Ph.d.-studerende: Vi giver børn en fragmenteret oplevelse af naturen
Midt i en bæredygtighedskrise er der grund til at bekymre sig om børns dalende følelse af, at være forbundet til naturen, mener ph.d.-studerende Katrine Dicte Blohm.

Der er brug for langt flere ingeniører, biologer og kemikere, når tidens store naturkriser skal løses. Men der er også brug for, at vi alle hver især forstår at handle bæredygtigt i vores hverdag – uanset hvilken karriere vi vælger.
Derfor er det problematisk, når vi i grundskolen prioriterer naturvidenskab over natur, mener ph.d.-studerende Katrine Dicte Blohm.
“Naturfagsundervisningen i dag er med til at gøre, at børn får en fragmenteret oplevelse af naturen. Og det er bekymrende,” siger hun.
“Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem følelsen af naturforbundethed og det at ville arbejde mod en mere bæredygtig verden. Vi skal ikke nødvendigvis give alle naturvidenskabelig dannelse, men vi har brug for at alle får naturdannelse.”
Til for mennesker
Katrine Dicte Blohm vil i sin ph.d. undersøge hvilken betydning naturfagsundervisningen har for børnenes forhold til naturen.
Forskning viser, at børn føler sig mere og mere distanceret fra naturen, jo ældre de bliver. Omkring femårsalderen begynder det at gå nedad indtil udviklingen vender i 14-årsalderen.
“Det er tankevækkende, at det falder sammen med, hvornår de starter i skole,” siger Katrine Dicte Blohm.
“Jeg mener, at et af problemerne er, at vi i naturfagene underlægger naturen en abstraktionsproces og fremstiller den som noget, der er til for mennesker. Som en ressource.”
Det er ikke noget, læreren nødvendigvis gør bevidst, understreger Katrine Dicte Blohm. Men undervisningen kommer ofte til at dreje sig om, hvordan naturen fungerer, og hvordan vi kan gøre den anvendelig for mennesker – og ikke som noget man kan være i og opleve, siger hun.
“Med andre ord, så har vi et kognitivt og materielt syn på naturen, som trumfer de erfaringsbaserede og følelsesmæssige naturoplevelser.”
Kobling til børns verden
At fokusere på naturen som ressource kan være med til at gøre naturfagene relevante for børnenes liv, medgiver Katrine Dicte Blohm. Men der er også andre måder at gøre natur relevant på.
“De mere æstetiske og sansende måder at opleve natur på ender med at blive parkeret uden for skolen – fx som fritidsinteresser eller på skovtur med forældrene – og så bliver der ikke nogen kobling til undervisning. Vi mister koblingen til børns verden.”
En del af den prioritering er overlagt. I lovteksterne kan man i dag se, at målet skifter fra naturdannelse i dagtilbud til naturvidenskabelig dannelse i folkeskolen. Men der er ikke fokus på, hvad det skifte betyder for børn, siger Katrine Dicte Blohm.
Naturfagene underlægger naturen en abstraktionsproces og fremstiller den som noget, der er til for mennesker.
- Katrine Dicte Blohm
“Jeg er meget nysgerrig på, hvordan børn oplever det skifte i fokus. Jeg vil gerne tage deres perspektiv og se, hvordan de oplever naturen og naturfagsundervisning og forbindelsen mellem dem - og hvordan det påvirker deres oplevelse af naturen”
Gennem observationer og interviews med børn i alderen 5 til 12 år, vil Katrine Dicte Blohm gennem et multiple casestudie forsøge at finde ud af, hvorfor deres følelse af at være forbundet til naturen falder.
“Vi har mange forestillinger om, hvad der sker for børnene i de år. Men vi mangler viden om, hvad de selv tænker og mener”