04. september 2019

MONA-2019-3 er udkommet

MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik

Læs en analyse om kompetencedækning i matematiklærebøger, om undersøgende arbejde i matematik, om udvikling af naturvidenskabelig undervisning i gymnasiet, om det nye fag teknologiforståelse, om Matematik B eksamen i gymnasiet og meget mere.

Skoleåret er godt i gang, og dermed er det også tid til efterårets nummer af MONA. Det trykte blad er på vej ud til abonnenter som også kan tilgå bladet i elektronisk form på https://tidsskrift.dk/mona. Denne gang indeholder MONA tre artikler, to aktuelle analyser og fire kommentarer til tidligere artikler.

Kompetencedækning i analoge matematiksystemer til mellemtrinnet er af Stig Toke Gissel, Mette Hjelmborg, Bo Teglskov Kristensen og Dorte Moeskær Larsen. Artiklen fremlægger resultaterne af og metoden til evaluering af otte lærebogssystemer til matematikundervisning på folkeskolens mellemtrin. Den afdækker i hvilket omfang læremidlerne lægger op til at arbejde med de matematiske kompetencer i relation til færdigheds- og vidensområdet måling. Det påvises at lærervejledningerne oftest kun i generelle vendinger udpeger hvilke kompetencer der er i spil. Fx ses det at der kun er få eksempler på aktivitetsniveau på eksplicit kompetencedækning. En undersøgelse af implicit kompetencedækning (dvs. en udledning af hvor en kompetence kan komme i spil) baseret på en analyse af aktiviteterne og lærervejledningens instruktioner giver langt flere udslag. Artiklen konstaterer i øvrigt at der er store forskelle på læremidlerne.

Udgange på undersøgende matematik er af Mie Engelbert Jensen og Rune Hansen. Artiklen præsenterer og analyserer empiri knyttet til opsamling og fællesgørelse af elevers undersøgende arbejde i matematik på mellemtrinnet. Empirien er indsamlet i projektet ”Kvalitet i Dansk og Matematik” (KiDM). Her gennemførte man i et pilotforløb og tre interventionsforløb på 45 skoler særlige undervisningsforløb af et halvt års varighed med fokus på undersøgende og dialogisk matematikundervisning. I artiklen kategoriseres og analyseres lærernes vanskeligheder ved at samle op på elevernes undersøgende arbejde.

SUN-projektet: Skolebaseret udvikling af naturfag og kapacitet i gymnasiet er af Lars Brian Krogh, Nina Waaddegaard og Keld Nielsen. Artiklen omhandler det treårige udviklingsprojekt Skolebaseret Udvikling i Naturfag (SUN) som beskæftigede sig med udvikling af konkret naturfagsundervisning samt med udvikling af de deltagende gymnasiers kapacitet til fremadrettet at tage hånd om egne naturfaglige udviklingsbehov. Teksten beskriver det forskningsbaserede forløbsdesign med målrettede indsatser rettet mod naturfaglige udviklingsgrupper, fagteams, faglige koordinatorer og ledelse og den videregiver forskernes erfaringer på godt og ondt fra implementeringen. Endelig diskuterer den hvad der her kaldes ”kritiske lærestykker” af relevans for fremtidige designere, afviklere eller brugere af professionelle udviklingsforløb i gymnasiet eller grundskolen.

Vi bringer også to aktuelle analyser. Den første handler om implementering af teknologiforståelse i folkeskolen sådan som den har udspillet sig på Hornbæk skole, og den kommer også ind på, hvordan teknologiforståelse kan støtte positivt op om den kompetenceorienterede naturfagsundervisning. Den er af Maria Damlund og har titlen Teknologiforståelse - hvorfor og hvordan. Den anden har titlen Matematik B: Regningen skal betales. Den er af Niels Grønbæk, Britta Jessen og Carl Winsløw og fokuserer på spørgsmålet om hvad der gik galt ved sommereksamen 2019 i matematik på det gymnasiale B-niveau.

Kommentarafsnittet starter med et indlæg om Moeskær Larsen og Lindhardts artikel fra MONA-2019-1: ”Undersøgende aktiviteter og ræsonnementer i matematikundervisningen på mellemtrinnet”. Den diskuterer, som titlen antyder, Potentialer og problemer ved undersøgende matematikundervisning, og er forfattet af Charlotte Krog Skott og Jeppe Skott.

Hvad angår kommentarer til artikler i MONA 2019-2, så er der først to kommentarer til Sølberg og Waaddegaards ”Hvad ved vi om indsatser inden for engineering i den danske grundskole gennem de sidste 10 år”: Den første, som hedder Når engineering spirer nedefra, er af Anna Hermannsen Clausen og beskriver grundskoleerfaringer på feltet. Den anden, Engineering med vokseværk, er af Jan Boddum Larsen, og den ser på den tilsvarende situation fra det tekniske gymnasiums perspektiv. Endelig er der også en kommentar, En tiltrængt røst, til Reuss Schmidts ”Hvem definerer STEM i skolen og i skoleforskningen?” Den er skrevet af Keld Nielsen og Martin Sillasen.

God læselyst!