Denne rapport præsenterer resultatet af en pilottest af en såkaldt virtuel praktik, Land Science, som blev gennemført i en emneuge med 13 elever i 10.klasse og deres lærer Marc Northern på Amager 10 i efteråret 2017. Formålet var todelt: Dels generelt at undersøge, hvordan den fra amerikansk til dansk oversatte version af Land Science fungerer i dansk skolekontekst, dels specifikt at afdække atrisk-students’ udbytte, idet 10.kl. har en forholdsvis høj andel af sådanne ’at-risk-students. Disse elever er kendetegnet ved et iboende paradoks, da de på den ene side har brug for faglig kvalificering, men samtidig er meget lidt motiverede for den pga. gentagne nederlag i skolen. Derfor er der stor risiko for, at denne gruppe ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller ikke får en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Amerikansk forskning i virtuelle praktikker viser et forholdsvis større udbytte for at-risk-students sammenlignet med non-at-risk, som dog også har stort udbytte. Derfor er det interessant at forstå potentialer for virtuelle praktikker især i dansk 10.kl.-kontekst.
Virtuelle praktikker er et amerikansk udviklet, velafprøvet og forskningsmæssigt veldokumenteret effektfuldt digitalt undervisningsmateriale, hvor eleverne er i virtuel praktik inden for en given profession. In casu Land Science er eleverne i praktik som byplanlæggere i et fiktivt firma, og her skal de præsentere deres bedste bud på en ny byplan for byen Lowell, MA, USA. Gruppernes forslag skal tilgodese fire interesseorganisationer i byen med modstridende interesser: Handelsforeningen, Naturfredningsforeningen, Industriforeningen og Boligorganisationen. Eleverne arbejder først i grupper med hver sin interesseorganisation, som skal godkende deres første udkast til byplan. Herefter skal eleverne i nye grupper på tværs af de fire interesseorganisationer tilgodese alle fire så godt som muligt, og til sidst vælger byplanlægningsfirmaets direktør velbegrundet den bedste byplan. Eleverne arbejder i et virtuelt univers i tæt dialog med deres fiktive kontaktperson, Maggie, som er styret af en udenforstående såkaldt mentor, og i et interface, lig den måde byplanlæggere arbejder på, med mailboks, adgang til informationer, digitale bykort osv. Samtidig går klassens lærer rundt blandt eleverne og vejleder dem – lytter til deres overvejelser, udfordrer dem, bakker dem op osv.
Eleverne arbejder med en række skolefagligt relevante områder inden for kemi, matematik, samfundsfag og dansk, ligesom mere almene områder som samarbejde og etik er i fokus, ligesom det tværgående tema Innovation og entreprenørskab i høj grad mødes.
De faglige områder er integreret i praktikken og anvendes for at løse det problem, eleverne står overfor – et såkaldt wicked problem som ikke har én bestemt løsning, men som kan løses på flere måder, hvor det ikke kan lade sig gøre at gøre alle lige tilfredse.
I kort form viser evalueringen, at den oversatte version fungerer endog særdeles fint i en dansk kontekst, og der er udtalt enighed blandt de involverede elever, lærere, ledere og forskere om, at både at-risk-students og øvrige deltagende elever har haft et stort fagligt og personligt udbytte af forløbet. Især anvendelsen af det faglige fremhæves på tværs af alle grupper som en måde at møde (de udsatte) elever i 10.kl. på - det er ikke ‘normal skole’, som en af de udsatte elever udtrykte det, men en skole, hvor det fagligt intenderede anvendes i meningsfulde sammenhænge. Vi iagttog 13 elever, der hver dag mødte positive op og gennemførte undervisningen med dens forskellige krav om afleveringer, og som uden tøven blev længere en dag, hvor der var travlt på ’jobbet’, herunder også fire at-risk-elever, og alle 13 udtalte sig positivt om forløbet i den afsluttende evaluering. Eleverne ved, at de er elever, der går i skole for at lære noget, men de accepterer simuleringen af den virkelige verden og taler om Maggie, deres interesseorganisationer og om mennesker i byen, som de skal hjælpe.
Pilottesten giver os derfor grund til at forvente lignende positive resultater i en evt. kommende større implementering, ligesom den på sigt kan åbne for samarbejder mellem skole, universiteter og private aktører med henblik på at udvikle nye, relevante virtuelle praktikker-