummet omkring sig og ændrer sig over tid. Mens lyset genskaber de to kegler, der repræsenterer fremtid og fortid, skabes et lydbillede i tre akter baseret på forskellige matematiske formler, der beskriver lys, tyngdekraft og kausalitet.
“Lys er også data, og det kan vi repræsentere som frekvenser. På den måde bruger vi formlerne til at skabe lydene,” forklarer Pieter Steyaert.
“Der er et kunstnerisk element oveni, hvor vi har udvalgt lyde og givet dem karakter. Det er ikke en visualisering, men det er heller ikke en fortolkning.”
Et naturligt skridt
For Pieter Steyaert er krydsfeltet mellem kunst og videnskab et naturligt sted at opholde sig. I Belgien studerede han kunst, og var med til at stifte det tværfaglige kunstnerkollektiv SEADS (Space Ecologies Art and Design). Senere skiftede Pieter Steyaert kunststudiet ud med datalogi, og da muligheden for at skrive en ph.d. om kunstneriske metoder i exoplanetforskning opstod, virkede det som et naturligt skridt.
“Det føltes ikke som et stort karriereskift,” siger Pieter Steyaert, som er en del af Marie Sklodowska-Curie Innovative Training Network (ITN) CHAMELEON.
Samarbejdet med fysiker og kunstner Jo Verwohlt har udviklet sig over de sidste to år, hvor de to i lånte lokaler i Niels Bohr Bygningen har 3D-printet, loddet og samlet komponenterne til Light Cone.
“Vi bruger en kraftig LED til at skabe lyset, og den viste sig at blive enormt varm og true med at smelte hele installationen,” fortæller Pieter Steyaert.
“Derfor installerede vi et vandkølingssystem, som igen bliver en del af, hvordan værket kommer til udtryk. Alle dele af det fysiske værk har en funktion.”
Light Echoes kan opleves i Rundetårn frem til den 3. januar 2027.