Studerende farer vild i problematiske gråzoner i akademisk praksis

Studerende i hele uddannelsessystemet har svært ved at identificere gråzonerne i akademisk praksis, når de skal navigere i spørgsmål om kildehenvisning, samarbejde og dataindsamling. 

Det viser et omfattende studie med over 3.000 europæiske studerende fra gymnasialt niveau til ph.d.-niveau.  

Studerende bliver i løbet af deres uddannelse generelt bedre til at opdage klokkeklare brud på akademiske normer, viser studiet. Men deres evne til at identificere gråzonerne i akademisk praksis – hvor konteksten kan afgøre, om adfærden er videnskabeligt problematisk eller ej - bliver ikke bedre i takt med deres uddannelse.

I nogle tilfælde er forholdet endda omvendt: Præsenteret for to eksempler på akademisk arbejde i gråzonen kunne 17 % og 20 % af deltagerne på gymnasialt niveau identificere dem korrekt, mens kun 12 % af bachelorstuderende og 14 % af ph.d.-studerende kunne gøre det samme. 

“Det er bekymrende, at disse gråzoner tilsyneladende udgør en blind vinkel i studerendes forståelse af akademisk integritet i det videregående uddannelsessystem,” siger studiets hovedforfatter, Mikkel Willum Johansen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. 

“Det er netop disse situationer, der utilsigtet kan føre til videnskabelig uredelighed, og det er tydeligt, at de studerende ikke er tilstrækkeligt rustet til at identificere dem,” siger forskeren. 

Deltagerne blev også spurgt, om de havde modtaget formel undervisning i akademisk integritet. Her fandt forskerne, at undervisningen ikke havde nogen nævneværdig effekt på studerendes evne til at identificere om en praksis befinder sig i gråzonen. 

Behov for revision af undervisning i akademisk integritet 

Deltagerne i studiet blev desuden spurgt, om de selv havde overtrådt akademiske normer på forskellige måder. Svarene viser, at deltagerne på de højere uddannelsesniveauer havde en bedre forståelse for plagiat, men at deres praksis inden for samarbejde og datahåndtering fortsat var mangelfuld. 

For eksempel indrømmede 45 % af bachelorstuderende, at de havde tilføjet studerende som medforfattere på gruppeopgaver, selv om de ikke havde bidraget, mens 14 % af ph.d.-studerende indrømmede at have slettet afvigende data “ud fra en mavefornemmelse om, at de var unøjagtige”, og 20 % indrømmede at have ført unøjagtige optegnelser. 

Endnu en gang fandt forskerne, at undervisning ikke gjorde nogen forskel for udbredelsen af disse typer tvivlsomme datapraksisser. 

Det er netop disse situationer, der utilsigtet kan føre til videnskabelig uredelighed, og det er tydeligt, at de studerende ikke er tilstrækkeligt rustet til at identificere dem.

Resultaterne har klare implikationer for, hvordan man bør undervise i akademisk integritet, siger Mikkel Willum Johansen. 

“Plagiat er udbredt på gymnasialt niveau, men næsten udryddet på ph.d.-niveau. Det tyder på, at indsatsen på dette område har virket,” bemærker han. 

“Men vi er tydeligvis nødt til at sætte større fokus på gråzonepraksisser – ikke kun de klare brud på reglerne. Vi bør også anerkende, at akademisk integritet ikke kan reduceres til spørgsmål om plagiat. Vi er nødt til at være opmærksomme på samarbejds- og datapraksisser. Disse resultater kalder på en revision af, hvordan vi underviser i akademisk integritet på alle uddannelsesniveauer.”