Kursus: Sådan tager du højde for dine elevers vidt forskellige forudsætninger
Bliv klogere på den nyeste forskning om deltagerforudsætninger og få værktøjer til at understøtte elevers forskellige måder at lære og deltage på.
Som gymnasielærer kan man nemt komme til at undre sig over sine elever. Hvorfor byder de ikke mere ind, når de nu har valgt gymnasiet? Hvorfor viser de ikke mere interesse, når de nu har valgt mit fag?
Svaret handler i høj grad om de vidt forskellige forudsætninger, som eleverne kommer til klasseværelset med, siger Henriette Holmegaard, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik og ansvarlig for kurset “Deltagerforudsætninger og læringskultur”.
Her kan undervisere på gymnasialt niveau både blive klogere på de synlige og usynlige måder, undervisning kan inkludere og ekskludere bestemte elever – og få redskaber til at gøre noget ved det.
“Undervisningen er ikke neutral,” understreger Henriette Holmegaard.
“Uanset hvordan du griber din lektion an, så vil det favorisere visse former for deltagelse. Det er meget ofte svært at få øje på, men på det her kursus vil vi arbejde med at gøre det synligt.”
Deltagerforudsætninger og læringskultur
På kurset i deltagerforudsætninger og læringskultur stiller vi skarpt på elevers baggrunde, forudsætninger og strategier i mødet med den naturvidenskabelige undervisning. Du vil arbejde med hvordan undervisningens tilrettelæggelse spiller sammen med forskellige elever og deres deltagelsesformer. Fokus vil være på hvordan forskellige deltagere understøttes, både gennem dine analyser af egen undervisning, men også gennem konkrete afprøvninger af forskellige undervisningspraksisser.
Elevtyper og science kapital
Kursus skal gøre det nemmere at forstå, hvorfor elever navigerer, som de gør, fortæller Henriette Holmegaard.
“Vi skal undersøge, at hvad eleverne kommer med af interesse og forventninger, og hvordan de bliver mødt.”
Til det formål kommer kursusdeltagerne blandt andet til at arbejde med begrebet science kapital, der beskriver den viden og erfaring med science, børn og unge har med i bagagen.
“Vi vil også fokusere på forskellige elevtyper, deres sociale baggrund, køn, og andre sociale kategorier. Men selv hvis man ikke interesserer sig meget for køn eller underviser på et gymnasium, hvor sociale skel ikke fylder meget, så er der stadig forskellige relevante aspekter at arbejde med,” siger Henriette Holmegaard.
Afprøv den nyeste viden
Henriette Holmegaard er en del af aktuelle forskningsprojekter som GATE og SCOPE, der lige nu undersøger, hvordan unge oplever og interagerer med undervisning i science-fagene. Derfor bliver kurset også fyldt med den nyeste viden på området.
Men teorien bliver altid koblet til den praktiske undervisning, understreger hun.
“Kurset tilbyder analytiske redskaber, som er baseret på teori, men hver eneste kursusgang har også et stærkt praktisk element,” siger Henriette Holmegaard.
“Vi arbejder med, at lærerne skal have redskaber til at afprøve teorierne i praksis. Derefter kan vi sammen reflektere over de erfaringer, der bliver gjort.”
Kurset er en del af masteruddannelsen i scienceundervisning, men kan også læses som et selvstændigt efteruddannelseskursus. Du kan læse om hele masteruddannelsen og om de forskellige kurser her.
De studerende på masteruddannelsen kommer med vidt forskellig baggrund. Mød nogle af dem her og hør, hvad de får ud af uddannelsen.