Brøker og matematisk myndiggørelse: Ny MONA klar til sommervarmen

Teknologi har i årtier været en del af det faglige indhold i de fire naturfag i grundskolen, men der har ikke været faglig enighed om, hvad man som underviser skal lægge i begrebet “teknologi”. Hvad er det egentlig man underviser i, når man underviser i “teknologi”?

I den aktuelle analyse “Forstå teknologien: Fra filosofi til didaktik” i det seneste nummer af MONA giver Keld Nielsen en oversigt over de sidste 30 års udvikling af en filosofi, der beskæftiger sig med teknologi.

Målet er, at analysen kan give et begrebsmæssigt grundlag for at tænke på, tale om og undervise i teknologi. For de muligheder, vi – og ikke mindst vores børn – vil få for fremadrettet at skabe bedre livsbetingelser, afhænger i ekstrem grad af, hvordan vi håndterer vores teknologiske muligheder, skriver Keld Nielsen. 

I det nyeste nummer af MONA finder du desuden to artikler, en anmeldelse og to kommentarer til tidligere artikler.

Fragmenteret brøkregning

Regnestrategier er vigtige for elevers matematiske udvikling, men forskning i strategier for rationale tal er begrænset. I artiklen “Brøker, fejlsvar og regnestrategier – en analyse af fejlsvar i folkeskolens prøve i matematik” afdækker Pernille Ladegaard Pedersen, Christian Gregersen Brix og Bent Sortkær begrebet regnestrategier i relation til regning med brøker.

I artiklen bliver fejlsvar til brøkopgaver i folkeskolens prøve i matematik uden hjælpemidler for 9. klasse analyseret. Analysen af fejlsvar viser omfanget af en mangelfuld talforståelse samt det, forfatterne kalder en fragmentbaseret metode til brøkregning, hvor tæller og nævner fejlagtigt bliver opfattet uafhængigt af hinanden.

Undervisningen i brøker bør have som mål, at eleverne udvikler deres regnestrategier inden for brøker, så de mestrer et bredt udsnit af strategier og kan anvende disse adaptivt og fleksibelt, lyder det fra forfatterne.

Myndig i matematik

Med implementeringen af teknologiforståelse i folkeskolen er der opstået et behov for at forstå, hvordan matematikfaget kan støtte elevers kritiske forståelse af og handlekraft i en digitaliseret verden. Sådan skriver Cecilie Carlsen Bach, Camilla Finsterbach Kaup, Jack Jalal Kallo og Morten Misfeldt i artiklen “Digital matematisk myndiggørelse”.

Forfatterne argumenterer for, at et dannelsesperspektiv frem for et rent kompetenceperspektiv er særligt velegnet til dette formål. Artiklen viser to didaktiske tilgange, teknokritisk matematikundervisning og konstruktionisme, som kan bidrage på komplementære måder til at realisere matematisk myndiggørelse.

En brugbar typologi

I takt med at undervisningen i stigende grad bygger på andre materialer end traditionelle lærebøger, er det blevet mere komplekst at udvælge materialer og formidle deres muligheder til lærere. Derfor er Stig Toke Gissels typologi fra artiklen “Typologi for læremidler og ressourcer, der kan bruges til læring eller undervisning” fra MONA, 2026(1), et vigtigt bidrag, skriver Anette Vestergaard Nielsen i en kommentar. Men typologiens fulde styrke vil først blive udfoldet, når kategorierne i højere grad kobles til de didaktiske valg, som lærere hver dag træffer i mødet med elever, fag og undervisningens mange ressourcer, skriver hun.

MER-modellens begrænsninger

Når ny forskning skal oversættes til undervisning i grundskolen, er der ikke mange konkrete anvisninger at hente i MER-modellen. Sådan skriver Peter Wied Stenkilde i en kommentar til “På hvilken måde kommer den nye viden ind i undervisningen? Lærerstuderendes arbejde med didaktisk rekonstruktion i naturfag” fra MONA, 2026(1).

Stenkilde deler erfaringer med samme slags oversættelse fra forskningsprojektet Albatros og understreger, at der ikke findes en simpel løsning på, hvilke faglige og didaktiske greb man kan benytte, som både tilpasser den faglige kompleksitet og samtidig bevarer de forskningsmæssige pointer.

Et kærkomment og nødvendigt opråb

Vi runder nummeret af med en anmeldelse af “Manifest for et andet naturfag” af Thomas Ziegler Larsen, Karsten Elmose Vad, Katrine Minddal og Katrine Dicte Blohm. Her skriver Elzebeth Berg Wøhlk, at bogen leverer et kærkomment og nødvendigt opråb. Men bogen bliver også en urealistisk drømmevision, der ikke i høj nok grad kan hjælpe lærerne i natur/teknologi med at gøre det godt inden for de rammer, der er stillet til rådighed for dem, lyder det.