MONA 2011-3 er udkommet 5. september – Københavns Universitet

Tidsskriftet MONA > Nyheder > MONA 2011-3 er udkomme...

07. september 2011

MONA 2011-3 er udkommet 5. september

Septembernummeret af Tidsskiftet MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik er udkommet med tre artikler, en aktuel analyse, tre kommentarer og en litteraturanmeldelse. Læs abstracts, kommentarer mv. her.

MONA-konferencen 4. og 5. okt. om IBSME nærmer sig. Det samme gør folketingsvalget, og selvom MONA-konferencens tema i år umiddelbart er mere fagligt end politisk, kan der alligevel ses en sammenhæng mellem de didaktiske diskussioner og de uddannelsespolitiske ditto som efteråret sikkert også vil have mange af. For vil man have fornyelse og udvikling af undervisningen, kræver det opbakning og støtte fra ledelsesniveau og politisk side. Som det fremgår af flere af dette nummers tekster, kan fornyelse og udvikling af undervisning let komme i konflikt med politiske ønsker om enkle og umiddelbart målelige effekter i uddannelsessystemet.

MONA-konferencens tema, IBSME, behandles i to tekster. Den første er Wynne Harlens artikel Udvikling og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. Artiklen har fået en introduktion af Jens Dolin som giver en opdatering frem til i dag på artiklens diskussioner. Den anden tekst er Claus Michelsens aktuelle analyse om IBSME som beskriver hvad IBSME er, og hvilken opmærksomhed denne "aktivistiske" tilgang til naturfags- og matematikundervisningen har fået både i EU-regi og i Danmark.

Begge tekster gør opmærksom på at IBSME bedst defineres ved det ganske brede og ambitiøse spektrum af tilgange og oplevelser/erfaringer som elever skal udsættes for i løbet af skoleårene for at berettige brugen af glosen. Blandt de mest signifikante af disse tilgange kan vi her nævne den høje grad af elevinvolvering, lige fra håndtering af reelle objekter, via medejerskab af problemstillingerne, aktiv deltagelse i planlægningen af undersøgelser og formulering af specifikke spørgsmål, til indsigt i dataindsamling, observation og måling, såvel som evnen til at kunne foreslå forklaringer og fremsætte forudsigelser baseret på egne undersøgelser; hertil kommer den store vægt der lægges på samarbejde og kommunikation (skriftligt, mundtligt og som udtryk for givende fællesskaber i læringen).

Vi håber at de to tekster kan fungere som god introduktion og fælles grundlag for MONA-konferencen - og så håber vi selvfølgelig at mange læsere vil tilmelde sig konferencen 4. og/eller 5. okt. på www.ind.ku.dk/mona/konference2011. Tilmeldingsfristen er lige om hjørnet!

I artiklen Tidlig algebra forfølger Tina Otykier Petersen og Ulla Christina Mortensen spørgsmålet om det er muligt at indføre aspekter af algebra og algebraisk tænkning ret så tidligt i elevernes matematiktimer i 2. klasse.

Den næste artikel, af Marikka Andreasen, Helle Sejer Damkjær og Tomas Højgaard, beskriver et projekt, MaTeam, om udvikling af matematiklærerkompetencer med fokus på samarbejdet i fagteams. Projektet kørte i samarbejde med skolevæsenet og læreruddannelsen i Silkeborg og havde som sit hovedformål at etablere en eksplicit målstyret matematikundervisning med særlig vægt på faglige kompetencemål.

Dette nummer indeholder naturligvis også bidrag i MONAs andre sektioner. Der er kommentarer til debatten om de museumsdidaktiske principper om læring kontra oplevelse som oplevelsescentre og museer til stedse har inden på livet. Denne gang er det Mette Boritz der i kommentaren Kejserens nye klæder? skriver om brugen af narrativet og om nationalmuseets nylige udstilling om Tycho Brahes verden.

I artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA 2011‑2 argumenterede Thomas Kaas for at det ikke giver mening at holde sig til et rent psykologisk, individuelt perspektiv når man vil analysere elevers begrebsmæssige faglige udvikling i et klasserum, men at man må sammentænke det individuelle, psykologiske perspektiv med det sociale perspektiv. Deroverfor opstiller Henning Westphael i kommentaren Udviklingen indeni eller udenfor? et såkaldt sociokulturelt perspektiv og argumenterer for dets berettigelse i denne slags analyser.

Og så har Bjørn Friis Johannsen opdaget en fascinerende bog, The Fate of Greenland - Lessons from Abrupt Climate Change, og diskuterer i sin anmeldelse bl.a. om sådan en kan bruges som undervisningsmateriale i gymnasiet.