“Pigerne… de er jo megaseje i vores klasse!”: Et studie af biotek-pigers science-identitet og aspirationer mod teknologiske ud
IND's Studenterserie nr. 134, 2026, Masterafhandling - Master i Scienceundervisning
Marie Eiland, Mona Christine Robenhagen Jensen, Stine Buchmann Frederiksen
Vejleder: Henriette Holmegaard
Abstract:
Dette masterprojekt har danske biotek-pigers science-identiteter og aspirationer mod STEM-uddannelser som fokus. Via observationer af undervisningen og en række interviews undersøger vi, hvordan biotek-piger forholder sig til, og arbejder med teknologi. I en højt stilladseret undervisningsaktivitet udvikler biotek-pigerne en sensor, der kan måle på et biologisk system koblet til et alarmsystem. Vi dykker først ned i, om biotek-pigerne ser sig selv som science-personer, og hvad der påvirker deres opfattelse. Data fra observation og interviews analyseres ved hjælp af tematisk analyse. Den teoretiske linse bygger på Carlone og Johnsons teori om science-identitet, hvor tre komponenter har betydning: anerkendelse, kompetence og deltagelse. Vi finder, at anerkendelse spiller en afgørende rolle for biotek-pigernes science-identitet, og at denne udvikles i en dynamisk proces, hvor relationer og fagligt hierarki i forhold til klassekammerater har stor betydning. Ligeledes finder vi, at stereotypiske forestillinger har betydning for, om de ser sig selv som en scienceperson, hvorimod forældres uddannelsesbaggrund ikke er en deterministisk faktor. I arbejdet med teknologi er det den åbne og kreative tilgang, der tiltaler biotek-pigerne. De motiveres også af at samarbejde i grupper om at løse en autentisk problemstilling. Stilladsering af undervisningen har stor indflydelse på, hvordan biotek-pigerne oplever arbejdet med teknologi. Stilladseringen muliggør, at flere får adgang til mestringserfaring, hvilket fører til en positiv indstilling til teknologi. Til sidst fokuserer vi på biotek-pigernes tanker om teknologi som fagområde og på deres aspirationer i forhold til en fremtidig uddannelse. Vi konkluderer, at udviklingen af teknologisk kapital er vigtig for, at biotek-pigernes aspirationer mod STEM-uddannelser øges. Undervisning i teknologi skal desuden være kønsresponsiv. Vi foreslår derfor mere eksponering til teknologi i undervisningen, møde med flere kvindelige rollemodeller, og at udvide ‘hvad der tæller’ som legitim naturvidenskabelig deltagelse i fagene. Alle disse faktorer har afgørende betydning for, om biotek-pigerne kan se sig selv som hørende til STEM-området.