MONA 2007-4 er udkommet 7/12 – Københavns Universitet

Institut for Naturfagenes Didaktik > Nyheder > 2007 > MONA 2007-4 er udkomme...

07. december 2007

MONA 2007-4 er udkommet 7/12

Så blev det december, og årets sidste nummer af MONA er udkommet 7. december og sendes i løbet af de kommende dage til de ca. 1000 abonnenter. Tegn abonnement gennem hjemmesiden https://www.ind.ku.dk/mona/abonnement/.

Med MONA forsøger vi at fastholde og kvalificere diskussionerne gennem formidling af ny og vigtig viden om undervisning og læring og beslægtede områder. I dette nummer bringer vi fire artikler, fem kommentarer samt en lidt anderledes litteratursektion: Den indeholder nemlig korte beskrivelser af ph.d.-afhandlinger udgivet inden for vores område i de seneste 2½ år - svarende til MONAs levetid.

Den første artikel i dette nummer handler om sproglig bevidsthed som inkluderende faktor i matematikundervisningen. Forfatteren, Lene Østergaard Johansen, undersøger hvad det betyder at betragte det at lære matematik i folkeskolen som læring af et fremmedsprog. At eleverne skal udvikle deres kommunikative kompetencer igennem matematikundervisningen, handler i høj grad om at eleverne tilegner sig det matematiske "fremmedsprog". Med den store diversitet der er i elevforudsætninger i folkeskolen, kan en øget sproglig bevidsthed hos den enkelte matematiklærer derfor være med til at fremme at langt flere elever får succes med matematik.

I den følgende artikel af Trine Hyllested bevæger vi os ud af skolen. Artiklen tager udgangspunkt i ph.d.-afhandlingen "Når læreren tager skolen ud af skolen". Fokus er det historiske og sociologiske aspekt ved at bruge andre fysiske rammer uden for skolen som en del af undervisningen i skolen. I anskuelsesundervisningen omkring år 1900 tog den lokale lærer selv ud med sin klasse. I år 2007 kan læreren tage sin klasse ud til en professionel formidlingsinstitution med en ekspert der formidler ved et iscenesat arrangement. Artiklen afsluttes med at inddrage nogle af afhandlingens resultater der kan bruges til at diskutere hvordan denne anderledes pædagogiske udfordring kan tages op når læreren tager skolen ud af skolen.

Martin Sonnenborg undersøger i den tredje artikel hvordan en lommeregnerstøttet tilgang til grænseværdier og uendelighed kan finde sted i gymnasiets matematikundervisning. Anvendelsen af avancerede symbolske lommeregnere i gymnasiets matematikundervisning giver elever såvel som lærere et værktøj som kan gøre undervisningen mere spændende og lærerig hvis det anvendes korrekt. I artiklen præsenteres en række fordele ved at anvende lommeregneren i den daglige undervisning ligesom to undervisningssituationer omkring grænseværdier og uendelighedsbegrebet skitseres. Især den sidste af de to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden, jf. Teorien om Didaktiske Situationer.

Der tales jo meget om naturfaglige kompetencer, og i vores sidste artikel diskuterer Steffen Elmose hvem dette er til gavn for. Formålet er dels kort at undersøge hvor kompetencebegrebet kommer fra, dets udvikling i uddannelsessammenhæng samt begrundelser for dets kobling til naturfagsundervisningen, dels at fremhæve nogle besværlige, men nødvendige karakteristika ved kompetencebegrebet hvis det skal medvirke i en almendannende naturfagsundervisning. Forfatteren argumenterer for en decentraliseret anvendelse af det naturfaglige kompetencebegreb, således at herredømmet over kompetencemålet tildeles underviseren i tæt samarbejde med den lærende. Og samtidig anbefales en tålmodig implementering i naturfagsundervisningen. Kompetencebegrebet har muligvis potentiale til at kvalificere naturfagsundervisningen, men det kan også risikere at ende som et blandt en række pædagogiske "hurraord" hvis ikke dets relationer til andre mål gøres klare, og begrebet i sig selv gøres operationelt.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår håber vi vores læsere får gavn af læsningen, og vi ser frem til hvad næste år vil byde på af diskussioner og debatter inden for det matematik- og naturfagsdidaktiske område.