Find Emilie Gertz' ph.d.-afhandling her.
Kvinder klarer sig generelt lige så godt eller bedre end deres mandlige medstuderende i matematik og naturvidenskab på STX. Men de er langt mindre tilbøjelige til at vælge disse fag på videregående uddannelser i Danmark.
Et dansk forskningsprojekt har i tre år fulgt 32 kvinder på tre danske gymnasier, for at forstå, hvilke erfaringer de unge kvinder gør sig i matematik og naturvidenskab. Og for at blive klogere på, og hvordan de erfaringer spiller sammen med deres overvejelser om fremtiden.
Forskningen peger på, at unge kvinder oplever, at køn gør en forskel, når de lærer naturvidenskab og matematik, på grund af fastlåste kønsnormer og forventninger.
Samtidig oplever de, at de handlemåder, der anerkendes af læreren, kan være vanskelige at forene med de forventninger, der knyttes til deres køn.
Det kan med andre ord være svært både at opføre sig på en måde, der anerkendes i klassen og på en måde, som kvinder oplever forventes af dem.
Dette skaber en dobbelt udfordring for de unge kvinder. De skal både navigere faglige krav og samtidig tilpasse sig de sociale og kulturelle forventninger, der rettes mod deres køn.
Det er jo [drengene], der siger mest i timerne, og nogle gange nok også dem, der styrer forsøgene, til det punkt hvor man tænker, ok, måske du også skulle lade os andre komme lidt til.
[Drengene] er ofte lidt mere alfahanner, og lige skal lidt frem og vise sig [...] Jeg er i hvert fald lidt tilbageholdende.
Med støtte fra: