I Danmark, såvel som i andre lavtplacerede lande, har PISA haft omfattende mediedækning, og de politiske konsekvenser har været betydelige. Væsentligst i denne sammenhæng er formentlig indførelsen af nationale tests i dansk/læsning, matematik og samtlige naturfag – og med stort fokus på samme aldersgruppe, som PISA tester (8. klasse, typisk 15-årige). Undervejs i hele processen har der været heftig debat: er PISA-resultaterne overhovedet relevante mål for ”det man ønsker at opnå med den danske folkeskole – og i særdeleshed naturfagsundervisningen i denne?”, er resultaterne dækkende udtryk for danske elevers reelle naturfagskompetence? Hvis PISA vitterligt udpeger problemer i dansk naturfagsundervisning, er udvidet testning så den mest hensigtsmæssige løsning?

Validering Af PISA (VAP) projektet søger gennem en række delundersøgelser at svare på disse spørgsmål ved at afdække gyldigheden af PISA 2006 science testen i en dansk kontekst.

I det første delprojekt sammenlignes PISA science frameworket med de danske mål for naturfagsuddannelserne. I det andet delprojekt undersøges hvorledes PISA testformatet er i overensstemmelse med evalueringspraksis i naturfagene i den danske folkeskole. I det tredje delprojekt sammenlignes elevers score i PISA science testen med deres resultater i en mere dialogbaseret evalueringssituation.

De tre delundersøgelser betjener sig af forskellige metoder, nemlig henholdsvis tekstanalyse, spørgeskemaundersøgelse/ interview samt en egentlig feltvalidering (konkret undersøgelse af PISA-testede elevers viden).

Resultaterne vil blive gennemgået i præsentationen og sat ind i en naturfagsdidaktisk sammenhæng. Specielt vil der blive lagt op til en diskussion af hvad der forstås ved viden, og hvorledes denne viden kan evalueres. Dette vil kunne bidrage til en bedre vurdering af PISA-testens gyldighedsområde og dermed dens ønskværdige uddannelsespolitiske rækkevidde.