Naturfaglig identitet og iscenesættelsens kunst: Nyt efterårs-MONA er udkommet

Når man i det daglige taler om “identitet” forbindes det ofte med forestillingen om et samlet, stabilt og nærmest indre kompas, der udvikles gennem år og erfaringer. Man taler om identitet som “noget man har”. Identitetsforskningen i naturvidenskabsdidaktikken tilbyder en anden forståelse, hvor identitet ikke er en fast størrelse, men noget, der kontinuerligt skabes, formes og forhandles i samspil med omgivelserne.

Sådan skriver Henriette Tolstrup Holmegaard, Lene Møller Madsen, Lars Ulriksen, Katia Bill Nielsen, Emilie Gertz, Jonas Niemann og Astrid Emilie Schrøder i artiklen “Hvad har identitet med naturvidenskab at gøre?”, der giver en introduktion til forskningsfeltet og dets udvikling. Målet er at vise, hvad et identitetsperspektiv kan bidrage med til forståelsen af børn og unges møde med naturfaglige læringsmiljøer, samt deres relation til fagene. Og ikke mindst: Hvorfor nogle føler sig hjemme, mens andre ikke gør. 

I MONAs septembernummer kan du finde denne artikel og mere til efterårets læsestunde. Du finder som altid hele nummeret på tidsskrift.dk/mona.

Oplevelser af professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfælleskaber - PLF - som ramme for udvikling af naturfaglig undervisning udgør et voksende forskningsfelt. Men hvordan oplever grundskolelærere at deltage i professionelle læringsfællesskaber? Sådan spørger Claus Auning, Suzanne Rønhøj Schjøtt, Lars Petersen, Lone Djernis Olsen og Morten Rask Petersen i artiklen “Når samarbejde bliver til didaktisk udvikling: Læreres oplevelser af professionelle læringsfællesskaber på tværs af institutioner”.

Forfatterne finder at PLF-samarbejdet skaber et praksisnært udviklingsrum, hvor undervisning bliver genstand for fælles undersøgelse og refleksion. Lærerne fremhæver særligt fælles visioner, undersøgende og reflekterende dialoger, ligeværdigt samarbejde og muligheden for at bringe forskellige erfaringer og vidensformer i spil.  

Iscenesættelsens kunst

Al begyndelse er svær, således også når det kommer til at tage hul på et STEM-problem. Så hvordan kan undervisere understøtte elever og studerendes udvikling af evnen til at formulere STEM-problemer? Det undersøger Maria Møller, Bettina Dahl Søndergaard, Lykke Brogaard Bertel, Søren Hansen og Camilla Guldborg Hundahl i casestudiet “Hvordan udvikler elever og studerende kompetence til at opstille et STEM-problem?”. På tværs af fire forløb fra fire forskellige uddannelsestrin finder forfatterne frem til tre konkrete anbefalinger til praksis.  

Et sprog for brøk-udfordringer

I “Brøker, fejlsvar og regnestrategier – en analyse af fejlsvar i folkeskolens prøver i matematik”, Fra MONA, 2026(2), tegner Pernille Ladegaard Pedersen, Christian Gregersen Brix og Bent Sortkær alvorligt billede af elevernes forståelse af rationale tal. Men artiklens begreber “heltalsdistraktorer” og “fragmentbaseret metode” tilbyder et nyttigt sprog for undervisere, der skal forsøge at forstå elevers brøk-udfordringer. Sådan skriver matematikkonsulent Mette Thompson i en kommentar. Her oversætter hun også analysens resultater til konkrete opmærksomhedspunkter til undervisning.