07. marts 2019

MONA 2019-1 er udkommet

MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik

Læs om undersøgende aktiviteter i matematik, sokratisk samtaler i naturfagene, naturfagslæreres læringssyn og den fællesfaglige naturfagsprøve, analyse af integreret naturfag og meget mere.

Årets første udgave af MONA er udkommet i dag og på vej ud til alle abonnenter - som også kan tilgå teksterne elektronisk via https://tidsskrift.dk/mona

MONA logo grønt båndMartsnummeret indeholder fire artikler. Den første, Undersøgende aktiviteter og ræsonnementer i matematikundervisningen på mellemtrinnet er forfattet af Dorte Moeskær Larsen og Bent Lindhardt. Den beskriver hvordan der i et forsknings- og udviklingsprojekt blev udviklet tre måneders undersøgelsesorienteret undervisning i matematik til 4. og 5. klasse. I matematik har undersøgelsesorienteret undervisning en ganske bred definition, så for at hjælpe lærerne blev der også udviklet en kategorisering af forskellige typer af undersøgende aktiviteter i matematik. Artiklen definerer og beskriver fem sådanne kategorier. Heraf udvalgtes to aktiviteter til nærmere undersøgelse med fokus på hvilke ræsonnementer der kommer i spil i lærernes dialog i opsamlingsfasen. Afslutningsvis har artiklen en diskussion af forskellen på elevernes ræsonnerende virksomhed i disse to aktiviteter.

Den næste artikel, Sokratiske samtaler i naturfagsundervisningen, er skrevet af Therese Malene Nielsen. Udgangspunktet er at klasserumssamtaler i naturfagsundervisning ofte følger dette mønster: Læreren stiller et spørgsmål, en elev svarer, og læreren evaluerer svaret; efter hver evaluering kommer et nyt lærerspørgsmål. Resultatet er at få elever deltager og eventuelt kun med en overfladisk forståelse af begreberne. Artiklen omhandler en undersøgelse af klasserumsdiskursen under opstarten af et geografiforløb i en 9.-klasse med afsæt i Martin Wagenscheins sokratiske samtaleprincip. Den efterfølgende analyse peger på at eleverne undervejs udviklede en mere undrende tilgang til de præsenterede fænomener og indgik mere i dialog med hinanden. Undersøgelsen giver derfor et grundlag for yderligere afprøvning af Wagenscheins undervisningsprincip og hvilke effekter det kan have på elevernes begrebsforståelse og misforståelse.

I artiklen Hvordan påvirker naturfagslæreres læringssyn elevers udvikling af undersøgelseskompetencer frem mod den fællesfaglige naturfagsprøve? af Ida Guldager, Claus Auning og Mette Steiner diskuteres om man ved implementeringen af en undersøgelsesbaseret tilgang til læring (IBSE), kan udvikle naturfagslæreres didaktiske tænkning på en sådan måde at det bidrager til at elevers kompetencer i forhold til den fælles naturfagsprøve fremmes. Projektet rammesatte fokuseret og systematisk naturfagslærernes udvikling af deres undervisningstilgang og didaktiske tænkning i en vekselvirkning mellem naturfagdidaktiske oplæg, praksisafprøvning og fælles refleksion. Via observationer og fokusgruppeinterviews med fire naturfagslærere i grundskolens overbygning kunne det konstateres at naturfagslærere i høj grad fokuserer på den faglige viden i naturfagsundervisning, og ikke i samme grad på udviklingen af elevernes kompetencer i at designe, gennemføre og evaluere undersøgelser.

I den fjerde og sidste artikel beskriver Christina Frausing Binau og Dorte Salomonsen som titlen fortæller, et Redskab til analyse af integreret naturfag og dets teoretiske baggrund. Herefter viser de i hovedrids de indsigter som de via redskabet har opnået om Irlands og Norges erfaring med integreret naturfag. Endelig argumenterer forfatterne for at redskabets sprog og modeller kan og bør bruges i den danske diskurs omkring integreret naturfag og naturfagslæreplaner.

Vores kommentarsektion bringer fire indlæg der kommer som reaktioner på artikler i MONA-2018-4. I den første, Naturvidenskab og dannelse, lægger Jens Højgaard Jensen et noget andet perspektiv på dannelsesbegrebets beskaffenhed end det der indgår i den kommenterede artikel, Jens Dolins Enkeltfag eller fagintegration i naturfagene?

Lars Brian Krogh og Peer Daugbjergs artikel Fællesfagligheden til prøve har givet anledning til kommentarer fra to ’praktikere’, som begge har erfaringer som ressourcepersoner for naturfagslærere i folkeskolen. Det drejer sig om Line Kastorp Kok hvis indlæg har titlen Fælles sprog, fælles forberedelse og selfefficacy, og om Signe Vithner som har givet sin beskrivelse af erfaringerne overskriften Fællesfagligheden i praksis.

Endelig har Ulla Hjøllund Linderoth i sin kommentar, Tværfaglighed – på vej mod at lykkes, en del nuanceringer at lægge på artiklen af L.D. Østergaard, S. Elmose, O.A. Bjørkelund og P.R. Stidsen: ”Biologi og idræt – et funktionelt kompetenceudviklende tværfagligt samarbejde?

Til sidst bringer vi to boganmeldelser, nemlig Mikkel Willum Johansens Angst for x, der anmelder Maria Kirstine Østergaards bog ”Matematikangst – fordomme og køn” (Frydenlund, 2018), og Trine Hyllesteds Hvordan får vi flere naturfaglige stjernefrø? der anmelder bogen ”Det ved vi om – Science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed” af Stig Brostrøm og Thorleif Frøkjær (Dafolo 2018).