Ph.d.-kandidat i didaktik: Vi mister nuancer, hvis vi kun ser på piger og drenge

Drenge har i årevis klaret sig karaktermæssigt dårligere end pigerne i den danske folkeskole. Og i de seneste år er forskellen kun blevet mere udtalt.

Men måske er der noget grundlæggende misforstået ved at forsøge at forstå elevernes udfordringer med en kønsopdelt statistik, siger ph.d.-studerende og tidligere folkeskolelærer Morten Stummann.

“Vi kan godt tale om et gennemsnit af en meget differentieret gruppe. Men måske er det mere meningsfuldt at se på hvilke træk, der kendetegner dem, som har det svært, og se om man ikke også finder nogle af de træk i pigegruppen,” siger han.

“Så tror jeg man vil finde frem til, at det måske ikke nødvendigvis har noget med biologisk køn at gøre, men at det er bestemte kønnede handlinger, sociale klasser eller helt andre parametre, som kommer frem.”

Morten Stummann skal i sit ph.d.-projekt undersøge betydningen af køn i gymnasiernes fysikundervisning. Her har han ikke tænkt sig at lede alle sine observationer tilbage til enten drenge- eller pigekøn.

“Jeg forholder mig kritisk til, om det biologiske køn har en direkte betydning i fysiktimen. Det er en langt mere differentieret problemstilling,“ siger han.

Blind på det binære

Morten Stummanns forskning er en del af GATE-projektet, der stiller skarpt på, hvorfor unge kvinder, der vælger en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet, fravælger naturvidenskabelige fag efterfølgende.

Kvinder udgør knap halvdelen af eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger i gymnasiet. Alligevel tæller kvinder kun en tredjedel af de studerende på videregående STEM-uddannelser – og det tal har ikke ændret sig i et årti.

Hvis man skal blive klogere på, hvad der ligger bag tallene, bliver det Ifølge Morten Stummann vigtigt ikke at forsimple problemstillingen fra starten.

“Det er afgørende, at vi får en tilpas kompleksitet ind i forskningen. Derfor vil jeg ikke specifikt se på, hvad drenge og pigerne gør, men hvad der anerkendes, og hvem der ekskluderes,” forklarer han.

“Det er muligt, at vi ender med at kunne sige noget generelt om kvindernes oplevelse. Men vi risikerer at gøre hele projektet meget snæversynet, hvis vi leder alle observation tilbage til et drengekøn eller et pigekøn."

Måder at være pige på

Morten Stummann skal i sin forskning observere undervisningen, men de markører, han kommer til at kigge efter, er ikke bundet til køn, siger han.

“Det kunne være noget med, hvor eleven sidder i rummet, hvor meget eleven deltager og så videre. Vi vil holde øje med, hvem der bliver anerkendt for noget, og hvem der ikke bliver det, og om vi kan se en forskel på de grupper.”

Morten Stummann forventer at se, at køn kan have en stor betydning for, om forskellige handlinger bliver anerkendt.

“En handling – som fx at afvige fra forsøgsvejledningen - bliver ikke nødvendigvis vurderet ens på tværs af køn. For nogle elever kan det at bryde reglerne og afvige fra forsøgsmanuale være positivt, mens det er negativt for andre,” forklarer han.

Vi risikerer at gøre hele projektet meget snæversynet, hvis vi leder alle observation tilbage til et drengekøn eller et pigekøn

Men Morten Stummann tror også, at forskerne finder frem til nogle underliggende dimensioner, som viser, at der er bestemte måder at være pige på eller bestemte måder at være drenge på, som oftere mødes med ros eller irettesættes.

“Vi gør hele tiden handlinger, som gør, at vi bliver opfattet som et bestemt køn. Og spørgsmålet er så, om der er kvinder, der gør køn på en bestemt måde, som har lettere ved at se sig selv inden for naturvidenskaben end andre.”

Et kønnet fag

Gennem 17 år har Morten Stummann undervist skoleelever i matematik, fysik og kemi. Men det var først på kandidatstudiet i pædagogik og kønsstudier, at han fik øje for kønsproblematikker i den almindelige undervisning.

“Jeg vidste jo godt, at undervisningsformer ikke er neutrale. Enhver undervisningsform prioriterer nogen ift. andre. Men at et fag i sig selv ikke er neutralt, det havde jeg ikke tænkt videre over. Jeg begyndte at se, at naturvidenskaben på mange måder er et kønnet fag,” fortæller han.

I et fag som fysik lægger man fx typisk vægt på målinger, logik, neutralitet og ideen om et objektivt syn på verden. Alt dette er noget, som vi kulturelt forbinder med det maskuline, påpeger Morten Stummann.

“Hvis køn er en faktor, der betyder, at vi behandler individer forskellige, så er det noget, vi er nødt til at blive bevidst om.“