Denne afhandling undersøger styring af tværfaglighed i det danske gymnasium. Dens afsæt er gymnasiereformen i 2005 og de kritikker introduktionen af tværfaglighed affødte. Med et fokus på, hvad der karakteriserer den særlige konfiguration af tværfaglighed, der opstod i kølvandet på denne reform, stiller afhandlingen skarpt på de indsatser og translationer, betingelser og transformationer, der blev forbundet i dens praktiske styring. Det gør den gennem historiske og etnografiske undersøgelser af de ideer, praktiske arrangementer og teknikker, der var karakterisk hvordan tværfaglighed blev konfigureret efter 2005.