Centrale begreber i SCOPE

I SCOPE-projektet arbejder vi med tre begreber som tilsammen danner rammen for projektet. De tre begreber er: science-kapital, science dannelse og science identitet. De tre begreber understøtter og bidrager til hinanden, idet de hjælper os til at få øje på forskellige aspekter af materialet. 

Figur med de tre begreber

Science-kapital er hentet fra det engelske ASPIRES-projekt. Det er udviklet på baggrund af Bourdieus begreber om kapital, habitus og felt. Det er Louis Archer, leder af projektet, der har stået i spidsen for udvikling og formulering af begrebet Science Capital.  

 

 

 

Science dannelse bidrager med et filosofisk blik på udviklingen af det hele menneske som samfundsborger – i relation til science.Dannelse har gennem en lang periode været en central målsætning for undervisning og uddannelse i Danmark. Dannelse har fokus på udviklingen af hele personen, af personen som et myndigt og ansvarsfuldt individ, fokus på udviklingen af helheden af åndsevner og måder at foholde sig til sig selv og sin omverden på. Formuleringen af ’naturvidenskabelig dannelse eller science dannelse’ hænger sammen med en kritik af det klassiske dannelsesbegreb som for snævert.Naturvidenskaben rummer også elementer, som har betydning for udviklingen af et selvstændige, hele, myndige og fornuftige menneske, og dannelse bør derfor også omfatte en naturvidenskabelig dannelse.

I Scope ønsker vi at koble science dannelse med science kapital, og det betyder at vi ikke at tilgå naturfaglig dannelse som samlebetegnelse – men koble det med viden om sociale og kulturel ulighed. Vi er interesseret i børn og unges forudsætninger for science dannelse og de udfordringer der opstår i forhold til at føle sig i stand til at deltage i og bidrage til den naturfaglige debat i samfundet, og i sit eget liv i det hele taget.

Referencer

 

 

Science identitet bidrager med et social psykologisk blik på anerkendelse og forhandling af science kulturer. Det udspringer af studier af forholdet mellem science og grupper af underrepræsenterede grupper i science. Det er ofte grupper, som er afgrænset ved køn, klasse og/eller etnisk baggrund, men fokus på science identitet henviser også bredere til en interesse for hvem som anderkendes eller ikke anerkendes i science, og hvilke muligheder man har for at kombinere eller forhandle forskellige aspekter af hvem man er og gerne vil være, når man bevæger sig i forskellige science-sammenhænge.
Det knytter sig til en forståelse, hvor identitet opfattes som positioner man indtager og placeres i, som noget man gør og arbejder med og som noget, hvor man kan se eller ikke se sig selv og man kan ses eller ikke ses af andre som havende en bestemt identitet.
Begrebet om scienceidentitet har sit udspring i et fokus på den enkelte i en social sammenhæng og på den enkeltes forhandlinger af, hvordan vedkommende kan handle og være i en bestemte rammer med de konflikter og modsigelser, der kan vise sig på tværs af rammer og sammenhænge den enkelte indgår i. Science er her en kulturel sammenhæng og nogle bestemte praksisser og tilgængelige positioner, som skal forhandles og forvaltes i forhold til de sociale omgivelser.

Referencer

 

Se SCOPEs danske resultater, ressourcer og publikationer her.