I det 'internationale' klasseværelse er det de danske elever, der trives 

Når studerende på et 'internationalt' universitetsprogram sætter sig ind i et auditorium, er det ikke kun mødet mellem mange nationaliteter. Det er en samling af mange forskellige undervisningskulturer, måder at lære på og forskellige forståelser af, hvad der kendetegner den 'gode studerende'. 

Ikke desto mindre er det 'internationale' klasseværelse på danske videregående uddannelser domineret af danske måder at tænke pædagogik og didaktik på. Det giver udfordringer, siger Vera Spangler, der er forskningsassistent på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) og en del af forskningsprojektet Geographies of Internationalisation.

Gennem flere måneders etnografisk feltarbejde på tværs af forskellige fag har hun undersøgt internationale studerendes oplevelser på et dansk universitet. 

»Jeg har set mange internationale studerende, der havde det svært med det danske universitetsmiljø,« siger Vera Spangler, der for nylig fik publiceret sin anden artikel om sine forskningsfund. 

»Underviserne vurderede de internationale studerende som dårligere end de danske. Og den viden, de har med sig fra tidligere, blev opfattet som ringere,« siger hun. 

Læring taget for givet 

De danske undervisere i Vera Spanglers feltarbejde var vant til studerende, der ville debattere, diskutere og engagere sig aktivt, men de fleste af de internationale studerende kom med helt andre pædagogiske erfaringer.  

Mange af de internationale studerende gav udtryk for, at de ikke følte, at de fik den vejledning og støtte, de havde brug for fra underviserne for at få succes i programmet.  

"Jeg observerede for eksempel flere af de internationale studerende, der kæmpede med at arbejde i grupper og blev frustrerede over processen, fordi de fleste af dem var vant til at arbejde individuelt," siger Vera Spangler. 

"Det viser, hvordan læringen og pædagogikken i det 'internationale' klasseværelse bliver taget for givet." 

Selvom klasseværelset var mærket internationalt, var det på mange måder nationalt, siger Vera Spangler.  

"Sproget var engelsk, men undervisningen, pædagogikken og den underforståede opfattelse af for eksempel den 'gode studerende’ lå i høj grad i dansk politik og praksis." 

Både undervisere og studerende bragte kulturelt, nationalt og stedsspecifikke forståelser af undervisning, viden og læring med sig. I sin forskning fandt Vera Spangler ud af, hvordan disse forståelser mødes, mødes og smelter sammen, men også kolliderer i klasseværelset.  

Det hele menneske 

Under feltarbejdet tilbragte Vera Spangler det meste af sin tid i klasseværelserne blandt de internationale studerende. Senere begyndte hun også at udforske elevernes levede oplevelser uden for campus. I sin nyligt offentliggjorte artikel undersøger hun betydningen af hjemme- og hjemmefremstillingsprocesser blandt internationale studerende.  

"At have både perspektiver på campus og privatsfære var ret unikt og hjalp mig også med at se, hvordan de studerendes personlige verden uden for campus påvirkede deres præstationer på campus," siger hun.  

Hendes arbejde illustrerer vigtigheden af at betragte 'det hele menneske' uden for universitetet.  

"Deres følelse af hjem er strakt. Det er en konfliktfyldt tid, hvor de oplever frihed og selvstændighed på en ny måde, men også savner deres familie," siger Vera Spangler.  

For de fleste af de studerende i hendes forskning var det første gang, de boede i udlandet og væk fra deres familier. Artiklen udfolder, hvordan internationale studerende i Danmark diskuterer deres relationer, bånd og familier på afstand, mens de håndterer komplekse følelser. 

At finde det internationale 

Vera Spangler har selv været studerende væk hjemmefra. Under sit bachelorstudium tilbragte hun et semester i Danmark. Hendes oplevelse lignede til forveksling den, som de studerende, der deltog i hendes forskning, havde.  

"Selvom Danmark og Tyskland er nabolande, har jeg lagt mærke til store forskelle mellem de videregående uddannelser. I Danmark blev jeg undervist på forskellige måder og følte en langt større frihed i min læring. Da jeg oplevede disse forskelle, blev jeg nysgerrig på, hvordan læring, studier og vidensproduktion varierer forskellige steder, og hvordan for eksempel viden og pædagogik også rejser med studerende." 

Efter at hun var færdig med sine studier i Tyskland, kom hun tilbage for at studere sin kandidatgrad i antropologi. 

"Nogle gange giver det mig trøst, hvis jeg læser om andres oplevelser med at bo et fremmed, anderledes sted, og hvordan de navigerer i det. Min artikel viser, at det kan være meget hårdt og meget udfordrende at studere i udlandet. Men der er også meget selvudvikling i det.  

Vera Spangler håber, at hendes forskning kan føre til flere kritiske refleksioner over internationalisering, den faglige praksis i hverdagen og pædagogiske tilgange, der tager hensyn til internationale studerendes erfaringer. 

“Vi skal sætte kritisk spørgsmålstegn ved, hvad ‘international’ egentlig er. Og som institutioner og undervisere skal vi reflektere grundigt over, hvem det er, vi møder i undervisningen. Der er ikke kun én oplevelse som international studerende. Det er en meget mangfoldig gruppe, og hver enkelt person kommer med forskellige dimensioner til undervisningen.”