Bæredygtighedskrise kræver gentænkning af undervisning og pædagogik
Den naturvidenskabelige logik og selvforståelse spænder ben for bæredygtighedsundervisning, der har brug for at vække både følelser og sanser. Nyt MONA tema-nummer er på vej ud til abonnenter.
Uddannelse og undervisning spiller en helt central rolle i at løse eller afbøde de globale naturkriser, verden står over for. Men at undervise i bæredygtighed kræver nye pædagogiske og didaktiske tilgange, som stadig er under udvikling.
"I de seneste år har vi set enorm kreativitet og initiativ fra lærere og formidlere, der gerne vil sætte problemerne på dagsordenen og give børn og unge kompetencer og handlekraft til at gøre noget ved dem,” siger Marianne Achiam, lektor på Københavns Universitet.
“Men vi mangler systematisk viden om, hvordan de komplekse problemer kan omsættes til konkrete aktiviteter i undervisningen.”
På samme måde som klimakrisen rækker ind i samtlige aspekter af vores tilværelser, er der også brug for et helhedsorienteret perspektiv på bæredygtighedsundervisning.
“Bæredygtighed kan ikke kobles på den almindelige undervisning som en eftertanke – den skal bygges ind de etablerede praksisser og normer, som også er nødt til at blive gentænkt,” siger Marianne Achiam.
“Vi mennesker er dybt afhængige af naturen og dens økosystemer, og det må undervisningen afspejle, også selvom det til tider kan være svært og endda smertefuldt.”
Nyt MONA: Tema om bæredygtighedsundervisning
I det nye nummer af MONA kan du læse Stefan Ting Graf og Birgit Debrabant grundige studie af danske skolebørns forhold til naturen i artiklen Danske skoleelevers forbundethed med naturen. Børnenes lave grad af interesse for naturen stiller, som forfatterne antyder, særlige krav til bæredygtighedsundervisning og -formidling.
Andre forfattere byder på en række nytænkende tilgange til bæredygtighedsundervisning. I Dunkel pædagogik i tværfagligt samspil peger Martin Hauberg-Lund Laugesen på dunkel pædagogik som en måde at skabe sanselige og følelsesmæssige møder mellem elever og natur.
I Æstetik i naturfag – en vej til mere omsorg for naturen trækker Henrik Zinkernagel på naturæstetikken som en metode til at skabe oplevelser i undervisningen, der involverer deltagernes sanser og følelser såvel som deres intellekt.
Louise Isager Ahls temabidrag Planteblindhed og kunstbaseret læring giver disse studier en række teoretisk og empirisk funderede idéer til undervisning og formidling.
Ditte von Staffeldt, Rikke Hartmeyer, Jesper Bro og Synnøve Kjærland peger i temabidraget Den Grønne Rygrad – Klima- og bæredygtighedsundervisning i grundskolen på hvordan bæredygtighedsundervisning og formidling skal tænkes i et langsigtet og multifacetteret perspektiv for at være virkningsfulde.
Dette nummer af MONA rummer også en aktuel analyse - Behov for et tydeligt teknologibegreb – om teknologi og teknologisk dannelse i STEM - fra Keld Nielsen, Lykke Brogaard Bertel, Pernille Kaltoft og Martin Krabbe Sillasen.
Endelig spørger Kari Astrid Thynebjerg hvor fagsproget skal komme fra, i en kommentar til Anna-Vera Meidell Sigsgaard, Sonja Heinrich, Ditte Marie Pagaard og Pernille Sveistrup Olsens Semantiske bølger i natur/teknologi-undervisningen fra MONA, 2023(3).
Husk, at abonnenter kan læse MONA digitalt på Tidsskrift.dk.
Mennesket sættes uden for naturen
Marianne Achiam er temaredaktør for det nyeste nummer af tidsskriftet MONA, der sætter fokus på bæredygtighed i undervisningen. Her kan man blandt andet læse, at danske skolebørn har en lav grad af interesse for naturen.
“En væsentlig hindring for bæredygtighedsundervisning er videnskabsfagenes indbyggede logik, der går ud på at forstå verden ved at opdele den i mindre og mindre bestanddele,” siger Marianne Achiam.
Når verden er inddelt i tilpas små bidder, kan interaktioner anses som simple, mekaniske årsag-virkning-sammenhænge som kan forudsiges og manipuleres.
“Det er en logik, der sætter os mennesker uden for naturen og giver os en misforstået tillid til at vi kan forstå og beherske den. Og det er en logik, som af mange anses som en direkte årsag til de problemer, vi står over for i dag.”
Opgør med selvforståelse
I undervisning om bæredygtighed er der brug for et opgør med den opsplittede forståelse som karakteriserer videnskabsfagene, mener Marianne Achiam. Samtidig er brug for et opgør med den naturvidenskabelige selvforståelse.
“Naturvidenskaben har anskuet sig selv som en nøgtern søgen efter universelle sandheder om verden,” siger Marianne Achiam.
Bæredygtighed kan ikke kobles på den almindelige undervisning som en eftertanke.
“Men når vi har brug for at børn og unge engagere sig i de bæredygtighedsproblemer vi konfronteres med, kan vi ikke nøjes med kølig rationalitet. Vi har brug for sanser og følelser såvel som intellekt.”
I MONAs temanummer kan man læse flere nytænkende bud på tilgange til undervisning og formidling der fordrer både sanser, følelser og kognition og understøtter idéen om menneskelig sameksistens med jordens økosystemer.