Ny forskningsrapport fra SCOPE: Science-kapital ændrer karakter med alderen 

Børn og unges science-kapital ændrer karakter gennem ungdomsårene og bliver i stigende grad bliver præget af de dele, som ligger tæt på skolen.  

Sådan lyder en af pointerne i den nyeste forskningsrapport fra det omfattende SCOPE-projekt, der følger børn og unges forhold til science. Nogle af de årgange af børn, som SCOPE-projektet følger, er kommet ind på ungdomsuddannelserne, og her ser forskerne et skift i hvilke aspekter af science-kapitalen, der er afgørende.  

”Den del, der udspringer af hverdagslivet – samtaler ved middagsbordet, fritidsinteresser, familiens netværk – fylder mindre, mens den del, der knytter sig til naturfagsundervisningen, fylder mere," siger Hanne Søndergård Pedersen, projektudviklingschef i VIVE.  

"Men begge dele hænger sammen med, om eleverne kan forestille sig en uddannelse inden for natur, teknik eller sundhed. Derfor er det relevant at overveje, hvordan den hverdagsnære forbindelse til science kan fastholdes, også når børnene bliver ældre.”  

Ungdomsuddannelser som nyt felt 

Ideen om kapital udspiller sig altid inden for et felt. Og i dette tilfælde kan man bedst forstå grundskolen og ungdomsuddannelserne som to forskellige felter, mener Lars Ulriksen, professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik og co-projektleder i SCOPE. 

"Det er ikke de samme ting, der tæller i ungdomsuddannelserne som i grundskolen. Og derfor oplever mange unge også, at deres science-kapital ikke har samme værdi," forklarer han.  

I gymnasiet er science-fagene anderledes opdelt end i grundskolen, og eleverne har svært ved at forstå hvad de kommer ind til, og dermed svært ved at vælge, påpeger Lars Ulriksen.  

"Det kunne være en stor styrke, hvis gymnasielærere og folkeskolelærere kunne sætte sig sammen og forstå, hvad eleverne kommer med, så man i højere grad kunne trække på den kapital de allerede har – men også hvad de kommer ind til, så folkeskolelærerne ved, hvad eleverne møder, når de forlader folkeskolen" 

Få med stærk science-identitet 

I overgangen til ungdomsuddannelserne bliver oplevelsen af at have en science-identitet sat på spidsen, fordi de unge skal vælge en ungdomsuddannelse eller studieretning med mere eller mindre naturvidenskab. 

Men selv blandt de unge, der vælger en naturvidenskabelig studieretning, er der bemærkelsesværdigt få med stærk science identitet, mener Lars Ulriksen.  

"At vælge uddannelse eller studieretning er et stort identitetsdannende øjeblik, hvor de unge spørger sig selv, om de er typen, der læser matematik eller kemi på højt niveau," siger professoren.  

"Vi ser en del unge, som klarer sig godt i naturfagene og synes det er sjovt, men det er ganske få, der ser sig selv som science-personer."  

SCOPE-resultaterne peger også på, at unge med en høj science-kapital i snit får højere karakterer i naturfagene og samtidig bedre kan forestille sig en uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi eller sundhed. 

Sammenhængen mellem science-kapital og naturfagskarakterer er svagere for elever med lav socioøkonomisk status og for grundskoleelever med minoritetsbaggrund. Dermed ser det ud til, at der er forskel på, hvor let eller svært det er for eleverne at omsætte deres science-kapital til gode karakterer i naturfag.